Billede af dødt barn på fb....

Laulund87 skriver:

Nemlig det er ikke forældrenes problem..

Kan simpelthen ikke forstå at man kan synes det er usmageligt osv. Kvinden har båret på det barn i 9 måneder og skal det så bare glemmes? Det er sgu da lige så smukt som havde det været levende

Præcis. Og det kan det slet ikke sammenlignes med døde bedsteforældre. 

qp skriver:

Jo det er klart men for mig bliver det ikke mere rigtig, af at facebook tillader det

det gør det vel, for så vurderer "de" jo at det faktisk ikke er så slemt. Jeg kan simpelthen ikke forstå din tankgegang Men fred være med det.

Ja, der er vi så absolut ikke enige.
Barnet er dødt..så set med mine øjne gør det kun smerten større at have billeder af det.

Vi er som regel enige om mange ting...men her er vi så uenige..

Vi har mange billeder af Emma fordi vi husker hende og mindes hende, fordi hun har været her og aldrig skal glemmes..vi har billeder af hende mens hun levede og billeder af hendes kiste lagt fremme på Fb og vores hjemmeside..selve billederne hvor hun f eks ligger i den åbne kiste er kun vores og ikke offentligt gjorte på noget netforum..hvis folk ønsker at se disse billeder så er det hjemme hos os i vores album..de engleforældre jeg kender har dog de fleste også de billeder fremme hvor barnet bare ligner en lille baby der sover og du ser vitterligt kke at det faktisk er dødt..og mange har fået lavet stregtegninger af deres børn som så hænger fremme hvor de også ligner sovende børn..det gør da også ondt på os at se på disse billeder igen og igen, men du kigger på billeder på en anden måde end som andre personer fordi du ser det skønne i barnet, som du har fået/mistet og ikke andet..

Hvis man ikke selv har prøvet at miste et lille barn så ved man desværre ikke hvad man taler om..vi har også brug for at komme af med moder/faderglæde over vores børn til trods for at de ike er iblandt os mere..vi har brug for at få bekræftet at vi også er blevet forældre til et skønt barn...

Dinna88 skriver:

det gør det vel, for så vurderer "de" jo at det faktisk ikke er så slemt. Jeg kan simpelthen ikke forstå din tankgegang Men fred være med det.

Dvs " fordi noget står i en bog", så må man tro på det og ikke sætte spørgsmålstegn og være kritisk overfor det? hmmm.... Nu er det så jeg begynder, at forstå din tankegang

Talbutikken skriver:

Jeg vil sige at det med billeder af døde børn, er først noget man rigtigt kan sætte sig ind i, når man har prøvet det selv.

2 dage efter at Felicia var død, blev vi spurgt om vi havde taget billeder af hende.. Og her afviste jeg blankt! Men efter at have snakket med en anden forældre der havde mistet og som rådet os til at tage billeder, gjorde vi det. Det er jeg glad for i dag, for jeg brugte dem i dagen fra hun var lagt i kisten, til bisættelsen, for at bekrafte overfor mig selv, at det ikke bare var en dårlig drøm men virkeligheden. Men da min søster spurgte om hun måtte tage et billede, sagde jeg nej, for det gik over min grænse.. Hvis hun ville have et billede kunne hun få dem af mig... Hun var mit barn og vil altid være det og jeg ønsker ikke at der skal florere billeder rundt med hende, hvor hun er død, for det er ikke sådan hun skal huskes! Jeg ville heller aldrig lægge dem her på baby, fjæset eller andet sted på nettet.

Tror du har så ganske ret i at vi som ikke har mistet, ikke har mulighed for at vide hvordan vi vil reagere i situationen. Jeg aner simpelthen ikke hvordan jeg ville have det i forhold til dette emne hvis det var mig som stod i den svære situation.

Jeg ville også lige sende dig et

Jeg har tænkt så meget på jer

Marianne

Christina.78 skriver:

Vi er som regel enige om mange ting...men her er vi så uenige..

Vi har mange billeder af Emma fordi vi husker hende og mindes hende, fordi hun har været her og aldrig skal glemmes..vi har billeder af hende mens hun levede og billeder af hendes kiste lagt fremme på Fb og vores hjemmeside..selve billederne hvor hun f eks ligger i den åbne kiste er kun vores og ikke offentligt gjorte på noget netforum..hvis folk ønsker at se disse billeder så er det hjemme hos os i vores album..de engleforældre jeg kender har dog de fleste også de billeder fremme hvor barnet bare ligner en lille baby der sover og du ser vitterligt kke at det faktisk er dødt..og mange har fået lavet stregtegninger af deres børn som så hænger fremme hvor de også ligner sovende børn..det gør da også ondt på os at se på disse billeder igen og igen, men du kigger på billeder på en anden måde end som andre personer fordi du ser det skønne i barnet, som du har fået/mistet og ikke andet..

Hvis man ikke selv har prøvet at miste et lille barn så ved man desværre ikke hvad man taler om..vi har også brug for at komme af med moder/faderglæde over vores børn til trods for at de ike er iblandt os mere..vi har brug for at få bekræftet at vi også er blevet forældre til et skønt barn...

Jo nogen der ikke har mistet, kan til en hvis grænse godt forstå jer der desværre har fået en engel.

Til TS. Jeg forstår godt at man som forældre til en engel gerne vil vise sit vidunder frem, jeg kan slet ikke forstå at det skal pakkes væk. Det er jo netop det at folk skriver "barnet er dødt, så hvorfor havde billeder af den" der gør spædbarns/barne død til et tabu, hvilke er helt forkert i min verden.

Jeg har en veninde, som desværre har mistet 2 børn. 1 lige efter fødslen og 1, 3 mdr. gammel, og ja jeg ønsker dem da begge tillykke med fødselsdagen, nok er de ikke her, men jeg er sikker på de holder et brag af en fødselsdag, sammen med de andre englebørn. Jeg ved at min veninde sætter stor pris på at jeg husker dem, både på mærkedage og alle andre dage.

Og nej det støder overhovede ikke mig, at se at folk sætter billeder på FB, af deres englebørn.

Rose <3 skriver:

Jo nogen der ikke har mistet, kan til en hvis grænse godt forstå jer der desværre har fået en engel.

Til TS. Jeg forstår godt at man som forældre til en engel gerne vil vise sit vidunder frem, jeg kan slet ikke forstå at det skal pakkes væk. Det er jo netop det at folk skriver "barnet er dødt, så hvorfor havde billeder af den" der gør spædbarns/barne død til et tabu, hvilke er helt forkert i min verden.

Jeg har en veninde, som desværre har mistet 2 børn. 1 lige efter fødslen og 1, 3 mdr. gammel, og ja jeg ønsker dem da begge tillykke med fødselsdagen, nok er de ikke her, men jeg er sikker på de holder et brag af en fødselsdag, sammen med de andre englebørn. Jeg ved at min veninde sætter stor pris på at jeg husker dem, både på mærkedage og alle andre dage.

Og nej det støder overhovede ikke mig, at se at folk sætter billeder på FB, af deres englebørn.

mariamiss6 skriver:

Jeg synes man skal respektere det...

Uanset om barnet er dødt eller levende, så er det stadig hendes barn, som hun elsker, og har båret, og bragt til verden....

Enten skal man ikke sige noget til billedet, eller også skal man kommentere det for hvor sødt barnet er, præcis som du ville have gjort hvis det var et levende barn....

Som du selv sagde, er det jo trods alt også et fuldbårent barn, og jeg forestiller mig derfor det bare ligner en sovende baby... Det kan jeg ikke se noget stødende i...

Det er mere stødende, at nogle mennesker ikke vil anerkende at mødre til døde børn, også er stolte mødre, og også gerne vil vise deres børn frem....

Tja, det er bare min mening, sådan kort og godt

 Helt enig.

(Og hvor er det trist den lille baby ikke fik lov at opleve verden.)

Christina.78 skriver:

Vi er som regel enige om mange ting...men her er vi så uenige..

Vi har mange billeder af Emma fordi vi husker hende og mindes hende, fordi hun har været her og aldrig skal glemmes..vi har billeder af hende mens hun levede og billeder af hendes kiste lagt fremme på Fb og vores hjemmeside..selve billederne hvor hun f eks ligger i den åbne kiste er kun vores og ikke offentligt gjorte på noget netforum..hvis folk ønsker at se disse billeder så er det hjemme hos os i vores album..de engleforældre jeg kender har dog de fleste også de billeder fremme hvor barnet bare ligner en lille baby der sover og du ser vitterligt kke at det faktisk er dødt..og mange har fået lavet stregtegninger af deres børn som så hænger fremme hvor de også ligner sovende børn..det gør da også ondt på os at se på disse billeder igen og igen, men du kigger på billeder på en anden måde end som andre personer fordi du ser det skønne i barnet, som du har fået/mistet og ikke andet..

Hvis man ikke selv har prøvet at miste et lille barn så ved man desværre ikke hvad man taler om..vi har også brug for at komme af med moder/faderglæde over vores børn til trods for at de ike er iblandt os mere..vi har brug for at få bekræftet at vi også er blevet forældre til et skønt barn...

Jeg harmistet 3..hvoraf den ene levede i 2 timer...så jeg tror nok jeg ved hvad jeg taler om

SussieThyssen skriver:

Jeg harmistet 3..hvoraf den ene levede i 2 timer...så jeg tror nok jeg ved hvad jeg taler om

Men dengang da bearbejdede man jo også mange ting anderledes...man blev rådet til bare at komme videre, der var ikke den viden eller det net af hjælp som der heldigvis er i dag...udover det så er det jo meget forskelligt hvordan man har brug for at bearbejde sin sorg.

Jeg synes det er lige meget hvad man vælger, men jeg respekterer og anerkender den enkelte og dennes behov for at mindes eller glemme...lige meget hvad, så er der mistet et barn...noget af en selv.