LouiseVous skriver:
Hvad ville du gøre, hvis du havde gået med et barn i maven knap 9mdr og 3 dage før du har termin er det død.
Du gik da i de 9 mdr og glædedet dig, og snakkede med barnet. Efter at have fået en rask og sundt barn smider vi massere af billeder på face og viser stolt vores guldklump frem, og traver evig glad op og ned af gaderne med vores ny indkøbte barnevogn.
Tænk at have gået så laaang tid og så er barnet dødt!
Hvis det er deres måde at vise sorgen på, så ska de ha lov. Så jeg lige glad om folk bliver stødt. Det er stadig deres lille barn om det er dødt eller levende. Og hun skal endelig ha lov at gå gaderne lange med hende tomme, men ny indkøbte barnevogn. Barnet er stadig deres, det er her bare ikke fysisk!!!
Jeg håber aldrig jeg selv kommer til at opleve den store sorg.
Men har stor respekt for de forskellige måder folk der mister sørger på!
Rolig rolig, hver person sin mening... 
Jeg tror aldrig jeg ville gøre det. Men det er jo bare mig.. Jeg ville ALDRIG kommentere billederne på nogen negativ måde, og har nogle nært som har prøvet at miste sent i graviditeten og de/hun tacklede det på en anden måde. Vi er jo alle forskellige.
Det er bare min mening, og har på sin vis forståelse for dem der gør det alligevel selvom jeg ikke synes det er noget man gør. Kan sagtens forestille mig den smerte de måtte gennemgå.
Ved det fra min mor som mistede min storebror da han var 2 måneder gammel, han døde kort tid efter han blev døbt.. Og hun er stadig meget berørt af det, selvom det er tilbage fra 85! Jeg har det selv inde på livet, selvom jeg ikke levede dengang, men har set den smerte i min mors øjne når vi snakker om det, og om jeg vil besøge hans gravsted, da hun bor på nordsjælland og ikke selv har mulighed for det.
Anmeld