Billede af dødt barn på fb....

qp skriver:

Dvs " fordi noget står i en bog", så må man tro på det og ikke sætte spørgsmålstegn og være kritisk overfor det? hmmm.... Nu er det så jeg begynder, at forstå din tankegang

Det er SÅ personlig en ting, at jeg da egentlig slet ikke mener man skal blande sig i det. Så skal man droppe at være snerpet, og se den anden vej. Det er for nogle en måde at bearbejde på - og dét, nej, sætter man godt nok ikke spørgsmålstegn ved. Jeg har skrevet det flere gange nu, at ingen tvinger dig til at se på det

qp skriver:

Ja det er jeg nu godt klar over, men jeg synes sgu det er dem der skal vise det hensyn og ikke mig der skal gøre alt muligt for, at undgå at se døde babyer.... *** Nu debatterer vi jo

Det forstår jeg slet ikke, hvorfor er det DEM der skal vise hensyn, det er ikke os der har mistet, ikke os der har det helt forfærdeligt og skal finde en vej ud af sorgen og komme videre, vi derimod kan VÆLGE om vi vil kommentere på et billede af noget som er en naturlig del af livet (jeg har da set en død person et par gange på plejehjemmet og må ærligt indrømme at jeg ikke én gang har tænkt på MIG, og hvordan jeg havde det, men på den ældre og dennes familie) 

Der er et par i min familie hvor hun mistede en lille pige 20 dage efter hun var født, og de har da et billede stående af hende i en ramme, og snakker om hende med deres børn, det ser jeg intet forkert i (vi har faktisk også et billede af hende hjemme på vores væg, dog fra inden hun døde, tror jeg nok) og jeg ser intet makabret ved det billede, det er jo et billede af et barn, der var deres og selvom hun ikke overlevede, så var/er hun jo en del af vores familie..

Dem der mister fra starten og helt til slut takler jo det helt forskelligt, men uanset hvornår det sker, så har man jo båret et barn i sin mave, hvis det så er helt ved slutningen, så har man lært bevægelserne at kende, lært ens barn at kende, så hvorfor er det ikke okey at vise det barn som allerede var en del af en.. 

Må indrømme at jeg slet ikke syntes at der skal tages hensyn til andre end dem der har mistet, da vi andre tros alt kan vælge denne sorg og billeder fra med et blokeringsklik, det kan de ikke.. 

Havde faktisk en veninde, der ikke kunne rumme den måde jeg sørgede på da jeg mistede min x kæreste, men det handlede altså ikke om hendes forestilling af hvad jeg havde brug for og hvordan jeg skulle takle det, men min - det var mig der havde mistet, ligesom jeg fik at viode at det ikke var okey at forestille Rene liggende i kisten som han ville se ud efter ulykken, hvis man ikke kan respektere det at vi alle har forskellig måder at takle sorg på (om det så er at ligge et billede af kisten eller et barn der er død på fb) så må man jo afskære sig fra det ved fx at blokere de mennesker, det er jo fair nok, men ligefrem at de ikke må udtrykke deres sorg i et billede, som også vises på videnskabelige messer (kroppen udstillingen har nogle ret makabra ting fx.) det forstår jeg ikke, hvorfor er det mindre okey end billeder af døde mennesker i krig, der pludselig kommer i tv avisen, der er virkelig ikke forskel i min verden.  

SussieThyssen skriver:

Netop.
Jeg har ikke et eneste af dem jeg har mistet..og det var da også det sidste jeg ønskede mig.

Men er I ikke til dels enige Sussie, prøv og tænk hvis der var nogen der havde sagt at den måde (det at du valgte ikke at se dine børn) var den forkerte måde at takle din sorg på, du gjorde vel det som var det bedste for dig som person, men hvis en nær på dig havde oplevet det samme og reagerede anerledes og lagt billeder på fb fx fordi det var den måde hun kunne komme videre på, var det så ikke okey?, altså jeg ved det sandsynligvis stadig vil give et stik i hjertet når man ser sådan et billede, men til dels kun fordi det er tæt på, og ligesom man ønsker at andre skal respektere ens egen måde takle sorg på, må man jo respektere andres sorgproces, og du vil kunne vælge billedet fra via en blokering eller ligende, og det jeg mener med kun til dels er at vi ofte støder på billeder/video af døde børn overalt i verden ofte meget geografisk langt væk fra os, og oftes føler man ikke den samme smerte, som var det mennesker, som man havde et personligt forhold til, børn, i princippet er det jo lige tragisk når børn dør uanset hvor og hvorfor det sker.. 

N&J skriver:

Det forstår jeg slet ikke, hvorfor er det DEM der skal vise hensyn, det er ikke os der har mistet, ikke os der har det helt forfærdeligt og skal finde en vej ud af sorgen og komme videre, vi derimod kan VÆLGE om vi vil kommentere på et billede af noget som er en naturlig del af livet (jeg har da set en død person et par gange på plejehjemmet og må ærligt indrømme at jeg ikke én gang har tænkt på MIG, og hvordan jeg havde det, men på den ældre og dennes familie) 

Der er et par i min familie hvor hun mistede en lille pige 20 dage efter hun var født, og de har da et billede stående af hende i en ramme, og snakker om hende med deres børn, det ser jeg intet forkert i (vi har faktisk også et billede af hende hjemme på vores væg, dog fra inden hun døde, tror jeg nok) og jeg ser intet makabret ved det billede, det er jo et billede af et barn, der var deres og selvom hun ikke overlevede, så var/er hun jo en del af vores familie..

Dem der mister fra starten og helt til slut takler jo det helt forskelligt, men uanset hvornår det sker, så har man jo båret et barn i sin mave, hvis det så er helt ved slutningen, så har man lært bevægelserne at kende, lært ens barn at kende, så hvorfor er det ikke okey at vise det barn som allerede var en del af en.. 

Må indrømme at jeg slet ikke syntes at der skal tages hensyn til andre end dem der har mistet, da vi andre tros alt kan vælge denne sorg og billeder fra med et blokeringsklik, det kan de ikke.. 

Havde faktisk en veninde, der ikke kunne rumme den måde jeg sørgede på da jeg mistede min x kæreste, men det handlede altså ikke om hendes forestilling af hvad jeg havde brug for og hvordan jeg skulle takle det, men min - det var mig der havde mistet, ligesom jeg fik at viode at det ikke var okey at forestille Rene liggende i kisten som han ville se ud efter ulykken, hvis man ikke kan respektere det at vi alle har forskellig måder at takle sorg på (om det så er at ligge et billede af kisten eller et barn der er død på fb) så må man jo afskære sig fra det ved fx at blokere de mennesker, det er jo fair nok, men ligefrem at de ikke må udtrykke deres sorg i et billede, som også vises på videnskabelige messer (kroppen udstillingen har nogle ret makabra ting fx.) det forstår jeg ikke, hvorfor er det mindre okey end billeder af døde mennesker i krig, der pludselig kommer i tv avisen, der er virkelig ikke forskel i min verden.  

Hvis en af mine venner på Facebook mister et barn synes jeg da ikke vedkommende kan tillade sig, at smide et billede af en død baby i fjæset på mig - det synes jeg er ud over alle grænser samt uetisk af h.... til.

Som skrevet tidligere i tråden mener jeg, at man bør (hvis man har mistet og har behov for, at vise fotos) oprette en gruppe og invitere folk i gruppen, dermed har man valget om man har lyst til, at se den døde baby eller ej.

Når der så er sagt er Facebook mediet blevet så overfladisk på så mange måder, at jeg slet ikke ville kunne forstå hvis nogen overhovedet valgte, at lægge et billede ud i det hele taget.

Jeg kan sagtens forstå, at mange af jer mener der skal tages hensyn til dem der har mistet - og det er jeg da også enig med jer i til et vidst punkt, men hvad angår billeder af døde babyer?? No way! Det synes jeg bare ikke er i orden, overhovedet.

Dinna88 skriver:

Det er SÅ personlig en ting, at jeg da egentlig slet ikke mener man skal blande sig i det. Så skal man droppe at være snerpet, og se den anden vej. Det er for nogle en måde at bearbejde på - og dét, nej, sætter man godt nok ikke spørgsmålstegn ved. Jeg har skrevet det flere gange nu, at ingen tvinger dig til at se på det

Jo facebook mediet tvinger mig til, at se på det når billedet fremkommer i mine venners opdateringer.... Og det er nemlig dér problemet ligger.

smillaluna skriver:

Min mor har en bekendt som har lagt et billede af sit døde barn på facebook....

Barnet døde i hendes mave 3 dage før hun havde termin. Man kan ikke se det er et dødt barn, det er jo fuldstændig fuldbårent og fint. Men ikke desto mindre er det dødt.

Hvad synes i om det?

qp skriver:

Jo facebook mediet tvinger mig til, at se på det når billedet fremkommer i mine venners opdateringer.... Og det er nemlig dér problemet ligger.

Skal jeg virkelig gentage mig selv....?

Billedet fremkommer ikke i fuld størrelse, og som flere skriver, så ligner det egentlig at barnet sover. Når billeder så er småt, så er det MEGET svært at se at barnet ikke lever. Derudover er det helt dit eget ansvar at blokere folks opdateringer eller slette dem hvis ikke du ønsker at de på hvad de har at vise. Så egentlig burde du ikke have et problem, fordi du selv styrer det.

SussieThyssen skriver:

Jeg harmistet 3..hvoraf den ene levede i 2 timer...så jeg tror nok jeg ved hvad jeg taler om

Det var ikke med hensyn til det at du ikke ved hvad du snakker om..tror jeg nok du gør, men det var hentydet til alle andre der ikke har prøvet det...

vi har haft brug for at vise vores barn frem og også have billeder fremme af hende...det har ikke gjort ondt på os eller andre der har besøgt os..de har spurgt ind til det hvis de har haft lyst til det

Så forskellige er vi..

Dinna88 skriver:

Skal jeg virkelig gentage mig selv....?

Billedet fremkommer ikke i fuld størrelse, og som flere skriver, så ligner det egentlig at barnet sover. Når billeder så er småt, så er det MEGET svært at se at barnet ikke lever. Derudover er det helt dit eget ansvar at blokere folks opdateringer eller slette dem hvis ikke du ønsker at de på hvad de har at vise. Så egentlig burde du ikke have et problem, fordi du selv styrer det.

Vi kan vel godt være uenige uden, at du " skal gentage dig selv" Og ja trods din forklaring er vi stadig uenige, så lad os bare lade den ligge her - måske vi mødes igen i en anden debat hvor vi er enige....

Vi kan vel godt være uenige uden, at du " skal gentage dig selv" Og ja trods din forklaring er vi stadig uenige, så lad os bare lade den ligge her - måske vi mødes igen i en anden debat hvor vi er enige....

Du er dybt provokerende i din måde at skrive til mig, god debattering, I must say

Mah, det kunne da ske... Og ja, selvfølgelig kan vi det