Billede af dødt barn på fb....

KajaHH skriver:

Jeg synes folk selv bestemmer det,for man kan jo bare lade vær med at kigge.

Har det som en anden også har skrevet herinde, sådan at de er jo også mødre der er stolte af deres børn, og selv om de har mistet dem og de nu er engle,så vil de også gerne vise deres stolthed frem, og det synes jeg helt klart de skal have lov til.

Det er bare min mening.

 herfra

Ja og et forældrepar ser jo ikke det døde barn som makabert eller grimt på nogen måde. For dem er det jo deres smukke lille baby og det vil det altid være. Så må andre jo synes hvad de vil og så springe billederne over hvis det krænker dem.

mariamiss6 skriver:

Jeg synes man skal respektere det...

Uanset om barnet er dødt eller levende, så er det stadig hendes barn, som hun elsker, og har båret, og bragt til verden....

Enten skal man ikke sige noget til billedet, eller også skal man kommentere det for hvor sødt barnet er, præcis som du ville have gjort hvis det var et levende barn....

Som du selv sagde, er det jo trods alt også et fuldbårent barn, og jeg forestiller mig derfor det bare ligner en sovende baby... Det kan jeg ikke se noget stødende i...

Det er mere stødende, at nogle mennesker ikke vil anerkende at mødre til døde børn, også er stolte mødre, og også gerne vil vise deres børn frem....

Tja, det er bare min mening, sådan kort og godt

Præcis...

Man skal ikke være så bange for døden, at man ikke kan rose den stolte mor, til trods for den tragiske skæbne der alligvel ramte.

Mine drenge var 2 og 4 da vi mistede en oldefar, og vi tog dem med derind for at se ham, for det er en ganske naturlig del af livets cyklus. Det er meget naturligt, og de havde en del større forståelse for at oldefar skulle i jorden, når han nu alligevel sov så tungt, at han ikke vågnede igen.

netdaddy skriver:

Det er jo en måde for moderen at bearbejde sin sorg på, så jeg ser ikke at vi andre har ret til at fordømme det. Jeg ved godt at trådstarter ikke fordømmer det men blot bringer det op til debat og at i andre heller ikke fordømmer det, men jeg kender folk (ikke i vennekredsen) der nærmest ville indbringe hende for FN's menneskerettighedsdomstol for det.

Det kan godt være vi selv ville have handlet anderledes i samme situation - det kan vi (eller i hvert fald jeg) ikke udtale os om.

Når det så er sagt, så ved jeg faktisk ikke rigtigt hvad jeg skal synes om det, da det jo netop kan være en måde at bearbejde sorgen på.

Tror nok jeg synes det er mere sørgeligt en grotesk/forkert. Bliver i hvert fald ikke stødt af det.

smillaluna skriver:

Min mor har en bekendt som har lagt et billede af sit døde barn på facebook....

Barnet døde i hendes mave 3 dage før hun havde termin. Man kan ikke se det er et dødt barn, det er jo fuldstændig fuldbårent og fint. Men ikke desto mindre er det dødt.

Hvad synes i om det?

min veninde havde os gjordt det. men hun havde det kun på i 2 timer tror jeg. hun mistede i uge 24..

men ellers syns jeg ikke om at man skal det..

Jeg er virkelig oprigtigt glad for at se at der er så mange der deler min holdning.... 

JEG har ikke mistet et barn. Min bedste veninde har prøvet at miste et barn, som havde været dødt i hendes mave i nogle uger, og så skulle hun føde det da det blev opdaget i 20. uge...

Hun fortalte jo gerne om forløbet, som i øvrigt var forfærdeligt, for hun var nær død selv, og var slet ikke ved bevidsthed da den lille dreng kom til verden.

Det var et kømpe chok for mig, at opleve at det menneske uden fo rmin familie, som betød mest for mig, faktisk næsten døde fra mig. Og at hun så samtidig selv skulle miste et liv der stod hende nært.

Vi snakkede om episoden, om babyen, og på et tidspunkt sagde hun, at sygehuset havde givet hende et fint bruntonet billede af den lille dreng. Hun sagde også at hun havde det liggende i konvolutten som hun fik det i, for at folk ikke skulle blive stødt.

Jeg sagde til min veninde, at selvom han var død, og jo ikke helt lignede en almindelig nyfødt baby, så var han jo stadig hendes barn, og jeg ville synes han var skøn, fordi han var hendes, så derfor ville jeg da gerne se ham, hvis det var okay med hende.

Det havde hun det okay med, og jeg tror at hun blev glad, da hun opdagede at jeg oprigtigt synes han var sød, fordi han jo var hendes barn. 

Faktisk hjalp det også mig lidt, at se denne her lilie dreng, som der jo ellers kun blev talt om,s om et mistet liv. 

Nu har han en identitet med billede på, i mit hjerte, præcis som i hendes

mariamiss6 skriver:

Jeg er virkelig oprigtigt glad for at se at der er så mange der deler min holdning.... 

JEG har ikke mistet et barn. Min bedste veninde har prøvet at miste et barn, som havde været dødt i hendes mave i nogle uger, og så skulle hun føde det da det blev opdaget i 20. uge...

Hun fortalte jo gerne om forløbet, som i øvrigt var forfærdeligt, for hun var nær død selv, og var slet ikke ved bevidsthed da den lille dreng kom til verden.

Det var et kømpe chok for mig, at opleve at det menneske uden fo rmin familie, som betød mest for mig, faktisk næsten døde fra mig. Og at hun så samtidig selv skulle miste et liv der stod hende nært.

Vi snakkede om episoden, om babyen, og på et tidspunkt sagde hun, at sygehuset havde givet hende et fint bruntonet billede af den lille dreng. Hun sagde også at hun havde det liggende i konvolutten som hun fik det i, for at folk ikke skulle blive stødt.

Jeg sagde til min veninde, at selvom han var død, og jo ikke helt lignede en almindelig nyfødt baby, så var han jo stadig hendes barn, og jeg ville synes han var skøn, fordi han var hendes, så derfor ville jeg da gerne se ham, hvis det var okay med hende.

Det havde hun det okay med, og jeg tror at hun blev glad, da hun opdagede at jeg oprigtigt synes han var sød, fordi han jo var hendes barn. 

Faktisk hjalp det også mig lidt, at se denne her lilie dreng, som der jo ellers kun blev talt om,s om et mistet liv. 

Nu har han en identitet med billede på, i mit hjerte, præcis som i hendes

Smukt skrevet!
Får helt gåsehud .
En meget god veninde du er, virkelig!
Hold op en god støtte du har været

Det er hendes barn...hun er blevet mor...en stolt mor, men en ulykkelig mor som ikke er så heldig som de fleste af os andre som får et levende barn med hjem.

Selvfølgelig skal hun da vise sit barn frem..at nogle har det mærkeligt med det, det handler nok bare om vores forhold til døden...det tabu der er omkring det.

Jeg finder det naturligt at man viser sit lille barn frem dødt som levende, hvis det er det forældrenen har brig for...der er sikkert også dem der ikke ønsker at vise billeder...

ChelleGirl skriver:

Smukt skrevet!
Får helt gåsehud .
En meget god veninde du er, virkelig!
Hold op en god støtte du har været

tak, bliver da helt genert

mariamiss6 skriver:

Jeg synes man skal respektere det...

Uanset om barnet er dødt eller levende, så er det stadig hendes barn, som hun elsker, og har båret, og bragt til verden....

Enten skal man ikke sige noget til billedet, eller også skal man kommentere det for hvor sødt barnet er, præcis som du ville have gjort hvis det var et levende barn....

Som du selv sagde, er det jo trods alt også et fuldbårent barn, og jeg forestiller mig derfor det bare ligner en sovende baby... Det kan jeg ikke se noget stødende i...

Det er mere stødende, at nogle mennesker ikke vil anerkende at mødre til døde børn, også er stolte mødre, og også gerne vil vise deres børn frem....

Tja, det er bare min mening, sådan kort og godt

mariamiss6 skriver:

Jeg er virkelig oprigtigt glad for at se at der er så mange der deler min holdning.... 

JEG har ikke mistet et barn. Min bedste veninde har prøvet at miste et barn, som havde været dødt i hendes mave i nogle uger, og så skulle hun føde det da det blev opdaget i 20. uge...

Hun fortalte jo gerne om forløbet, som i øvrigt var forfærdeligt, for hun var nær død selv, og var slet ikke ved bevidsthed da den lille dreng kom til verden.

Det var et kømpe chok for mig, at opleve at det menneske uden fo rmin familie, som betød mest for mig, faktisk næsten døde fra mig. Og at hun så samtidig selv skulle miste et liv der stod hende nært.

Vi snakkede om episoden, om babyen, og på et tidspunkt sagde hun, at sygehuset havde givet hende et fint bruntonet billede af den lille dreng. Hun sagde også at hun havde det liggende i konvolutten som hun fik det i, for at folk ikke skulle blive stødt.

Jeg sagde til min veninde, at selvom han var død, og jo ikke helt lignede en almindelig nyfødt baby, så var han jo stadig hendes barn, og jeg ville synes han var skøn, fordi han var hendes, så derfor ville jeg da gerne se ham, hvis det var okay med hende.

Det havde hun det okay med, og jeg tror at hun blev glad, da hun opdagede at jeg oprigtigt synes han var sød, fordi han jo var hendes barn. 

Faktisk hjalp det også mig lidt, at se denne her lilie dreng, som der jo ellers kun blev talt om,s om et mistet liv. 

Nu har han en identitet med billede på, i mit hjerte, præcis som i hendes

Jeg er enig med dig!

Og så vil jeg lige sige, at det lyder til at du har været en kæmpe støtte for din veninde. Selvom du ikke selv har mistet et barn, har du haft forståelse og empati for din veninde og vist interesse i hendes lille barn, hvor andre måske ville tage afstand.

Dejligt at der er mennesker som dig