det er folks helt egen sag, om hvordan de vil tackle sorgen på..
Jeg har en nær veninde, som i starten af denne uge har gået igennem en fødsel af sin lille pige, som var død i maven på hende, efter en kompliceret graviditet..
HUn har valgt ikke at se hende - hverken på billeder eller ved fødslen...
Da hun fortalte om den beslutning - som hun havde truffet inden fødslen, der prøvede jeg (inddirekte) at se om hun ville ændre mening, så hun ikke kunne fortryde at hun ikke nåede at se hende (for det kan jo ikke gøres om)...
Men.... I dag tænker jeg så på det som hun har sagt som grundlag for det...
Hun har et billede i hovedet af sin lille pige - et minde. Det minde vil hun beholde som noget positivt, som desværre endte dårligt. Altså nærmest af en lille pige, som blot sover til evig tid og ikke "bare er død"...
og nu som jeg skriver det, så forstår jeg nu den dybere mening med det... og jeg kan godt følge hende...
En anderledes måde at tackle sorgen på, men det var for at vise at der er flere måder at tackle ting på - men jeg vil ikke sige at nogle er ukorrekte.. Husk det er mennesker i sorg, og barnet har trods alt været en del af deres liv - selvom det nu er dødt....
Så pas på med at dømme andre, især når det er i sådan en stor sorgfyldt periode.
Anmeld