Så opdrag dog dit barn!

Dejligt at ikke alle synes min reaktion var helt "forkert" Selvfølgelig har vi alle forskellige holdninger, men var det nu kun mig der havde syntes at situationen var akavet, ville jeg nok have overvejet om jeg bare var en sur kælling

SpunkenJo skriver:

Jeg går skam heller ikke hen og opdrager på andres børn i tide og utide, men vælter de ind over min vej, og ter sig tosset, siger jeg fra.

Og forventer også et eller andet sted, at folk fortæller mit barn hvis ikke han kan finde ud af spillereglerne der hvor han nu engang befinder sig.

Man tager ikke skade af, at fremmede retter på dem. Tværtimod ser jeg de blir stærkere i at interagere i forskellige socialesammenhænge hvis det er til at gennemskue hvad der sker, og hvad man tollerer og ikke tollerer fx. i Føtex, eller fx. hjemme hos mig.

Jeg siger også fra overfor børn der hopper i min sofa, eller gnider sig op ad min bil på parkeringspladsen, for det vil jeg ikke have.
- Skulle man bare finde sig i det? Og hvad er den pædagogiske "undskyldning" for at børn bare må te sig som de lyster? 

Der er ingen pædagogisk undskyldning, men vi opdrager bare på vidt forskellige måder, og har vidt forskellige syn på, hvordan børn skal være.

Hvad du ser som almindelige spilleregler, er nok ikke de samme jeg mener.

Det kan godt være at børn ikke tager skade af at blive irettesat af andre, men nu snakker jeg med mine børn på en bestemt måde, og synes nogen gange at nogle måder at tiltale på, kan være meget overskridende.

Hvis jeg mener mit barn gør noget forkert, så får de det også af vide, men hvis jeg ikke synes det, så skal de da bestemt heller ikke irettesættes af andre.

Mine børn har alle 3 lært at opføre sig ganske fornuftige, men jeg er altså bare rigtig large for, hvad de må og synes det er sjovt at se, når de bruger fantasien...

wamse skriver:

Der er ingen pædagogisk undskyldning, men vi opdrager bare på vidt forskellige måder, og har vidt forskellige syn på, hvordan børn skal være.

Hvad du ser som almindelige spilleregler, er nok ikke de samme jeg mener.

Det kan godt være at børn ikke tager skade af at blive irettesat af andre, men nu snakker jeg med mine børn på en bestemt måde, og synes nogen gange at nogle måder at tiltale på, kan være meget overskridende.

Hvis jeg mener mit barn gør noget forkert, så får de det også af vide, men hvis jeg ikke synes det, så skal de da bestemt heller ikke irettesættes af andre.

Mine børn har alle 3 lært at opføre sig ganske fornuftige, men jeg er altså bare rigtig large for, hvad de må og synes det er sjovt at se, når de bruger fantasien...

Jamen så lyder det jo til vi er enige alligevel

Vi kalder det nok bare noget forskelligt!

Jeg syns ikke man skal gribe ind i andres måder at opdrage på, men griber børnene/forældrene ind i mig reagerer jeg også på det.

Har iøvrigt stor respekt for folk der bare lader sit barn skrige fordi det har fået et nej til chokolade, eller hva det nu kan være der blir plaget om. For sådan er det jo. Men derfor kan jeg jo godt sige til barnet der ligger og sparker rundt, at jeg lige skal forbi, og at jeg iøvrigt får hovedpine af skrigeriet.

Barnet ligger i vejen, og jeg skal forbi, jeg siger "flyt dig" på en pæn måde. Det kan der jo ikke være noget galt i.

- Den opragende del i at lade barnet skrige er jeg som sagt helt med på 

Slikken på ruder, trampen på varer der er faldet på gulvet, pillen i folks tasker i bussen, eller hva et uopdragent/nysgerrigt barn eller s kan finde på, syns jeg man skal sige fra overfor. Ellers kender barnet jo ikke til hvordan man skal opføre sig overfor fremmede. (Og et sådant barn har entetn ikke lært det hjemmefra, eller søger bare i det hele taget grænser) og så skal man da fortælle hvor grænsen går!

wamse skriver:

Der er ingen pædagogisk undskyldning, men vi opdrager bare på vidt forskellige måder, og har vidt forskellige syn på, hvordan børn skal være.

Hvad du ser som almindelige spilleregler, er nok ikke de samme jeg mener.

Det kan godt være at børn ikke tager skade af at blive irettesat af andre, men nu snakker jeg med mine børn på en bestemt måde, og synes nogen gange at nogle måder at tiltale på, kan være meget overskridende.

Hvis jeg mener mit barn gør noget forkert, så får de det også af vide, men hvis jeg ikke synes det, så skal de da bestemt heller ikke irettesættes af andre.

Mine børn har alle 3 lært at opføre sig ganske fornuftige, men jeg er altså bare rigtig large for, hvad de må og synes det er sjovt at se, når de bruger fantasien...

Men bare fordi en mor IKKE synes det er forkert at hendes 5-6 årig søn går rundt og klapper fremmede mennesker i numsen, giver da ikke på nogen måde ret til at barnet gør det??

At du har et sæt spilleregler og kriterier for hvordan du taler til dit barn er jo helt fint, men hvis det bryder ANDRES grænser ude i offentlighedens rum er det da MERE end rimligt at folk siger fra.

Vi kan sagstens få en lang diskusition om hvad der er den "rigtige" opdragelse, men alle er vel enige om at hvis man går over andres grænser, så er det helt OK at man siger fra.

Så Anne; herfra  jeg synes din reaktion var passende og helt ok. Jeg havde heller ikke fundet mig i det

Maria-s skriver:

Men bare fordi en mor IKKE synes det er forkert at hendes 5-6 årig søn går rundt og klapper fremmede mennesker i numsen, giver da ikke på nogen måde ret til at barnet gør det??

At du har et sæt spilleregler og kriterier for hvordan du taler til dit barn er jo helt fint, men hvis det bryder ANDRES grænser ude i offentlighedens rum er det da MERE end rimligt at folk siger fra.

Vi kan sagstens få en lang diskusition om hvad der er den "rigtige" opdragelse, men alle er vel enige om at hvis man går over andres grænser, så er det helt OK at man siger fra.

Så Anne; herfra  jeg synes din reaktion var passende og helt ok. Jeg havde heller ikke fundet mig i det

 

 til hele indlægget!

Maria-s skriver:

Men bare fordi en mor IKKE synes det er forkert at hendes 5-6 årig søn går rundt og klapper fremmede mennesker i numsen, giver da ikke på nogen måde ret til at barnet gør det??

At du har et sæt spilleregler og kriterier for hvordan du taler til dit barn er jo helt fint, men hvis det bryder ANDRES grænser ude i offentlighedens rum er det da MERE end rimligt at folk siger fra.

Vi kan sagstens få en lang diskusition om hvad der er den "rigtige" opdragelse, men alle er vel enige om at hvis man går over andres grænser, så er det helt OK at man siger fra.

Så Anne; herfra  jeg synes din reaktion var passende og helt ok. Jeg havde heller ikke fundet mig i det

 

Selvfølgelig skal man da sige fra når man føler sig overskredet, men der er mange måder at sige fra på

Jeg siger så heller intet sted at mine børn må klappe andre mennesker i bagdelen, men jeg giver nogle eksempler på, hvordan jeg ville have reageret.

SpunkenJo skriver:

Jeg havde reageret på nøjagtig samme måde, med den "forhitorie" op til!

Kan ikke overskue når folk ikke har "snor" i deres børn ude i offentligheden.

Havde det kommet ud af det blå, uden "forvarsel", havde jeg måske lavet lidt samme løsning som Eva, men med en forældre der åbenbart ikke har lært sin søn at begå sig i en butik (Slikke på glasset, hva er det for noget?) er drengen da nødt til at få at vide fra nogen, når han træder ved siden af. Og klap i numsen på fremmede må man da sige er at træde ved siden af når man er 5 år gammel!!!!

 

Ku lige se scenen for mig, da jeg læste den. Godt beskrevet 

Eva. skriver:

hi hi...ja, det er jo tydeligt hvor forskelligt man opfatter børn og deres adfærd.. ud fra det du har beskrevet ville jeg have bukket mig ned og sagt sødt til ham at han da vidst var en lille bisse der kedede sig der i køen(hvilket må være kedeligt for et barn at slkæbes med rundt til...) og så ville jeg måske klappe ham blidt bagi også og smile til ham..

Jeg ville slet ikke opfatte det negativt...det er jo bare et barn...

SpunkenJo skriver:

Jamen så lyder det jo til vi er enige alligevel

Vi kalder det nok bare noget forskelligt!

Jeg syns ikke man skal gribe ind i andres måder at opdrage på, men griber børnene/forældrene ind i mig reagerer jeg også på det.

Har iøvrigt stor respekt for folk der bare lader sit barn skrige fordi det har fået et nej til chokolade, eller hva det nu kan være der blir plaget om. For sådan er det jo. Men derfor kan jeg jo godt sige til barnet der ligger og sparker rundt, at jeg lige skal forbi, og at jeg iøvrigt får hovedpine af skrigeriet.

Barnet ligger i vejen, og jeg skal forbi, jeg siger "flyt dig" på en pæn måde. Det kan der jo ikke være noget galt i.

- Den opragende del i at lade barnet skrige er jeg som sagt helt med på 

 

Slikken på ruder, trampen på varer der er faldet på gulvet, pillen i folks tasker i bussen, eller hva et uopdragent/nysgerrigt barn eller s kan finde på, syns jeg man skal sige fra overfor. Ellers kender barnet jo ikke til hvordan man skal opføre sig overfor fremmede. (Og et sådant barn har entetn ikke lært det hjemmefra, eller søger bare i det hele taget grænser) og så skal man da fortælle hvor grænsen går!

Møder jeg et skrigende barn i fx føtex, og det ligger i vejen, så træder jeg uden om eller over det

Men eksemplet med at slikke på ruden, ud over at det sikkert er fyldt med bakterier, så ville jeg nok ikke have reageret på det. Ligesom når man sidder i bussen, og et barn trykker næsen op ad ruden, og det får en grisetryne - det er da sjovt for et barn, og jeg kunne da sagtens selv finde på at gøre det overfor mig barn.

Jeg synes jo så altså også at der er stor forskel på at gå i andres tasker, og så slikke på en rude.

Mine børn må godt være nysgerrige, men de er ikke uopdragne, og kender forskel på dit og mit.

Albertesmor skriver:

Måske havde han bare været rigtig træls hele dagen og moderen ikke orkede flere kampe

Måske..... Men hvis det var tilfældet, og drengen min, havde jeg ikke haft problemer med at en fremmed lige fortalte om hvordan man opfører sig hos bageren, hvis jeg sådan var blevet lidt vil-døv og vil-blind.....