Så opdrag dog dit barn!

AnneBJ skriver:

Jamen præcis - jeg skulle måske bare have reageret allerede da han startede med at skubbe - men det hele var så "akavet" for mig, fordi han stod og slikkede den rude, mor ingenting gjorde og jeg var bare målløs.. 

Men altså, helt klart burde mor have haft min reaktion, for det er hendes barn - og hendes ansvar!

Hehe, sidder faktisk og tænker, at han jo nok desværre ikke lære noget af hans mor, eftersom hun ÅBENBART var ligeså utåmodig for at nå i mål - og få sig en kage!

Ej - men ja, helt sikkert at det burde være moren man henvendte sig til....men hun virker jo så heller ikke til at kunne se det forkerte i at være irriterende at stå i kø med? Jeg ville have reageret fluks! Min datter på 2½ kan sagtens stå i kø, også i 10 minutter uden skaberi ... jo vist kan hun kede sig, men hun er da OPDRAGET til, at man ikke hverken skubber, slår eller slikker på ruder....

Synes heller ikke at det er ok, hverken hvad barnet eller moderen gjorde (eller ikke gjorde).

Et barn på 5 år burde vide at det ikke er i orden at klappe andre mennesker i bagen, og hvis det ikke ved det, skal det sgu have det af vide. Ligeså meget for deres egen skyld. For som en anden skrev tidligere - hvis ikke ungen bliver irrettesat nu, hvad skal det så ikke ende med?

Og ja, det er moderens ansvar, først som sidst er det hende der har gjort en fejl. Og netop ved at irettesætte hendes lille englebasse, synliggører du jo den fejl, og det er jo aldrig rart at blive konfonteret med. Derfor reagerer hun prompte som hun gør

SpunkenJo skriver:

Det må da også være bedre, at få det at vide med det samme, end at man som 10årig ikke kan finde nogen venner der kan holde een ud....

Ja nemlig.

Og undskyld, men jeg synes netop IKKE det er normalt at en på næsten 6 ikke ved hvordan man opfører sig. Min søn er næsten 3 og han har altså styr på at man ikke bare rører ved andre. Det er en naturlig grænse som børn SKAL kunne respektere og hvis de ikke kan, så skal de altså lære det. En på 3 kunne måsk ekomme til at slikke på ruden eller lignende fordi det er sjovt, men så er det jo netop at han får at vide han ikke må og når han er 5 så VED han altså det. Men vi kender jo ikke barnets historie, det lyder bare som om moderen enten ikke gider eller har opgivet at opdrage på barnet og så er Bilka altså ikke lige stedet at tage ham med hen.

wamse skriver:

Sjovt som vi er forskellige som mennesker nogen gange. Jeg ville aldrig gå hen og fortælle et andet barn, at det ikke måtte ligge på gulvet og skrige.

Jeg har såmænd også gået videre i butikken, mens min datter sad og skreg på gulvet.

Jeg ville heller ikke blive irriteret over et barn, der slikker på ydersiden af en glasplade ved bageren. Jeg ville nok stå og filosofere lidt over hans tanker lige der.

Fik jeg en klap i bagdelen af barnet, ville jeg nok vende mig om og grine af det.

Jeg ser det bestemt ikke som min plads at lære andres børn eller dyr de sociale spilleregler, for det er ikke sikker, at mine normer er de samme som deres. Det vil være et del af den professionelle mig når den tid kommer, men der vil jeg bestemt også være meget ops på hvilke regler der er mit ansvar at lære videre.

 

Jeg går skam heller ikke hen og opdrager på andres børn i tide og utide, men vælter de ind over min vej, og ter sig tosset, siger jeg fra.

Og forventer også et eller andet sted, at folk fortæller mit barn hvis ikke han kan finde ud af spillereglerne der hvor han nu engang befinder sig.

Man tager ikke skade af, at fremmede retter på dem. Tværtimod ser jeg de blir stærkere i at interagere i forskellige socialesammenhænge hvis det er til at gennemskue hvad der sker, og hvad man tollerer og ikke tollerer fx. i Føtex, eller fx. hjemme hos mig.

Jeg siger også fra overfor børn der hopper i min sofa, eller gnider sig op ad min bil på parkeringspladsen, for det vil jeg ikke have.
- Skulle man bare finde sig i det? Og hvad er den pædagogiske "undskyldning" for at børn bare må te sig som de lyster? 

Christine skriver:

Ja nemlig.

Og undskyld, men jeg synes netop IKKE det er normalt at en på næsten 6 ikke ved hvordan man opfører sig. Min søn er næsten 3 og han har altså styr på at man ikke bare rører ved andre. Det er en naturlig grænse som børn SKAL kunne respektere og hvis de ikke kan, så skal de altså lære det. En på 3 kunne måsk ekomme til at slikke på ruden eller lignende fordi det er sjovt, men så er det jo netop at han får at vide han ikke må og når han er 5 så VED han altså det. Men vi kender jo ikke barnets historie, det lyder bare som om moderen enten ikke gider eller har opgivet at opdrage på barnet og så er Bilka altså ikke lige stedet at tage ham med hen.

Lige min tanke 

I den situtation, så havde jeg højst sandsynligt vendt mig om, og sagt til moren at hun lige måtte holde styr på sit barn..

men ok - jeg ville allerede være blevet irriteret over moren, som skulle mase for at glo på kager (hun havde så fået en diskret albue herfra)

Sjovt som vi er forskellige som mennesker nogen gange. Jeg ville aldrig gå hen og fortælle et andet barn, at det ikke måtte ligge på gulvet og skrige.

Jeg har såmænd også gået videre i butikken, mens min datter sad og skreg på gulvet.

Jeg ville heller ikke blive irriteret over et barn, der slikker på ydersiden af en glasplade ved bageren. Jeg ville nok stå og filosofere lidt over hans tanker lige der.

Fik jeg en klap i bagdelen af barnet, ville jeg nok vende mig om og grine af det.

Jeg ser det bestemt ikke som min plads at lære andres børn eller dyr de sociale spilleregler, for det er ikke sikker, at mine normer er de samme som deres. Det vil være et del af den professionelle mig når den tid kommer, men der vil jeg bestemt også være meget ops på hvilke regler der er mit ansvar at lære videre.

 

Helt enig i ovenstående og i Eva's svar! 

 

Jeg havde til gengæld bedt moren om at kravle ned fra min ryg og vente til det blev hendes tur

SpunkenJo skriver:

Jeg går skam heller ikke hen og opdrager på andres børn i tide og utide, men vælter de ind over min vej, og ter sig tosset, siger jeg fra.

Og forventer også et eller andet sted, at folk fortæller mit barn hvis ikke han kan finde ud af spillereglerne der hvor han nu engang befinder sig.

Man tager ikke skade af, at fremmede retter på dem. Tværtimod ser jeg de blir stærkere i at interagere i forskellige socialesammenhænge hvis det er til at gennemskue hvad der sker, og hvad man tollerer og ikke tollerer fx. i Føtex, eller fx. hjemme hos mig.

Jeg siger også fra overfor børn der hopper i min sofa, eller gnider sig op ad min bil på parkeringspladsen, for det vil jeg ikke have.
- Skulle man bare finde sig i det? Og hvad er den pædagogiske "undskyldning" for at børn bare må te sig som de lyster? 

AnneBJ skriver:

- ellers så gør jeg det!

Jeg var ved bageren i Bilka i dag, og der var rimelig lang kø. Bag mig stod en mor med sin 5-6 årige dreng. Drengen stod med næsen klistret helt op i glasafskærmningen foran kager/brød og det kan jeg godt forstå, for moren havde proklameret "frit valg" på alle hylder

Han bestemte sig, og begyndte så at stå og slikke på glasafskærmningen uden reaktion fra moren.  Da han var kommet til at skubbe til mig en 3-4 gange vendte jeg mig om og sendte moren "et blik" i ved, for jeg bliver ikke sur over det, men kunne tænke mig hun var mere opmærksom på sit barn.. 

Da det endelig blev min tur til at blive eskepederet fortalte jeg jo hvad jeg skulle have, og pludseilg havde jeg føromtalte mor klistret helt op i nakken på mig - hun skulle åbenbart se noget på venstre side af mig (køen var på højre side) Mens hun står der og betragter udvalget og jeg på bedste vis forsøger at beskytte min pinkode til dankortet, klapper knægten mig i numsen!

Ikke hårdt eller noget, men jeg blev simpelthen så paf, så jeg vendte en kvart omgang på 1½ milisekund og sagde til knægten: "det der! Det gør man bare IKKE ved folk man ikke kender!" Moren sagde: "du skal ikke tale sådan til min søn" og jeg svarede: "din søn skal ikke klappe mig i numsen!"

Altså - jeg synes ikke jeg er sippet eller noget, og jeg ved godt knægten kun var en 5-6 år, men han var så tydeligt klar over hvad han lavede...

Nåh, men så kan jeg måske lære ikke atk købe kage bare fordi jeg skal i Bilka...

I stedet for at rykke rundt for at beskytte min kode, havde jeg bedt moren pænt om gå lidt tilbage, så måtte hun kigge når det blev hendes tur ..

Det er jo netop i sådanne situationer jeg tænker: "Hvad sker der for folk i nutidens samfund???"

Jeg mener denne scene er jo langt fra enestående. Generelt er det blevet sådan i dag at der ingen grænser er med hensyn til hvad man må og ikke må som barn.

Jeg korser mig når jeg ser børn der ikke aner hvordan man ter sig i større samlinger og overfor fremmede.

Beklager men jeg irettesætter mine børn så det ikke er nødvendigt at fremmede gør det. Og skulle det være nødvendigt ja så hilser jeg det velkomment.

Jeg ser så mange uopdragne børn, og det er ikke kun taget ud fra min målestok men gider ikke sidde remse alle de oplevelser op jeg har haft. Og jeg tænker kun på dem hvor forældrene ikke har sagt et ord eller gjort noget som helst.

Anita, der syntes man burde begynde at sætte grænser og forventninger for sine børn igen.