Anonym skriver:
Jeg har mødt en rigtig sød mand. Han får mig til at slappe af, vi griner sammen og har rigtig mange gode samtaler. Hans personlighed tænder mig rigtig meget. Han har et lækkert smil og varme øjne. MEN... han er ret overvægtig. Det kan godt ses med tøj på og især når tøjet ryger af. Et eller andet sted, tror jeg sagtens jeg ville kunne leve med det - og ved da også at han gerne vil ændre på det. Men jeg kan mærke et vis forbehold i forbindelse med omverden. Jeg er næsten allerede begyndt at undskylde hans vægt overfor mine venner. Altså noget ala: "jeg synes han er rigtig sød, men men han er overvægtig." Inderst inde tror jeg ikke, at det gør mig noget, men frygter nok lidt venner/families kommentarer, reaktioner og hvad de tænker.
Ville du kunne falde for en overvægtig mand?
Halløj
Kan godt forstå dit dilemma. Selvom svaret måske bare burde være det indlysende, at det er det indre, der tæller (hvilket det jo også er).
Men jeg synes, du skal gøre op med dig selv, om du i et forhold med denne søde mand hele tiden vil gå og ønske, at han taber sig. For jeg tror bare, at har du fra starten et ønske om at ændre en person, ja, så kan forholdet altså godt få rigtig hårde odds.
At lysten til at ændre noget så næsten altid kommer på et eller andet tidspunkt i et forhold er en anden snak. Mener bare, at det vil være et trist udgangspunkt.
Hvis du bekymrer dig over dine venners reaktion, vil jeg mene, at du også selv har et problem med mandens vægt...
Og for at svare på dit spørgsmål, om jeg selv kunne falde for en overvægtig mand, så er svaret både ja og nej. Jeg tror altså ikke, jeg kunne falde for en MEGET overvægtig person, det det simpelthen tænder mig af med store fede deller. Men lidt mavse/ekstra på sidebenene kan sagtens gå an - og det ender de skisme næsten allesammen med at have alligevel
.
Held og lykke med den søde mand.