tanke efter tv2 dok...

Anonym skriver:

jeg har aldrig været udst for noen form for vold er ikke engang blevet sendt på værelset da min mor er imod det, men min far er alkoholiker og det har desværre taget hårdt på mig, men ingen vold her(:

De psykiske ar er virkelig også svære, fordi de ikek kan ses og derofr er endnu sværere at hele...

jeg ved ikke om man kan kalde det psykisk vold det jeg har været udsat for.. men det er ihvertfald psykisk terror.. 

min far tvang min mor til ting og sager i sengen.. og forgreb sig på min storesøster (som han ikke er far til) 

jeg husker ikke om han har gjort mig noget, men det han gjorde mod min mor... det sidder så dybt i mig.. han slog hende kun en gang hvor hun fik et blåt øje.. resten var psykisk terror.. 

jeg husker det som var det igår.. jeg var 2½ år og ledte efter min mor.. fandt hende på toilettet hvor der var blod over det hele.. op of vægge og på hende. hun havde skåret begge håndled op.. jeg fandt noget snor og bandt om hendes arme for at stoppe blodtilførelsen.. aner ikke hvor jeg viste det fra.. men jeg reddede hendes liv.. og husker jeg stod der i døren og så på da ambulancen kom og hentede hende. 

flere gange løb hun hjemmefra med en kniv for at stikke den gennem hjertet.... hver gang min mor løb gik jeg i total panik. 

vi flygtede på krisecenter mig og min mor... og hver gang min mor skulle rende efter telefonen så gik der total panik i mig.. og i mange år frem måtte hun ikke gå på toilettet selv. så jeg fik i en rigtig tidlig alder af vide hvad menstration var for noget. 

det lykkedes så min far at kidnappe mig.... men jeg græd og var så bange at han ikke kunne holde mig ud... og min onkel fandt frem til mig og hentede mig.. ! 

min far har også kastet et tungt askebære i hovedet på min stedbror... 

jeg frygter ham.... og hader ham.. 

min mor endte som førtids pantionist idet hun ikke kunne bruge hendes hænder.. min mor har siden den gang altid være deprimeret.... idag har hun fået fred.. hun døde af kræft i 2005, hun kæmpede altid så bravt... men denne kamp kunne hun ikke vinde.. 

jeg takker min mor for at redde mig fra den skæbne jeg kunne have endt i... hvis det ik havde været for hendes mod og vilje var jeg nok ikke her i landet mere.. elsker hende

min mor slog en gang ud efter mig mens jeg lå ned, men nåede at få mine ben op så de dækkede mit hovede. og så har min far også været lidt for fuld engang imellem hvor der så har kommet et par trusler. - men grundet mit vold ( som iøvrigt sluttede for 10 måneder siden &nbsp var nok en voldelig teenage kæreste som bankede mig + en enkelt voldtægt, hvilket gjorde at jeg senere hen lukkede af overfor folk som var onde imod mig. og "pissede" de mig nok af fik de en på lampen. men alt dette er heldigvis slut nu

bette skriver:

jeg ved ikke om man kan kalde det psykisk vold det jeg har været udsat for.. men det er ihvertfald psykisk terror.. 

min far tvang min mor til ting og sager i sengen.. og forgreb sig på min storesøster (som han ikke er far til) 

jeg husker ikke om han har gjort mig noget, men det han gjorde mod min mor... det sidder så dybt i mig.. han slog hende kun en gang hvor hun fik et blåt øje.. resten var psykisk terror.. 

jeg husker det som var det igår.. jeg var 2½ år og ledte efter min mor.. fandt hende på toilettet hvor der var blod over det hele.. op of vægge og på hende. hun havde skåret begge håndled op.. jeg fandt noget snor og bandt om hendes arme for at stoppe blodtilførelsen.. aner ikke hvor jeg viste det fra.. men jeg reddede hendes liv.. og husker jeg stod der i døren og så på da ambulancen kom og hentede hende. 

flere gange løb hun hjemmefra med en kniv for at stikke den gennem hjertet.... hver gang min mor løb gik jeg i total panik. 

vi flygtede på krisecenter mig og min mor... og hver gang min mor skulle rende efter telefonen så gik der total panik i mig.. og i mange år frem måtte hun ikke gå på toilettet selv. så jeg fik i en rigtig tidlig alder af vide hvad menstration var for noget. 

det lykkedes så min far at kidnappe mig.... men jeg græd og var så bange at han ikke kunne holde mig ud... og min onkel fandt frem til mig og hentede mig.. ! 

min far har også kastet et tungt askebære i hovedet på min stedbror... 

jeg frygter ham.... og hader ham.. 

min mor endte som førtids pantionist idet hun ikke kunne bruge hendes hænder.. min mor har siden den gang altid være deprimeret.... idag har hun fået fred.. hun døde af kræft i 2005, hun kæmpede altid så bravt... men denne kamp kunne hun ikke vinde.. 

jeg takker min mor for at redde mig fra den skæbne jeg kunne have endt i... hvis det ik havde været for hendes mod og vilje var jeg nok ikke her i landet mere.. elsker hende

Ikke noget nogen skulle udsættes for. Puhada...

Zafir skriver:

De psykiske ar er virkelig også svære, fordi de ikek kan ses og derofr er endnu sværere at hele...

ja meget, og da jeg søgte psykolog hjælp kunne jeg ikk få det for kommunen havde ikk råd til det,(var også voldtægts offer ) ikk af min familie men af en kæreste

Anonym skriver:

ja meget, og da jeg søgte psykolog hjælp kunne jeg ikk få det for kommunen havde ikk råd til det,(var også voldtægts offer ) ikk af min familie men af en kæreste

For fanden da!!!... Snak med din læge, h*n må da kunne finde en eller anden måde du kan få en henvisning!!! grrr..

Jeg har fået en lussing af min mor og en røvfuld af min far men det også det hvorfor jeg fik det ved jeg ikke det har jeg ikke snakket med dem om og det er først noget jeg har fået at vide i mine voksne år. 

Min mand fik en røvfuld i ny og næ. 

Zafir skriver:

For fanden da!!!... Snak med din læge, h*n må da kunne finde en eller anden måde du kan få en henvisning!!! grrr..

det har jeg gjort har snakket med 3 forskellige. men da jeg ikk er så psykisk langt nede at jeg er selvmordstruende må jeg pænt vente til kommunen får flere penge, og har desværre ik selv råd,

Anonym skriver:

det har jeg gjort har snakket med 3 forskellige. men da jeg ikk er så psykisk langt nede at jeg er selvmordstruende må jeg pænt vente til kommunen får flere penge, og har desværre ik selv råd,

Fuck mand, det er LAMT!!!!...

Jeg er "kun" blevet slået 1 gang i mit liv..... Af min stedfar. Fik en syngende lussing midt i Føtex fordi jeg hev ham i baglommerne for at få ham til at vente på min mor og jeg. Husker ikke smerten, kun ydmygelsen.