tanke efter tv2 dok...

hvis psykisk vold tæller med, så ja... har et par gange oplevet min mor komme slæbende med sække og kasser og har råbt og skreget om at hun ikke gad se på mig mere, og derfor ville smide mig på børnehjem, hvorefter hun pakkede en masse ned og satte det ud i garagen sammen med mig (også om vinteren, uden ret meget tøj) og lod mig være der nogle timer, dette skete første gang da jeg var4½ år gammel.

kan ikke huske hun har sagt at hun elsker mig, og har aldrig gjort noget rigtigt i hendes øjne, hun har altid rakket mig ned og aldrig rost.

har en gang fået en i røven med en trægrydeske så den knækkede men det gav jo mærker, så det stoppede heldigvis hurtigt igen...

Tjuhl skriver:

indtil mine forældre blev skilt da jeg var knap 11 levede vi i en voldelig familie. min far slog min mor, kastede med ting og slog os når han ikke havde ordene til at håndtere en situation. især min ældste lillesøster blev slået meget. jeg er flere gange blevet slået i fx bilen uden at have gjort noget, bare fordi han "ikke kunne nå" den der irriterede ham. han slog min lillebror så han havde et håndaftryk på kinden da han var et halvt år gammel fordi han græd da han skulle skiftes. vi boede også på kvindehjem en overgang, min mor vækkede os midt om natten efter de havde skændtes og min far var kørt til sine forældre, fordi hun var bange for han ville komme tilbage og slå os ihjel. så tog vi på kvindehjem - men en uge efter var vi hjemme igen.

vi er alle fire børn dybt mærkede af den opvækst og reagere allesammen kraftigt på hidsige mennesker osv. min ældste lillesøster var i et voldeligt forhold i mange år fra hun var 13.

men...for mig er det ligesom med incesten: jeg kan være offer resten af livet eller jeg kan sige at jeg nægter at være offer i mere tid end da det stod på. hvis det gir mening. jeg blev nødt til at vælge at være forælder for mig selv i starten af 20'erne da jeg begyndte at bearbejde min barndom, for inde i mig bor der en lille pige der har været så bange som en lille pige overhovedet kan blive og der var en "voksen" der var nødt til at tage sig af hende - mig selv. så det er sådan jeg har bearbejdet de ting. MEN det dukker jo op påny nu hvor jeg selv er blevet mor, jeg kan jo slet ikke forstå man kan gøre de ting der blev gjort!!

Du er i sandhed en fantastisk mønsterbryder. Men mit hjerte bløder for lille Trine...

Anonym skriver:

hvis psykisk vold tæller med, så ja... har et par gange oplevet min mor komme slæbende med sække og kasser og har råbt og skreget om at hun ikke gad se på mig mere, og derfor ville smide mig på børnehjem, hvorefter hun pakkede en masse ned og satte det ud i garagen sammen med mig (også om vinteren, uden ret meget tøj) og lod mig være der nogle timer, dette skete første gang da jeg var4½ år gammel.

kan ikke huske hun har sagt at hun elsker mig, og har aldrig gjort noget rigtigt i hendes øjne, hun har altid rakket mig ned og aldrig rost.

har en gang fået en i røven med en trægrydeske så den knækkede men det gav jo mærker, så det stoppede heldigvis hurtigt igen...

Det er kraftsdejsmer ikke i orden. FØØØØJ!!!... STakkels lille dig.

Stakkels jer!!!...

Godt din mor fik bedre tanker til sidst. bare frygtelig at der skal gå så langt før der sker noget

Fra jeg var spæd til jeg blev 13. Så ja, det var mange år. Men det håreste var at finde ud af han gjorde det ved min søster. Jeg fandt mig til sidst i hans tilnærmelser for at han ikke skulle røre hende. Jeg elsker mine søskende, vi er meget tætte. Vi har et bånd som få har.

Skriver normalt ikke ano. omkring det. Men en af mine søstre er herinde nu og flere af hendes veninder. Og jeg har ikke ret til at skrive omkring det, hvis ikke hun er ok med det. Det er et ømt emne..

jeg har aldrig været udst for noen form for vold er ikke engang blevet sendt på værelset da min mor er imod det, men min far er alkoholiker og det har desværre taget hårdt på mig, men ingen vold her(:

Anonym skriver:

Fra jeg var spæd til jeg blev 13. Så ja, det var mange år. Men det håreste var at finde ud af han gjorde det ved min søster. Jeg fandt mig til sidst i hans tilnærmelser for at han ikke skulle røre hende. Jeg elsker mine søskende, vi er meget tætte. Vi har et bånd som få har.

Åh nej, at sådanne ting skal være nødvændigt altså *HULK*!!!

Forstår godt at I har et nært forhold. Uanset hvad, må det være godt at I er nogen der deler det, så I i det mindste har hinanden i det...

Tjuhl skriver:

indtil mine forældre blev skilt da jeg var knap 11 levede vi i en voldelig familie. min far slog min mor, kastede med ting og slog os når han ikke havde ordene til at håndtere en situation. især min ældste lillesøster blev slået meget. jeg er flere gange blevet slået i fx bilen uden at have gjort noget, bare fordi han "ikke kunne nå" den der irriterede ham. han slog min lillebror så han havde et håndaftryk på kinden da han var et halvt år gammel fordi han græd da han skulle skiftes. vi boede også på kvindehjem en overgang, min mor vækkede os midt om natten efter de havde skændtes og min far var kørt til sine forældre, fordi hun var bange for han ville komme tilbage og slå os ihjel. så tog vi på kvindehjem - men en uge efter var vi hjemme igen.

vi er alle fire børn dybt mærkede af den opvækst og reagere allesammen kraftigt på hidsige mennesker osv. min ældste lillesøster var i et voldeligt forhold i mange år fra hun var 13.

men...for mig er det ligesom med incesten: jeg kan være offer resten af livet eller jeg kan sige at jeg nægter at være offer i mere tid end da det stod på. hvis det gir mening. jeg blev nødt til at vælge at være forælder for mig selv i starten af 20'erne da jeg begyndte at bearbejde min barndom, for inde i mig bor der en lille pige der har været så bange som en lille pige overhovedet kan blive og der var en "voksen" der var nødt til at tage sig af hende - mig selv. så det er sådan jeg har bearbejdet de ting. MEN det dukker jo op påny nu hvor jeg selv er blevet mor, jeg kan jo slet ikke forstå man kan gøre de ting der blev gjort!!

Åh Trine.....  Det vidste jeg slet ikke..... Det er så trist at nogle mennesker kan få sig selv til det. Jeg så ikke det program der var i tv for jeg bliver alt for ked af det. Godt at du er en fighter søde Trine!!!!!

Zafir skriver:

Åh nej, at sådanne ting skal være nødvændigt altså *HULK*!!!

Forstår godt at I har et nært forhold. Uanset hvad, må det være godt at I er nogen der deler det, så I i det mindste har hinanden i det...

Vi har det heldigvis ok de fleste af os. Men det vil altid lure.

Skriver normalt ikke ano. omkring det. Men en af mine søstre er herinde nu og flere af hendes veninder. Og jeg har ikke ret til at skrive omkring det, hvis ikke hun er ok med det. Det er et ømt emne..

Anonym skriver:

Vi har det heldigvis ok de fleste af os. Men det vil altid lure.

Skriver normalt ikke ano. omkring det. Men en af mine søstre er herinde nu og flere af hendes veninder. Og jeg har ikke ret til at skrive omkring det, hvis ikke hun er ok med det. Det er et ømt emne..

Fuldt forståeligt. det er super godt I har hinanden!!!...  FLOT

Zafir skriver:

Man må gerne svare ano i denneher tråd, men jeg er målløs, skræmt og ked af at høre at 22000 børn lever i voldelige familier i danmark. Det er fanmer mange!

De piger der sidder og fortæller ligner helt almindelige unge piger, som mig selv.

Sidder I også her? Jer der er vokset op i voldelige familier? Hvad har du gjort for at komme over det? Er du kommet videre? Eller er du selv faldet lige ved siden af stammen?

Hvor er det bare frygteligt...

Jeg har valgt ikke at stemme overhovedet for der er ikke det valg, som passer til det jeg er vokset op med.
Nemlig et klaps bag i blemåsen, da jeg var helt lille og ikke ville lære, at jeg ikke måtte rende ud på vejen 
Ellers så er der ALDRIG blevet lagt hånd på mig, og det har jeg heller ikke gjort mod mine egne børn.
Min den ældste har fået et klaps bag i, da jeg for 117 gang var ude og hente hende ned fra en elmast vi havde nede i baghaven, og der var hun 3 år, men det virkede og det har aldrig siden været nødvendigt at gøre det.
At slå sine børn decideret er overhovedet ikke nødvendigt, og jeg har aldrig haft nødigt at give de andre 2 et klaps nogen sinde.
De har fået timeout i gangen eller andet steds, men smæk eller lussinger...no way.

Kærligst
Sussie