tanke efter tv2 dok...

Anonym skriver:

Nogen gange kan jeg heller ikke holde mig selv ud fordi jeg har været vidne til det i de år og intet gjort ....den dårlige samvittighed æder mig op...

har været ved psykolog og snakket om det.. men ved bare at jeg ikke får indre fred før den lille pige er væk fra ham....

 

Åh kæmpe kram men det er jo ikke din skyld. Du har jo reageret på det, det er alt du kan gøre. Du må endelig ikke ha' dårlig samvittighed. Men er da godt nok sindsygt ringe at kommunen ikke reagerer, når du anmelder. og når hun så er holdt op med at tale Der er ikke andre der kan melde det? Så er de vel nød til at tage det seriøst hvis der er flere anmeldelser. Selvom en burde være nok.

Zafir skriver:

For gammel!!! grrrr...!!!

Det bliver din bror skuda ikke rask af!!!

Nej det er bestemt utilgivligt især fordi det er sket én gang før og alligevel får hun et barn mere som det går endnu værre udover...

Zafir skriver:

Er du kommet over det???

Ja og nej.. Mine Piger ville så gerne med på jørgensø hvor jeg sagde nej hver gang, men tænkte de skal jo prøve det jeg kan da bare hente dem vis det er. og de kom afsted og hyggede sig helt vildt.. Den dag i dag snakker jeg med min mor men ikke som mor og datter. Følte at hun svigtede meget i min voksne alder hvor børne og jeg havde meget brug for hende..

loppen82 skriver:

Nej det er bestemt utilgivligt især fordi det er sket én gang før og alligevel får hun et barn mere som det går endnu værre udover...

Det er PRÆCIS derfor at 1 tvangsfjernelse skulle være = at få kappet æggestokkende. Man skal sku ALDRIG have lov til at producere endnu et barn til et fortabt liv...

Zafir skriver:

Det er PRÆCIS derfor at 1 tvangsfjernelse skulle være = at få kappet æggestokkende. Man skal sku ALDRIG have lov til at producere endnu et barn til et fortabt liv...

Lige Præcis...

Anonym skriver:

Ja og nej.. Mine Piger ville så gerne med på jørgensø hvor jeg sagde nej hver gang, men tænkte de skal jo prøve det jeg kan da bare hente dem vis det er. og de kom afsted og hyggede sig helt vildt.. Den dag i dag snakker jeg med min mor men ikke som mor og datter. Følte at hun svigtede meget i min voksne alder hvor børne og jeg havde meget brug for hende..

Forstår jeg godt.

Jeg har jo selv mine ting med min mor, selvom det ikke var fysisk vold eller noget...

Det vigtigste er bare at sætte alt ind på at falde langt fra stammen, så man ikke fører det over til sine børn...

Man må gerne svare ano i denneher tråd, men jeg er målløs, skræmt og ked af at høre at 22000 børn lever i voldelige familier i danmark. Det er fanmer mange!

De piger der sidder og fortæller ligner helt almindelige unge piger, som mig selv.

Sidder I også her? Jer der er vokset op i voldelige familier? Hvad har du gjort for at komme over det? Er du kommet videre? Eller er du selv faldet lige ved siden af stammen?

Hvor er det bare frygteligt...

Ja i vores familie var der vold. Hård vold. Min far ar sadist, især imod min lillebror. Jeg fik røvfuld med spanskrør el. grydeske når jeg tissede i bukserne. Som var er hans skyld (forklaring følger). Men for det meste blev han nødt til at være ordentlig ved os piger. For ellers sladrede vi jo om at han udsatte os for incest. Har ingen kontakt med ham idag. Han skal bare holde sig væk. Han gjorde det igen og igen. Min mor blev ved med at tage ham tilbage, når han havde været inde og spjælde den for det. Først da kommunen satte hende stolen for døren, os el. ham. Valgte hun os.

indtil mine forældre blev skilt da jeg var knap 11 levede vi i en voldelig familie. min far slog min mor, kastede med ting og slog os når han ikke havde ordene til at håndtere en situation. især min ældste lillesøster blev slået meget. jeg er flere gange blevet slået i fx bilen uden at have gjort noget, bare fordi han "ikke kunne nå" den der irriterede ham. han slog min lillebror så han havde et håndaftryk på kinden da han var et halvt år gammel fordi han græd da han skulle skiftes. vi boede også på kvindehjem en overgang, min mor vækkede os midt om natten efter de havde skændtes og min far var kørt til sine forældre, fordi hun var bange for han ville komme tilbage og slå os ihjel. så tog vi på kvindehjem - men en uge efter var vi hjemme igen.

vi er alle fire børn dybt mærkede af den opvækst og reagere allesammen kraftigt på hidsige mennesker osv. min ældste lillesøster var i et voldeligt forhold i mange år fra hun var 13.

men...for mig er det ligesom med incesten: jeg kan være offer resten af livet eller jeg kan sige at jeg nægter at være offer i mere tid end da det stod på. hvis det gir mening. jeg blev nødt til at vælge at være forælder for mig selv i starten af 20'erne da jeg begyndte at bearbejde min barndom, for inde i mig bor der en lille pige der har været så bange som en lille pige overhovedet kan blive og der var en "voksen" der var nødt til at tage sig af hende - mig selv. så det er sådan jeg har bearbejdet de ting. MEN det dukker jo op påny nu hvor jeg selv er blevet mor, jeg kan jo slet ikke forstå man kan gøre de ting der blev gjort!!

Anonym skriver:

Ja i vores familie var der vold. Hård vold. Min far ar sadist, især imod min lillebror. Jeg fik røvfuld med spanskrør el. grydeske når jeg tissede i bukserne. Som i vil kunne læse er hans skyld. Men for det meste blev han nødt til at være ordentlig ved os piger. For ellers sladrede vi jo om at han udsatte os for incest. Har ingen kontakt med ham idag. Han skal bare holde sig væk. Han gjorde det igen og igen. Min mor blev ved med at tage ham tilbage, når han havde været inde og spjælde den for det. Først da kommunen satte hende stolen for døren, os el. ham. Valgte hun os.

Stakkels jer!!!...

Godt din mor fik bedre tanker til sidst. bare frygtelig at der skal gå så langt før der sker noget

Jeg så ikke programmet men har stemt klart nej. Dog har jeg fået en enkelt røvfuld, fordi jeg bed min far i låret!

Det gør mig så ondt at læse om dem som virkelig har haft en hård barndom, eller været vidne til andres, og jeg håber SÅ mege, at vedtagelsen af "Barnets Reform" kommer til at ændre arbejdsgangen og bestemmelserne, sådan som den har til hensigt! Jeg skriver eksamensopgave om netop dette, og det er så svært at  begrænse sig, fordi der desværre er så mange tragiske tilfælde!