bette skriver:
jeg ved ikke om man kan kalde det psykisk vold det jeg har været udsat for.. men det er ihvertfald psykisk terror..
min far tvang min mor til ting og sager i sengen.. og forgreb sig på min storesøster (som han ikke er far til)
jeg husker ikke om han har gjort mig noget, men det han gjorde mod min mor... det sidder så dybt i mig.. han slog hende kun en gang hvor hun fik et blåt øje.. resten var psykisk terror..
jeg husker det som var det igår.. jeg var 2½ år og ledte efter min mor.. fandt hende på toilettet hvor der var blod over det hele.. op of vægge og på hende. hun havde skåret begge håndled op.. jeg fandt noget snor og bandt om hendes arme for at stoppe blodtilførelsen.. aner ikke hvor jeg viste det fra.. men jeg reddede hendes liv.. og husker jeg stod der i døren og så på da ambulancen kom og hentede hende.
flere gange løb hun hjemmefra med en kniv for at stikke den gennem hjertet.... hver gang min mor løb gik jeg i total panik.
vi flygtede på krisecenter mig og min mor... og hver gang min mor skulle rende efter telefonen så gik der total panik i mig.. og i mange år frem måtte hun ikke gå på toilettet selv. så jeg fik i en rigtig tidlig alder af vide hvad menstration var for noget.
det lykkedes så min far at kidnappe mig.... men jeg græd og var så bange at han ikke kunne holde mig ud... og min onkel fandt frem til mig og hentede mig.. !
min far har også kastet et tungt askebære i hovedet på min stedbror...
jeg frygter ham.... og hader ham..
min mor endte som førtids pantionist idet hun ikke kunne bruge hendes hænder.. min mor har siden den gang altid være deprimeret.... idag har hun fået fred.. hun døde af kræft i 2005, hun kæmpede altid så bravt... men denne kamp kunne hun ikke vinde..
jeg takker min mor for at redde mig fra den skæbne jeg kunne have endt i... hvis det ik havde været for hendes mod og vilje var jeg nok ikke her i landet mere.. elsker hende
Åh, jeg sad med tårer i øjnene.