hvorfor SKAL det være hårdt at være mor?

Håber det er i orden jeg lige spørger!

Du siger at din dreng var lidt bagefter motorisk. Må jeg spørge med hvad? For på dine billeder, sidder han da bare såå flot..

Min datter er 7 1/2 mdr, og hun sidder ja, men hun vælter stadig til siderne. Er vi så bagud? ..

Hun kan heller ikke selv spise med ske endnu. Hvad er normalt?

 fra en førstegangs mor, som godt kan syns det er hårdt til tider.

Du må absolut gerne spørge. Han var bare den sidste i mødregruppen til f.eks. at kunne løfte hovedet op, ligge længere perioder på maven og til at trille / rulle fra mve til ryg og omvendt. Han er ikke unormal, han er bare ikke den hurtigste.

Han havde jo som sagt kolik de første måneder og derfor lå han ikke så meget på maven som de fleste andre børn og fik trænet ryg, nakke og arme. Og nej, det tror jeg da ikke I er, men jeg har absolut ingen forstand på det

Silvermist skriver:

Først og fremmest. Sikke et skønt indlæg. Din positivitet varmer sig helt igennem sneen

Jeg ruller hverken øjne eller gør mig forbløffede tanker om mødre der føler det som en hård rolle at have børn eller mødre hvor det hele bare kører på skinner, for det meste da. Jeg tror og håber at vi alle yder vores bedste i vores roller som mødre, om vi så er ved at dø af søvnløshed eller svæver på lyserøde skyer. Vi er jo allesammen så forskellige, bor ved forskellige vilkår og har hver vores forskellige, men skønne børn. Heldigvis.

Om det er hårdt for os at være mødre el. ej har vel meget at sige om hvordan vi selv har det, hvem vi er som personer, vores indstilling, parforholdet, almen (u)held i livet, vilkår, familieforhold og økonomi. Er vi pressede af en el. anden grund, så er vores overskud jo mindre, sådan helt naturligvis. Og børn kræver skam overskud, om de små pus så er nemme børn el. ej.

Men jeg vil også gå udfra at det også har meget at gøre med det/de individuelle barn/børn. Nogle børn er jo nemmere end andre.

Nu har jeg aldrig prøvet at stå med tvillinger. Jeg er en dog lykkelig mor til 2 skønne piger på 3½ og 14 måneder.

Når jeg selv bliver spurgt om jeg synes at det er hårdt at have 2 små børn, så plejer jeg at sige "Ja, det er fantastisk hårdt".

At blive mor til disse 2 skønne prinsesser har været den største OG bedste udfordring og oplevelse i mit liv. De forstyrrer min nattesvøn, men uanset hvor mange nætter jeg har gennemgået med nærmest ingen søvn, så smelter de mit hjerte og får mig til at smile og grine hver eneste dag. Det er fantastisk, men til tider også hårdt at være konstant på. Ja, fantastisk hårdt.

Om jeg synes at det er hårdt at være mor, så må jeg svare både ja og nej. For jo, det er skam hårdt at mangle sin nattesøvn, når de små pus er syge, når man selv er syg og når man står ude i Brugsen med to skrigende unger og den ældste vælger at løbe ind på lageren imens den yngste sidder og vil op af barnevognen  I dette øjeblik tænker jeg sommetider OMG, nu vil jeg bare trylle os hjem med det samme. Med hensyn til parforholdet er det også en udfordring, men har man et stærkt parforhold som jeg har, så har det styrket os og bundet os endnu mere sammen, trods op- og nedture og forskellige måder at være forældre på.

Jeg er uendelig taknemmelig for min dejlige familie på tallet 4. M ine piger (og selvfølgelig også min mand) er det bedste der er sket for mig. Min kærlighed til dem har styrket mig, modnet mig og gjort mig til en ansvarsbevidst, glad og god mor. Jeg nyder hver eneste dag sammen med dem og sidder tit og tænker, tænk at jeg fødte disse vidunderlige og smukke tøser

Fantastisk indlæg

Rosa skriver:

Fantastisk indlæg

Tak skal du have. Dit indlæg sad jeg også og nikkede til - uden tvivl også et helt fantastisk indlæg

Rosa skriver:

Du må absolut gerne spørge. Han var bare den sidste i mødregruppen til f.eks. at kunne løfte hovedet op, ligge længere perioder på maven og til at trille / rulle fra mve til ryg og omvendt. Han er ikke unormal, han er bare ikke den hurtigste.

Han havde jo som sagt kolik de første måneder og derfor lå han ikke så meget på maven som de fleste andre børn og fik trænet ryg, nakke og arme. Og nej, det tror jeg da ikke I er, men jeg har absolut ingen forstand på det

Vores datter havde også kolik de første par måneder.

Men børn er jo så forskellige, så mon ikke det nok skal komme alt sammen.

Rosa skriver:

Hej Malene.

Jeg har ikke læst tråden igennem, men jeg svarer alligevel på dit spørgsmål.

Nej, det pisser mig på ingen måde af at du har det så nemt og fantastisk som du har det.

Men hvis jeg skal være HELT ærlig, så synes jeg tit at det kan være svært at kende folk som bare synes det der mor-halløj er let som en leg og elsker hvert sekund. Hvorfor? Fordi jeg får dårlig samvittighed over at tænke "hvad er det mon jeg gør forkert siden det er så uendelig let for hende, og det er det bare ikke for mig".

Jeg synes IKKE at alle dage bare er fantastiske, og jeg synes faktisk ikke altid at det er fedt at stå med kolik til op over begge ører, senere forkølelse og tænder hos en dreng der oftest skal op 3 gange hver nat. Min søn er som regel ikke hvad man kalder et nemt barn. Han er glad og sjov og vidunderlig, men han er også lidt af en en pyllergøj sammen med andre børn, har hængt lidt i håndbremsen hvad angår motorikken, sover tit dårligt om dagen og meget uregelmæssigt om natten. Når jeg så i mødregruppen eller herinde læser om folk med supernemme børn og mødrene bare emmer af hvor meget de eeeelsker at være på barsel, hvis unger bare STRYGER derudaf i deres udvikling og forældrene ser måbende til mens de klapper i hænderne, så sidder jeg og føler en svidende angst i hjertet for hvad er det der gør at MIT barn ikke er ligeså nemt? Hvorfor har jeg så lidt overskud til at bage boller og klæde mig ordentligt på hver dag?

Jeg har det rigtig fint med mig selv som mor ellers, og jeg synes vi har det SÅ hyggeligt de fleste dage, men når man læser alle "uhh jamen lille Jesper sov da igennem fra 2 ugersalderen" og "Lille Trunte har altid bare været så glad" og "så stod jeg da lige og lavede økologisk græskarmos og så kom jeg lige på at jeg kunne riste kernerne til müsli" og lignende så stikker det i hjertet fordi det bare ikke er sådan herhjemme og jeg aner ikke hvad det er jeg gør der er skyld i at JEG åbenbart ikke har det mor-gen - eller hvorfor er MIN søn ikke et nemt barn?

Dine twinser sov regelmæssigt næsten fra start, de er så nemme og superdygtige hvad angår motorik osv. - SELVFØLGELIG er det nemmere end at stå med kolik de første 3 måneder og senere bekymringerne over at ens elskede unge stille og roligt sakker bagud i forhold til de andre i mødregruppen - samtidigt med at han stadig vågner minimum 3 gange hver nat og skal op kl 6.

Så nej - det SKAL ikke være hårdt at være mor, men jer der har det så nemt er også MEGET uvidende om HVOR hårdt det kan være og hvor bekymrende det kan være når det ikke bare kører på skinner.

De største knustil dig og dine lækre unger

Rosa

 

først en  til dig for dit meget ærlige indlæg, jeg er glad for du svarer som du svarer. Sad lidt og ventede på jer som har det hårdt. Jeg har fuld respekt for det I igår igennem - og kan netop nok også kun lave dette indlæg fordi jeg har det nemt. Jeg begynder dog at tro, at der skal meget til før jeg sys min grænse er noget. Men der er vi jo heldigvis også alle sammen meget forskellige  Når det så er sagt, så ville jeg også synes at det er pisse hårdt, hvis jeg havde et kolik barn og børn der ikke sover igennem.

Jeg kæmper dagligt imod det psykisk hårde i at have tvillinger - da det tynger på en måde, jer med solo-børn ikke kan forstå. Men det er jo igen det med, at det kan være super hårdt på alle muligheder måder og vi alle har vores at kæmpe med.

Jeg er glad for jeg ikke pisser dig af. Iøvrigt kan jeg godt nikke genkendende til det med at børnene ikke følger med, og er lige så langt som de andre i mødregruppen. Men igen, det tager jeg ikke så tungt - det skal jo nok komme!!! Mine kan ikke sidde, det kan alle de andre - de andre er begyndt at møve sig fremad - det kan mine ikke - de andre begynder at prøve at kravle, det ved mine slet ikke er mulig osv osv osv.  men, det kommer når de føler sig klar. I starten gik jeg helt ned over det, men så kan jeg ikke bruge tid på andet. Måske vi to skulle starte vores egen klub!!

I hvert fald lyder det hårdt søde... og ville ønske jeg kunne skrive noget der kunne hjælpe  Men er sikker på at lillemanden overhale alle andre senere og viser sig at være herre god til det hele, han skulle bare lige se alle andre dumme sig osv først

twinboys skriver:

Lige sådanne ord har jeg sagt til en journalist idag... som laver en artikel om det

neeeej hvor skægt  hvad var det til?

Malene84 skriver:

Hej piger,

hmm... ved ikke helt hvordan jeg skal starte dette indlæg, da det er ømt emne for mange. Og jeg ved ikke hvordan jeg selv skal udtrykke mig, uden at mange af jer misforstår mig...

MEN... nu er drengene 7 måneder (først på søndag)... jeg synes ikke det er hårdt og jeg nyder hver dag. Jeg har brudt sammen én gang fordi begge mine drenge skreg i flere timer, jeg var alene med dem og følte mig utilstrækkelig  det er jo ikke engang hårdt i forhold til det I andre skriver om!!! Dermed ikke sagt, at det ikke kan være hårdt nogle dage - men det skal vi alle jo igennem.

Jeg er træt af at folk har ondt af mig fordi jeg har tvillinger. Jeg taler ikke om jer herinde, men folk jeg møder på gaden. Folks første kommentar (ALTID) "Hold da op, to stykker - det må godt nok være hårdt". Jeg tager mig selv i at svare ja (fordi det er forventet af mig) Hvis jeg svarer nej, kan jeg være sikker på at folk kigger underligt på mig og kræver videre forklaring! Jeg kan ikke forstå hvorfor det næsten er obligatorisk at man skal synes det er hårdt at have børn!!! Jeg er også træt af holdningen om det, så jeg ikke må prale af at jeg elsker at være mor og nyder mit liv!!

Hvad er jeres ÆRLIGE holdning, pisser en mor som mig jer af? eller er det okay at have en holdning af, at livet er en dans på roser?

Jeg er hele tiden bange for, at jeg har levet på en svævende sky lidt for længe og snart bliver ramt af en kæmpe mega hammer, og så skal jeg nok sys det er hårdt  (giver det mening)!

Underligt indlæg... men kunne være rart at høre jeres meninger omkring det

Der er nogen der syntes det er hårdt at løbe 5 km. Andre syntes det er en leg at løbe en marthon.

KaMa skriver:

Uhh, det er en balancegang, synes jeg. Nogle har enormt krævende børn og andre har lette børn. Derfor vil der altid være forskellige opfattelser af moderskabet. Nogle tvillinger kræver mad hver anden time om natten - på skift. Dvs. op hver time. Det må altså være hårdt.

Angående mig selv, så er jeg lidt splittet.

Jeg mødte en vildt fremmed i Superbest, som spontant udtalte efter at have kigget på min vogn: "Stakkels dig". Det synes jeg ærlig talt var enormt provokerende. Jeg sagde til hende, at jeg nu var ret glad for min søn og datter. Så blev hun helt flov.

Samtidig vil jeg gerne have, at min omgangskreds forstår, at jeg pt. er underdrejet og jeg ikke har tid og overskud til at være så social som tidligere. For hvis det ikke er hårdt at få tvillinger, så er det bestemt tidskrævende.

Jeg har valgt at være mor på mine børns præmisser 110 pct. Dvs. vi går ikke ud for MIN skyld. Jeg vil hellere have rolige børn, som sover godt og er glade end urolige børn med aftengråd og uro fordi, at jeg absolut skulle tage toget til København og drikke kaffe med veninderne.

Det må vente! Så derfor er det rart at mine veninder og familie ved, at jeg pt. er fuldt booket op.

Det er dog super duper skønt og dejligt at være mor til to sunde og raske tvillinger. Specielt nu, hvor de har fået rytme. Mine sover fra ca. 20 til 6. Så jeg klager bestemt ikke.

Min "lille" Viola er dog meget vågen og krævende om dagen. Det kan være hårdt, når man samtidig har en lille søn og alt det huslige, som følger med.

Kan man dog andet end at føle sig mere lykkelig end udkørt med disse to fedlinge:

ha ha ha... søde... de er bare sååå skønne. De er seriøst slet ikke til at stå for. Iøvrigt eler jeg din mening fuldstændig. Og jo, der er selvf. kæmpe forskel på om man har nemme børn eller ej

LilyMarleen skriver:

Der er nogen der syntes det er hårdt at løbe 5 km. Andre syntes det er en leg at løbe en marthon.

Åh nej - så bliver jeg en ELENDIG mor, hahaha!

Bavianis skriver:

Åh nej - så bliver jeg en ELENDIG mor, hahaha!

 Heheh..  Arghh. Jeg tvivler...