hvorfor SKAL det være hårdt at være mor?

Hej piger,

hmm... ved ikke helt hvordan jeg skal starte dette indlæg, da det er ømt emne for mange. Og jeg ved ikke hvordan jeg selv skal udtrykke mig, uden at mange af jer misforstår mig...

MEN... nu er drengene 7 måneder (først på søndag)... jeg synes ikke det er hårdt og jeg nyder hver dag. Jeg har brudt sammen én gang fordi begge mine drenge skreg i flere timer, jeg var alene med dem og følte mig utilstrækkelig  det er jo ikke engang hårdt i forhold til det I andre skriver om!!! Dermed ikke sagt, at det ikke kan være hårdt nogle dage - men det skal vi alle jo igennem.

Jeg er træt af at folk har ondt af mig fordi jeg har tvillinger. Jeg taler ikke om jer herinde, men folk jeg møder på gaden. Folks første kommentar (ALTID) "Hold da op, to stykker - det må godt nok være hårdt". Jeg tager mig selv i at svare ja (fordi det er forventet af mig) Hvis jeg svarer nej, kan jeg være sikker på at folk kigger underligt på mig og kræver videre forklaring! Jeg kan ikke forstå hvorfor det næsten er obligatorisk at man skal synes det er hårdt at have børn!!! Jeg er også træt af holdningen om det, så jeg ikke må prale af at jeg elsker at være mor og nyder mit liv!!

Hvad er jeres ÆRLIGE holdning, pisser en mor som mig jer af? eller er det okay at have en holdning af, at livet er en dans på roser?

Jeg er hele tiden bange for, at jeg har levet på en svævende sky lidt for længe og snart bliver ramt af en kæmpe mega hammer, og så skal jeg nok sys det er hårdt  (giver det mening)!

Underligt indlæg... men kunne være rart at høre jeres meninger omkring det

Stor respekt fra min side for dit indlæg - er dejligt at se at en mor til tvillinger rent faktisk synes det er dejligt og ikke er hårdt (hele tiden).

Jeg synes det er et dejligt indlæg!

Selvfølgelig skal alle ikke gå og gemme på at de ikke synes det er videre barskt eller hårdt eller hvad man nu kalder det at blive mor. Det ville jo ende med at blive sådan et omvendt tabu!!

Alle har jo forskellige oplevelser!

Knus og kram! 

Jeg syntes det er så fantastisk du har det sådan om du har 1 eller 2 barn....

jeg syntes også har været en dans på roser på nær med maden men den klare vi da også.... tror bare det er så forskelligt hvad folk syntes er hårdt og ikke hårdt for børn kræver da en masse og sådan skal det også være... og pisse mig af hihihihi det kan du ikke

jeg siger altid til folk når de spørger om det er hårdt at have børn, at hun er super nem om dagen, dog med temperement og krudt i røven, men så er alt jo som det skal være. det er kun om natten hun kan lave ballade hvis jeg er træt.

for er det ikke hårdt , er det ikke hårdt, så fedt for dig" onclick="doInsertTemplate('<img src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/2/24701.gif" style="border: 0" />')" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/2/24701.gif" alt="" />

Malene84 skriver:

Hej piger,

hmm... ved ikke helt hvordan jeg skal starte dette indlæg, da det er ømt emne for mange. Og jeg ved ikke hvordan jeg selv skal udtrykke mig, uden at mange af jer misforstår mig...

MEN... nu er drengene 7 måneder (først på søndag)... jeg synes ikke det er hårdt og jeg nyder hver dag. Jeg har brudt sammen én gang fordi begge mine drenge skreg i flere timer, jeg var alene med dem og følte mig utilstrækkelig  det er jo ikke engang hårdt i forhold til det I andre skriver om!!! Dermed ikke sagt, at det ikke kan være hårdt nogle dage - men det skal vi alle jo igennem.

Jeg er træt af at folk har ondt af mig fordi jeg har tvillinger. Jeg taler ikke om jer herinde, men folk jeg møder på gaden. Folks første kommentar (ALTID) "Hold da op, to stykker - det må godt nok være hårdt". Jeg tager mig selv i at svare ja (fordi det er forventet af mig) Hvis jeg svarer nej, kan jeg være sikker på at folk kigger underligt på mig og kræver videre forklaring! Jeg kan ikke forstå hvorfor det næsten er obligatorisk at man skal synes det er hårdt at have børn!!! Jeg er også træt af holdningen om det, så jeg ikke må prale af at jeg elsker at være mor og nyder mit liv!!

Hvad er jeres ÆRLIGE holdning, pisser en mor som mig jer af? eller er det okay at have en holdning af, at livet er en dans på roser?

Jeg er hele tiden bange for, at jeg har levet på en svævende sky lidt for længe og snart bliver ramt af en kæmpe mega hammer, og så skal jeg nok sys det er hårdt  (giver det mening)!

Underligt indlæg... men kunne være rart at høre jeres meninger omkring det

Halløj

Jeg kan sagtens følge dig!

Jeg er ganske vist ikke tvillingemor, men bliver snart mor til to pseudotvillinge-tøser (15 mdr imellem). Og ALLE siger, "Fårk, det bliver så hårdt", og jeg tænker: "Tjae, men vel ikke hårdere, end man kan regne ud, det bliver?". Sådan havde jeg det med min datter i hvert fald. At jo, min søvn blev forstyrret osv.  osv. osv., men det var jo, hvad jeg havde forventet (og set frem til), så synes faktisk ikke, det er så hårdt. Overhovedet.

Men vil tilføje, at de første 14 ugers graviditet her med nr 2 - DE VAR HÅRDE. Men det var pga. kvalme, træthed og øvrige graviditetsgener...

Læste forresten NYnnes Dagbog 4 for et par uger siden, og hun filosoferer på et tidspunkt: "Kan man ikke længere blive mor, uden at skulle udgive en bog om det?!", og jeg kunne ikke helt lade være med at grine, for det har jeg også tænkt indimellem.. Well, sidespring, men alligevel lidt i tråd med det, du skriver, som jeg læser det.

(PS: Har al respekt i verden for dem, der synes, det er max hårdt. Vi er alle forskellige jo).

Jeg synes ikke det er hårdt at være mor - det er helt fantastisk, men der er da hårde "stunder" indimellem, hvor man lige skal tælle til ti, sige til sig selv det "nok skal gå" eller hvad der nu skal til for at komme videre - giver det mening?

Men tror også det kommer meget an det barn eller de børn man har fået (om de så kommer på een gang eller ej ) - nogle børn græder jo meget, sover og spiser ikke så godt og så kan jeg godt forstå det må være hårdt!

Men det er da dejligt for dig (og mig at have fået nogle nemme børn man bare kan nyde

Hej Malene!

Jeg har flere gange tænkt det samme som dig. Sådan oveordnet set synes jeg ikke det er hårdt at være mor og synes heller ikke dte var det da mine 2 var små( de er 6½ og 4 nu). Selvfølgelig har der være perioder der har været hårdere end andre, men mit mantra er bestemt ikke "Ih... hvor er det hårdt"

Jeg har tilgengæld en veninde der, hver gang vi er sammen, har så travlt med at fortælle mig hvor hårdt det er at have små børn. Hele tiden skal det lige understreges hvor hårdt det er oog hvor forfærdeligt trættende alting er. Jeg kan ikke lade være med at tænke.... at det ihvertfald ikke bliver lettere af at man konstant går rundt og minder sig selv om hvor hårdt og forfærdeligt det er

Når dte er sagt... Så erd et sgu sejt at du med tvillinger holder fats i at det er fedt!!!

Mange hilsner

Julie, der langt det meste af tiden synes livet med børn er fedt

Hejsa

Åhh jeg har det lidt som dig... Jeg kan godt tænke sådan lidt når folk snakker om hvor hårdt det er... Jamen ja det er da hårdt, men det er slet ikke det jeg tænker på i dagligdagen. For alt det gode, dejlige og helt igannem fantastiske ved at være mor er bare det der fylder mest....

Syntes kun det er dejligt du har det sådan. For mit eget vedkommende, syntes jeg det var hårdere mellem 1-2 år ca.. Det var der man skulle være meget på, fordi han var mobil og lavede meget ballade hehe.. Så jeg skulle hele tiden holde øje med Mads, ellers tog han et eller andet, han var en pilfinger uden lige... Tror det er SÅ forskelligt fra barn til barn. Sofia er nu 8 mdr, og der er overhovedet ikke været hårdt på nogen mådet, hun sov fra hun var 3 uger fra 20-05 uden at vågne, så fik hun en flaske kl 5 og sov til kl 9.. Hun fik en tur til kiropraktor da hun var 1 mdr, og siden da har hun kun grædt når hunvar sulten eller træt..

Tror egentligt også, at det der er hårdest for mange mennesker er deres mangel på frihed. Altså nu kommer det her lille væsen i første række, man kan ikke bare lige gøre som man har lyst længere, og man bliver nød til at sætte sine egne behov til side, det tror er en af de ting som er hårdest for mange mennesker..