Rosa skriver:
Hej Malene.
Jeg har ikke læst tråden igennem, men jeg svarer alligevel på dit spørgsmål.
Nej, det pisser mig på ingen måde af at du har det så nemt og fantastisk som du har det.
Men hvis jeg skal være HELT ærlig, så synes jeg tit at det kan være svært at kende folk som bare synes det der mor-halløj er let som en leg og elsker hvert sekund. Hvorfor? Fordi jeg får dårlig samvittighed over at tænke "hvad er det mon jeg gør forkert siden det er så uendelig let for hende, og det er det bare ikke for mig".
Jeg synes IKKE at alle dage bare er fantastiske, og jeg synes faktisk ikke altid at det er fedt at stå med kolik til op over begge ører, senere forkølelse og tænder hos en dreng der oftest skal op 3 gange hver nat. Min søn er som regel ikke hvad man kalder et nemt barn. Han er glad og sjov og vidunderlig, men han er også lidt af en en pyllergøj sammen med andre børn, har hængt lidt i håndbremsen hvad angår motorikken, sover tit dårligt om dagen og meget uregelmæssigt om natten. Når jeg så i mødregruppen eller herinde læser om folk med supernemme børn og mødrene bare emmer af hvor meget de eeeelsker at være på barsel, hvis unger bare STRYGER derudaf i deres udvikling og forældrene ser måbende til mens de klapper i hænderne, så sidder jeg og føler en svidende angst i hjertet for hvad er det der gør at MIT barn ikke er ligeså nemt? Hvorfor har jeg så lidt overskud til at bage boller og klæde mig ordentligt på hver dag?
Jeg har det rigtig fint med mig selv som mor ellers, og jeg synes vi har det SÅ hyggeligt de fleste dage, men når man læser alle "uhh jamen lille Jesper sov da igennem fra 2 ugersalderen" og "Lille Trunte har altid bare været så glad" og "så stod jeg da lige og lavede økologisk græskarmos og så kom jeg lige på at jeg kunne riste kernerne til müsli" og lignende så stikker det i hjertet fordi det bare ikke er sådan herhjemme og jeg aner ikke hvad det er jeg gør der er skyld i at JEG åbenbart ikke har det mor-gen - eller hvorfor er MIN søn ikke et nemt barn?
Dine twinser sov regelmæssigt næsten fra start, de er så nemme og superdygtige hvad angår motorik osv. - SELVFØLGELIG er det nemmere end at stå med kolik de første 3 måneder og senere bekymringerne over at ens elskede unge stille og roligt sakker bagud i forhold til de andre i mødregruppen - samtidigt med at han stadig vågner minimum 3 gange hver nat og skal op kl 6.
Så nej - det SKAL ikke være hårdt at være mor, men jer der har det så nemt er også MEGET uvidende om HVOR hårdt det kan være og hvor bekymrende det kan være når det ikke bare kører på skinner.
De største knustil dig og dine lækre unger
Rosa
Kære Rosa
Tak for dit indspark i debatten...som jeg faktisk har tænkt en del over i dag. Også over mit eget svar tidligere idag...
Jeg kan sagtens genkende mange af dine tanker og følelser...men har også følt, at det ikke var "legalt" at udtrykke dem, når man som jeg SELV HAR VALGT, at være mor på fuldtid, uden en farmand 
Nu har jeg jo så et barn der er meget fremme i skoene rent motorisk, men jeg har så også et barn der er meget vågen...og heller IKKE sover igennem. Jeg er også oppe mange gange om natten og putningerne ender som regel i skrig og skrål..selvom hun er mega træt 
Og jeg har perioder hvor Runa skal gåes i søvn og kun sover når barnevognen er i bevægelse....Dét synes jeg er hårdt!! Og så føler jeg mig alene, når jeg traver op og ned af gaderne i al slags vejr og jeg ikke har nogen der lige kan hjælpe lidt eller trille en tur med Runa engang imellem.
Men langt det meste af tiden er det skønt og nemt og kærligheden til hende vokser fra dag til dag...og jeg ville som sagt ikke bytte for noget.
...jo måske, at hun sov igennem bare hver anden nat 
Knus Dorthe
