Kunne du have valgt en abort??

Lullaby skriver:

Hvis jeg blev gravid nu så ville jeg få en abort med det samme. Vores økonomi er ENDELIG ved at kunne løbe rundt efter 5 år med su og jeg ville ikke udsætte vores forhold for endnu et slag. Jeg ville græde og savne babyen men vores familie er vigtigere end en evt baby nu.

Til næste år går vi igang med baby så det er ikke fordi jeg ikke vil være med baby igen. Men vil bare kunne nyde ikke at skulle tænke på økonomi under barsel så derfor venter vi

Men hvis der f.eks kun var tale om et halvt år (hvis I blev gravide nu her i dec 10) og ville forsøge i f.eks sommer 1011 ville det så ikke være meget at gå gennem en abort for så kort tid?

(ved godt det er hypotetisk da det jo ikke er relevant)

tinasmor skriver:

Men hvis der f.eks kun var tale om et halvt år (hvis I blev gravide nu her i dec 10) og ville forsøge i f.eks sommer 1011 ville det så ikke være meget at gå gennem en abort for så kort tid?

(ved godt det er hypotetisk da det jo ikke er relevant)

Nej for det ville vores økonomi ikke kunne klare.

Jeg ville kunne have fået en abort da jeg var yngre. Jeg ville ikke have stået som hjemmeboende uden nogen indtægt og med et lille barn. Men i dag ville jeg aldrig kunne gøre det... Jeg har svært ved at blive gravid, så hvis der en dag skulle dukke en ups'er op, fx et par måneder efter jeg har født den jeg har i maven nu, så tror jeg bare jeg vil være taknemmelig og få det barn også. Ja det bliver hårdt, men det er jo ikke fordi det er umuligt Men skal da sige, at jeg da ikke håber det kommer til at ske så hurtigt efter, da jeg gerne lige vil nyde rollen som førstegangs-mor

Jeg ved ikke hvad der skulle til for at jeg kunne vælge abort nu, jo en voldtægt selvfølgelig. Og hvad angår økonomi, så skulle jeg virkelig være langt nede for at vælge et barn fra pga det. 

N&J skriver:

Hvis betingelserne for at få et barn netop på det tidspunkt ikke er optimale eller hvis du risikere at stå alene med et barn?

(det kan være økonomiske, jobmæssige, at man bliver enlig mor osv.)

 

Det er IKKE for at diskutere om man bør beholde sit barn, når faderen ikke vil have barnet (den har vi ligesom været igennem.. ) men mere det at hvis DU nu står i en situation, hvor det ikke rigtig passede ind med et barn, ville du så kunne få dig selv til at få en abort eller ej??? 

Ja, nu har der jo været en del debatter efterhånden (både med om par og enlige) hvor folk skriver, jamen så kunne du jo bare få en abort, og hver gang har jeg siddet og tænkt, jamen (de der er gravide eller har været det) havde I ikke den følelse af beskyttertrang og følelsen af babyen i maven med det samme eller er det bare mig, der havde den.

Jeg går ind for retten til fri abort, skulle nogen være i tvivl...  

Ja det kunne jeg godt og har også gjort det.

N&J skriver:

Må man så spørge jer, der har fået det om I er helt afklaret med det den dag i dag, fortryder man aldrig???

Jeg fortryder aldrig, jeg fik den abort. Det kunne ikke have været anderledes i forhold til den situation, vi var i på dette tidspunkt.

Jeg er aklaret med det og var det bestemt også, da jeg fik aborten. Det var en generende klat, der sad i vejen og bare skulle væk, så vi kunne komme videre.

Jeg glemmer det aldrig. Kan huske datoen for aborten. Men vil ikke sige, jeg aldrig får en abort igen, for det kommer an på situationen. Men kan sige med sikkerhed, at jeg ikke vil have flere børn nu.

Jeg tror ikke jeg ville kunne få mig selv til det.

Jeg mener at det er et liv når sædcellen møder ægget, og ville aldrig kunne tage et liv.

Jeg har altid ment at hvis man er gammel nok til at dyrke sex, jamen så er man også gammel nok til at tage et ansvar. Jeg synes det er forkert at tage et liv fordi man (måske) har dummet sig.

Bare min mening

For mig ville det ærlig talt komme meget an på timingen.

Jeg er generelt super meget for kvinder ret til at vælge frit, men jeg har haft kræft som barn og havde oprindeligt fået at vide at jeg ikke ville være i stand til at få børn selv.

Det blev en af de tungest vejende årsager til at jeg som 18 årig valgte at beholde barnet da jeg blev gravid. Til trods for at jeg ikke var sammen med faderen, og at han meget tydeligt sagde at han ikke ønskede barnet. Jeg kunne ganske enkelt mærke på mig selv at jeg ikke ville kunne leve med en abort hvis det så betød at jeg aldrig sidenhen ville få mine egne børn.

Siden da har det vist sig at jeg faktisk er OK god til at blive gravid, men blot har meget svært ved at gennemføre graviditeter. Ikke desto mindre er både manden og jeg enige om at abort ikke er en udvej vi er videre begejstret for, så vi gør meget ud af præventionen og håber at det aldrig bliver nødvendigt for os at overveje abort.

Men når det er sagt, så har der klart været perioder hvor jeg i mit stille sind har vidst at blev jeg gravid ville jeg ikke kunne gennemføre graviditeten - fordi de psykiske omkostningerne for vores familie som helhed ville blive alt for store.

N&J skriver:

Hvis betingelserne for at få et barn netop på det tidspunkt ikke er optimale eller hvis du risikere at stå alene med et barn?

(det kan være økonomiske, jobmæssige, at man bliver enlig mor osv.)

 

Det er IKKE for at diskutere om man bør beholde sit barn, når faderen ikke vil have barnet (den har vi ligesom været igennem.. ) men mere det at hvis DU nu står i en situation, hvor det ikke rigtig passede ind med et barn, ville du så kunne få dig selv til at få en abort eller ej??? 

Ja, nu har der jo været en del debatter efterhånden (både med om par og enlige) hvor folk skriver, jamen så kunne du jo bare få en abort, og hver gang har jeg siddet og tænkt, jamen (de der er gravide eller har været det) havde I ikke den følelse af beskyttertrang og følelsen af babyen i maven med det samme eller er det bare mig, der havde den.

Jeg går ind for retten til fri abort, skulle nogen være i tvivl...  

Jeg har dog aldrig været ude for en sådan situation . 

- Men jeg er meget imod at få børn , hvis ikk det er muligt feks. økonomisk eller hvad der nu kunne være at det ikk er ønsket osv. 

Jeg ville helt klart vælge en abort hvis det faldt på et forkert tidspunkt , eller hvad der kan være grunde . 

Jeg ville bare søger for at få det gjort så tidligt som muligt i forløbet , så man ikk helt har fået bundet sig til barnet . 

Jeg er meget imod abort på egen krop , men jeg mener bestemt ik man skal sætte børn i verdnen hvis der ikk er råd til det eller tid/overskud eller hvad ved jeg . Man skal have alt på plads efter min mening .

isabellamor skriver:

det tror jeg ikke jeg ville kunne få mig selv til..

og nu lever vi heldigvis også i et samfund hvor hvis man er dårligt stillet og man har et vist gå på mod så kan man komme stort set helskinnet igennem sådan en situation... man skal prøve at lade være med at være sortseer og prøve at få det bedste ud af enhver situation... 

har man ingen penge, er der muligheder.

har man ikke en kæreste overlever man nok alligevel.

har man ikke en familie der støtter op om ens beslutning, ud til højre med dem..

man vælger jo helt selv..

og hvis jeg stod i en situation hvor jeg ikke havde job, eller ikke havde et sted at bo, eller noget værre ville jeg nok tage op til en overvejelse om jeg overhovedet ville dyrke ubeskyttet sex med nogen når man kender risikoen... det er jo ligesom der den starter... 

hvis jeg så alligevel var blevet gravid og stod i den situation ville jeg nok overveje kraftigt om det barn jeg ville sætte til verden ville få et godt liv. ellers ville jeg bruge de 9 mdr det tager for et barn at blive færdigbagt på at få styr på mit liv og sørge for at skabe så trygge rammer omkring det barn så godt som muligt...

 

nu er jeg gravid og skal føde inden for de næste 2 mdrs tid.. jeg har et job. er dog sygemeldt (lortebækken) men jeg har en dejlig kæreste og vi har en lækker lejlighed. eller han har. for det er ham der har lånet i banken og det er hans navn der står på pantebrevet osv.....  men jeg bor her og betaler min del af "huslejen" og jeg sørger for at jeg har det godt og han for at han har det godt og sammen sørger vi for at vi har det godt... 

jeg har aldrig været i tvivl om jeg skulle beholde det her barn jeg har i maven... for det er et ønskebarn og jeg føler mig klar til at skulle stå med opgaven..

(tror aldrig jeg får svaret på det oprindelige spørgsmål) måske fordi at jeg har det sådan med aborter at det er ikke et præventionsmiddel, jeg har et meget svært forhold til aborter og det er meget anstrængt især fordi at der er SÅ mange der får aborter nu til dags fordi at man kan og hvis man bliver gravid får man bare en abort..  så skal man sgu lade være med at sprede sine fucking ben hvis man ikke er istand til at varetage den opgave at skulle blive mor.

men hvis man er blevet gravid i forbindelse med en voldtægt eller ved et uheld (kondomet sprængte eller sådan noget) så er det jo klart at man ikke ønskede barnet fra en start af og derfor ikke ønsker at beholde det..  men åhh jeg ved det ikke. jeg er alt for firkantet på det område...

 

Kom lidt til at smile ved den markeret passage.. for jeg stod uden tag over hovedet (da man ikke måtte bo på kollegiet med et barn) og uden en mand ved min side, og ja med en alm. SU, men jeg klarede det alligevel med en kæmpe opbakning fra min familie. 

Jeg begyndte at bløde i 11 uge, og aldrig har jeg været så bange for noget i hele mit liv, græd i flere dage indtil blødningen begyndte at stoppe, det barn (som i dag er min dejlige datter) var allerede så stor en del af mig, og jeg bad til alt hvad jeg kunne om at vi kunne få lov til at dele et liv sammen, alt det andet ordner sig hen af vejen, med små bump på vejen.. men det er det hele værd, så hun er bestemt et ønskebarn - et lille mirakel. 

sarahb skriver:

Ja og det har jeg valgt før, så det ville jeg kunne igen. Hvis det var jeg ikke kunne yde det optimale for det barn.
Jeg har ingen skrubler over forrige abort og det er slet ikke noget der fylder mit hoved, så derved ved jeg også det er den helt rigtige beslutning for mig.

Du har også fået en dejlig mand og to små mirakler (eller en på vej)