Kunne du have valgt en abort??

Hvis betingelserne for at få et barn netop på det tidspunkt ikke er optimale eller hvis du risikere at stå alene med et barn?

(det kan være økonomiske, jobmæssige, at man bliver enlig mor osv.)

 

Det er IKKE for at diskutere om man bør beholde sit barn, når faderen ikke vil have barnet (den har vi ligesom været igennem.. ) men mere det at hvis DU nu står i en situation, hvor det ikke rigtig passede ind med et barn, ville du så kunne få dig selv til at få en abort eller ej??? 

Ja, nu har der jo været en del debatter efterhånden (både med om par og enlige) hvor folk skriver, jamen så kunne du jo bare få en abort, og hver gang har jeg siddet og tænkt, jamen (de der er gravide eller har været det) havde I ikke den følelse af beskyttertrang og følelsen af babyen i maven med det samme eller er det bare mig, der havde den.

Jeg går ind for retten til fri abort, skulle nogen være i tvivl...  

Jeg har fået 2 aborter, hvor den ene var spontan. Det var bare ikke et godt tidspunkt. 1. gang jeg blev gravid, var et uheld og 2. gang var jeg på p-piller, men fordi jeg tog noget naturmedicin ved siden af, hvor der er pericom (stavemåde?) i, gik det ind og modvirkede østrogenet, som er i p-piller. Hvis jeg husker rigtig?

Men jo, jeg går også ind for fri abort, men det skal ikke bruges som prævention!

N&J skriver:

Hvis betingelserne for at få et barn netop på det tidspunkt ikke er optimale eller hvis du risikere at stå alene med et barn?

(det kan være økonomiske, jobmæssige, at man bliver enlig mor osv.)

 

Det er IKKE for at diskutere om man bør beholde sit barn, når faderen ikke vil have barnet (den har vi ligesom været igennem.. ) men mere det at hvis DU nu står i en situation, hvor det ikke rigtig passede ind med et barn, ville du så kunne få dig selv til at få en abort eller ej??? 

Ja, nu har der jo været en del debatter efterhånden (både med om par og enlige) hvor folk skriver, jamen så kunne du jo bare få en abort, og hver gang har jeg siddet og tænkt, jamen (de der er gravide eller har været det) havde I ikke den følelse af beskyttertrang og følelsen af babyen i maven med det samme eller er det bare mig, der havde den.

Jeg går ind for retten til fri abort, skulle nogen være i tvivl...  

Jeg kender et par stykker der har været igennem arborter og nogle har været mere påvirkede end andre, så tror mange sagtens kan træffe valget og 100% føle ind i maven at det er det rette valg, så det har jeg stor respekt for.

Men jeg ville aldrig selv kunne træffe den beslutning, så jeg er glad for jeg har været så heldig/beskyttelsesfanatisk at jeg aldrig har skulle stå i det valg

Men jeg kender en, der fik abort som 15-årig (hun er stadig i dag 25 år efter sammen med sin mand), men den abort skete liiige sent nok (de fandt ikke ud af det lige med det samme, det er jo også ved at være et par dage side). Og det har virkelig forpurret deres senere ønske om at få børn, mener nok det var 4 graviiteter og 3 spontane aborter  så for dem tror jeg det var "let nok" dengang, men hvor har de godt nok været mindet om det siden, og det tror jeg er rigtig hårdt

N&J skriver:

Hvis betingelserne for at få et barn netop på det tidspunkt ikke er optimale eller hvis du risikere at stå alene med et barn?

(det kan være økonomiske, jobmæssige, at man bliver enlig mor osv.)

 

Det er IKKE for at diskutere om man bør beholde sit barn, når faderen ikke vil have barnet (den har vi ligesom været igennem.. ) men mere det at hvis DU nu står i en situation, hvor det ikke rigtig passede ind med et barn, ville du så kunne få dig selv til at få en abort eller ej??? 

Ja, nu har der jo været en del debatter efterhånden (både med om par og enlige) hvor folk skriver, jamen så kunne du jo bare få en abort, og hver gang har jeg siddet og tænkt, jamen (de der er gravide eller har været det) havde I ikke den følelse af beskyttertrang og følelsen af babyen i maven med det samme eller er det bare mig, der havde den.

Jeg går ind for retten til fri abort, skulle nogen være i tvivl...  

Spændende emne!

Da jeg var yngre havde jeg det sådan, at "man kunne jo få en abort, hvis uheldet var ude". Tror jeg havde det sådan indtil jeg var omkring et par og tyve. Så skiftede min indstilling til: "Jeg er et oplyst menneske, som ved, hvad konsekvenser af sex er, og derfor er jeg mig det bevidst, at jeg kan blive gravid." Som følge af den holdning sagde jeg til min kæreste(r), som jeg havde i de år, at de skulle vide, at blev jeg gravid, var det bestemt ikke givet på forhånd, hvad jeg ville vælge! 

Da jeg så mødte min drømmemand (som 25-årig) fik jeg en ro i kroppen, der gjorde, at jeg bare vidste, at blev jeg gravid, ja, så ville vi uden tvivl beholde barnet.

Og efter jeg nu har prøvet at være gravid (er mor til dejlig pige på 14 mdr i dag, og venter pige nr. 2 til jul), så ved jeg, at jeg ALDRIG ville kunne få en abort. Jeg er blevet modstander af det af at være mor. Altså ikke fanatisk - der er tilfælde, hvor jeg mener abort er en OK NØDløsning, men generelt er jeg (meget) imod.

Tankevækkende som man kan udvikle sine holdninger. Gad vide, hvad min holdning er om 10 år? 

Nej, jeg tænker faktisk ofte over, hvordan jeg ville føle i forhold til abortspørgsmålet, hvis en af mine egne døtre skulle komme ud for en (uønsket) graviditet en dag... Jeg tror og håber, jeg ville vejlede så objektivt som muligt, og så selv lade dem tage beslutningen fx i samråd med fagpersoner. Men hvem ved, hvordan ens følelser spiller ind i en sådan situation? - Nok kun de, som har prøvet det selv!

SoffiLine skriver:

jeg siger også ja, da jeg har valgt det én gang før.

vi kunne ikke ha beskyttet os mere, jeg spiste p-piller & han brugte gummi. bare for en sikkerheds skyld, men det var ikke nok.

og det passede slet ikke ind med et lille barn, ingen fast indtagt, et rimelig vraltende forhold & stod et sted i mit liv hvor jeg ikke kunne ta vare på mig selv, så valgte aborten & ved at den lille baby nu har fået nogle forældre der godt kan ta sig af den 

jeg venter mig nu igen og er mere end klar til at blive mor.

Det har jeg altid synes var det mest overskudsagtige fantastiske man kan gøre!

altså finde ud af man er gravid, og så i stedet for abort, så gennemføre graviditeten og bortadaptere, hatten så meget af for dig!

Jeg ved godt der kan være omstændigheder (at man opdager graviditeten for sent osv), men stadigvæk, virkelig en flot ting at gøre synes jeg

(går dog stadig ind for fri abort )

Jeg går ind for fri abort, og har selv benyttet mig af dette tilbud, som jeg er meget taknemlig for i dag.

Tror ikke jeg ville kunne få mig selv til at få en abort, men har aldrig stået i en situation hvor det var aktuelt, så det er lidt svært at svare på.

N&J skriver:

Må man så spørge jer, der har fået det om I er helt afklaret med det den dag i dag, fortryder man aldrig???

Jeg fik foretaget en da jeg var 21. Det er den bedste beslutning ever!

 Jeg har ALTID ønsket mig børn og troede aldrig jeg skulle stå i den situation at vælge en abort.

 Men jeg var faldet i hænderne på en psykopat og det opdagede jeg jo alt for sent, da han havde pillet selvtilliden ud af mig, både fysisk og psykisk...

Jeg måtte ikke bruge penge på sådan noget pjat som p-piller og så kan man jo ikke undgå graviditet! Heldigvis nåede jeg væk fra ham inden det var for sent, ved hjælp af min fantastiske familie.

Men han havde jo truet med at slå mig ihjel og jeg turde ikke sætte et barn i verden til det liv. Hvad nu hvis han også ville slå barnet og smadre hele dets liv?

Det kunne jeg ikke bære at sætte et barn i verden til.. Desuden ville jeg jo skulle ha kontakt med ham og jeg ved sgu ikke om jeg havde levet i dag, hvis ikke jeg havde valgt at cutte ALLE bånd til ham...

Men som sagt, fortryder jeg det ikke, for det var helt klart bedst for barnet IKKE at komme ud til det liv....

N&J skriver:

Der er vel ikke noget som er rigtig og forkert i den sammenhæng, som du skriver så er det jo meget individuelt, men jeg er selv vokset op i et hjem med meget begrænsede midler, vi var 5 ialt og to hunde, og ja jeg har haft et fantastisk liv og ikke følt mig begrænset af manglen på penge.. men vi er forskellige, for mig er penge bare ikke vigtige, hvorimod min søster har det helt omvendt 

Jeg har bestemt heller ik skrevet noget om , hvad jeg mener er rigtig og forkert . 

Alt er jo rigtig og forkert her i livet , det er op til en selv individuelt . 

Penge er absolut ikk alt for mig . 

Som jeg skriver jeg ville ik vælge et barn hvis ikk jeg havde en rød reje at gøre godt med til ting til babyen , men det er MIN MENING !! - det er langt fra alle der har det sådan . 

Og jeg siger ikk man er en dårlig mor eller noget , eller man ik kan give sit barn alt det det har brug for . 

Kærlighed er det vigtigste i livet . 

Men det her er blot min mening . Den behøver folk ikk være enig med mig i , hvis det skulle ske jeg blev gravi på et tidspunkt hvor der ikk var økonomi til det , er det blot min krop der skal gennemgå det jeg skriver . 

Men igen det er min mening , og jeg synes ikk folk er dumme eller forkert på den fordi de har en anden mening end mig . 

Ja, og har også fået en abort før. og havde rigtig svært ved at accepeter det faktisk. så gik til psykolog for det. men idag er jeg afklaret med det .

12+5.

wamse skriver:

Jeg står så selv i en situation, hvor jeg på ingen måde ville kunne lave økonomisk plads til et barn mere. Så her ville det ikke bare ville kunne lade sig gøre at spare de rigtige steder, for det gør jeg allerede, og jeg har i forvejen svært ved at få mine penge til at slå til. Hvis jeg så blev gravid nu(hvilket ikke kan ske, da jeg det kræver en hvis form for lagengymnastik) så ville jeg på ingen måde kunne bære det økonomisk, så ville vælge abort.

Hehe, nej den kan jeg vist tilslutte mig, den med lagengymnastik, men det jeg mener er at alt til barnet kan fåes forholdsvis billigt, hvis man er villig til at få tingene brugt.

Nu har du jo et par børn i forvejen, så du ville ikke kunne få ekstra børnefamilieydelse (som jeg kan huske det), men havde du stået som 20 årig og det var første barn, så er det vel et spørgsmål om prioteringer af ens indkomst, for så er det muligt at få det til at løbe rundt med et barn, hvis man da ikke absolut vil have alt der er nyt og dyrt til den lille, det er nemlig min søsters argument, hun skal skilles fra sin mand, men vil hun købe brugt (fx. en jounior seng) nej, det skal hendes barn ihvertfald ikke have.. så hellere tage et lån i banken og forgælde sig " src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12366.gif" alt="" />, Nikita har en brugt seng, jeg gav 150 for, den er da så fin, jeg havde brug for en startkapital på 10.000 til alt (som jeg selv sparede op på en alm. SU og med et fritidsjob inden jeg fik Nikita), alle løbende udgifter til tøj, sko osv. bliver dækket af det jeg får fra faderen og børnefamilieydelse osv. - så selvom jeg er en fattig studerende (som ligesom alle andre fattige studerende skal købe bøger for 3000 om året) så løber det jo rundt, at mine penge så pludselig skal være til mere mad, bleer og andre de andre praktiske ting, det betyder jo så at jeg køber mit tøj i Bilka, føtex osv, for at spare der...  

Men vi er jo alle forskellige, og jeg skal ikke sidde her og sige at jeg aldrig kunne finde på det, for jeg ved ikke om det kunne være en mulighed når jeg er sidst i 30'erne eller ældre, men indtil da så tror jeg ikke jeg personligt ville kunne, men stod jeg der hvor du var når jeg havde fået de børn jeg havde tænkt mig, så vil jeg da ikke afvise det..