Synes I, at det er ok man

Baagøe skriver:

 

Og nej. Jeg synes ikke du er for ung til at blive insemineret....

Hehe..

Hvis jeg bliver gravid næste år, følger jeg min søster.. Hun var 14 da jeg blev født, jeg var 14 da min søster som 28 årig fødte min nevø. Min nevø fylder 14 næste år, hvor jeg fylder 28 

Tutter skriver:

Synes ikke mankan samligne det med adoption, da barnet, som Eva skriver får 2 forældre (medmindre man er ene adoptant) Men det har mulighed for at finde sine bio forældre. Det har et donorbarn ikke  (hvis det er en ano donor)

Men min bekendt, har skam ikke fået mig til og tænke over det igen, om det er det rigtige. For det ved jeg det er for mig. Jeg får ikke et barn med en mand forløbig, og vil ikke være 30 før jeg får den første. :-)

Folk er forskellige med hver deres meninger og holdninger..

Tutter skriver:

Det skal der også være plads til  Verden ville være kedelig hvis alle rendte rundt og var enige 

Godt jeg undlader at kommentere mere

Jbk skriver:

Det kan du ikke sammenligne...adoptionsbørn bliver ikke lavet til adoption, men de får forældre udvalgt til dem efter...de har endda mulighed for at finde ud af deres ophav..det har donorbørn ikke og de laves kun for at tilfredsstille en mor eller et pars behov for at få et barn,.

Det var da en grim måde at se det på... Jeg syns ikke der er nogen forkert måde. Men jeg er her ik for at diskutere. Folk er forskellige,,

meka skriver:

jeg synes det er helt ok at få barn på den måde, og jeg mener det er et meget modigt valg! 

Mange adoptivbørn vokser op uden at kende hverken den biologiske mor eller far, det må da være værre end at være donor barn. Der  har man jo sin mor, og kender derfor trods alt en del af sit ophav, det må da være bedre end ikke at kende det overhovedet! 

Selvfølgelig vil en åben doner være det bedste for barnet, det ville jeg selv vælge, men hvis valget stod mellem intet barn og barn af "lukket" donor, så ville jeg klart vælge at få barnet!

Præcis!

Og det var den tankegang der førte mig til mit valg..

Jeg var nemlig meget splittet, da jeg dengang helst ville have åben donor. Men da jeg for nogle måneder siden fandt ud af, at jeg ikke havde "valget" så måtte det være sådan.

Men havde jeg muligheden for åben donor, så var det det jeg ville vælge, og det jeg ville håbe andre valgte...

Tutter skriver:

Har børnene "kun" mulighed for det ene møde? eller hvordan foregår det?

Ja, donor forpligter sig kun til et møde af 1 times varighed. Hvad de derefter finder ud af er op til dem. Jeg vil dog altid gøre det klart for barnet at det KUN er det ene møde. Men der ser barnet jo donoren, hører om hans liv, interesser, uddannelse, arbejde og får svar på de sikkert mange spørgsmål der har presset sig på. Det kan jo også være at barnet slet ikke har lyst til at møde ham, men jeg sørger i hvert fald for at muligheden er der.  

SiljasMor skriver:

 

Folk er forskellige med hver deres meninger og holdninger..

Nemlig

Mutti2B skriver:

 

Ja, donor forpligter sig kun til et møde af 1 times varighed. Hvad de derefter finder ud af er op til dem. Jeg vil dog altid gøre det klart for barnet at det KUN er det ene møde. Men der ser barnet jo donoren, hører om hans liv, interesser, uddannelse, arbejde og får svar på de sikkert mange spørgsmål der har presset sig på. Det kan jo også være at barnet slet ikke har lyst til at møde ham, men jeg sørger i hvert fald for at muligheden er der.  

Så blev jeg klogere! Tak for det :-)

Tutter skriver:

Vælger og få barn med donorsæd?

Efter en bekendt sagde til mig i dag, at det er da det værste man kan udsætte et barn for, vil jeg stille jer det spørgsmål. Hun synes jeg var det mest uansvarlige menneske på denne jord, og mit barn vil blive mobbet resten af sit liv osv osv.

Jeg synes det er ok (Ellers havde jeg ikke valgt den vej selv)

Kan man være for ung til og vælge donorsæd?

Jeg synes alle der ønsker børn, skal have muligheden for, at få dem. Om det er sammen med deres mand eller alene.

Jeg er af den tro, at man kan give sit barn en god og tryg opvækst selvom man er alene. Selvfølgelig vil der komme spørgsmål hen af vejen jo ældre barnet bliver. Og hvem siger ikke man finder kærligheden derefter, som vil elske det her barn som sin egen?

Om man vælger åben eller lukket donor, er op til den enkelte, jeg ville gerne vælge åben, men kan jeg ikke, da jeg er under PCO behandling derinde hvor jeg skal insemineres.

Hvad tænker I?

Jeg vil ikke svare på om jeg synes det er ok eller ej.

Vil bare fortælle min historie.

Min mor og far gik fra hinanden da jeg var spæd. Han er alkoholiker og flyttede hurtigt til Norge. Min mor har altid vist mig de par billeder hun havde af ham. Jeg fantaserede meget om ham, og kiggede efter ham på gaden i håb om at møde ham. Som ung lignede han Don Johnson (Miami Vice) og jeg legede derfor at det var ham der var min far, nok for at kunne sætte et ansigt bedre på.

Som 7 årig mødte jeg ham første gang, og det gav mig en enorm ro indeni. Selvom mødet var ret negativt grundet alkohol. Jeg har ialt set ham omkring 5 gange, og har nu 32 år gammel besluttet mig for ikke at have kontakt med ham mere. Pga misbruget.

Det jeg nok vil sige er at det for mig ikke da spørgsmålet om at have en anden mand som faderfigur. Jeg kunne ikke slippe tanken om hvem min far var, og først da jeg havde mødt ham kunne jeg slappe af. Jeg tror det er en meget eksistensiel ting.

Ikke nogle løftede pegefingre her. Bare min historie.

Mutti2B skriver:

Ja, donor forpligter sig kun til et møde af 1 times varighed. Hvad de derefter finder ud af er op til dem. Jeg vil dog altid gøre det klart for barnet at det KUN er det ene møde. Men der ser barnet jo donoren, hører om hans liv, interesser, uddannelse, arbejde og får svar på de sikkert mange spørgsmål der har presset sig på. Det kan jo også være at barnet slet ikke har lyst til at møde ham, men jeg sørger i hvert fald for at muligheden er der.  

Nemlig - en rigtig god måde