qp skriver:
Allerførst!.... - Nogle mener, at det er en menneskeret at få børn, de føler sig berettiget til at få børn på trods af, at naturen måtte mene det modsatte. Men hvorfor skal børn sættes i verden med alle midler og magt for, at berige andres egoistiske behov for oplevelser og ubetinget kærlighed? Hvorfor skal børn ikke have ret til, at være mennesker i sin egen ret?
Jeg må erkende, at jeg ikke er tilhænger af " det er en sygdom og derfor bør det offentlig betale”! Der er da et utal af sygdomme som det offentlige ikke betaler for - eks. psykolog, tandlæge, fysioterapi o.a.
Har man eks. nogle psykiske skavanker får man et tilskud fra det offentlige men det er stadig alt for dyrt, at rende til psykolog hvis man er middelklasselønnet/ pensionist/ studerende/ kontanthjælpsmodtager?
I forhold til sidstnævnte så mener jeg absolut det er vigtigere, at samfundet tager hånd om de psykisk svage som allerede er eksistenser i vores samfund frem for, at bringe nye individer til.
Der render eksempelvis mennesker rundt i gaderne hvis tænder nærmest er gået i forrådnelse, mange kan ikke komme i betragtning til forskellige jobs pga. dette - hvorfor skal de ikke hjælpes frem for enlige eller par der ikke kan få børn?
Jeg tror at de fleste af jer nok vil have opfanget min holdning til emnet hvis i har læst mit indlæg igennem, - men for mig kunne det være rigtig interessant, at høre hvilke tanker i har omkring overnævnte? 
jeg kan sagtens forstå dig, jeg er nu mere en af dem som også tænker lidt, hvorfor altid de psykisk syge, synes ofte det er nemmere at få hjælp hvis man er psykisk syg, og specielt har en diagnose, hvor man er helt tabt, hvis man har fysiske skavanker eller sygdomme, som ikke kan påvises 100% med en diagnose.
men ja jeg kan sagtens forstå dig. Jeg er selv en af dem som selv har måtte punge dyre domme ud for behandlinger, og stadig gør det, og det får jeg ingen tilskud til.
men ja det er svært, for synes jo ikke man kan dele det ind i sort/hvide verdner, det er jo meget vurderingssager, som der desværre bare ikke er tid til. men ja jeg kan som sagt godt forstå dig 