Jeg husker et perspektiv fra 90erne. En tid hvor IVF endnu ikke var acceptabel i de flestes øjne. Et perspektiv hvor "de voksne" ikke diskuterede pengene,-men det fremmede ved at et barn blev lavet i en petriskål.
Vi havde en dreng i familien der kom til verden for 15 år siden. Dengang var verden en helt anden,-priserne var noget helt andet,folk dømte anderledes dengang, der var endda familiemedlemmer der omtalte ham som det uægte barn! Jeg husker tydeligt en dag i december hvor vi sad på hans værelse. Jeg var 14,han var 4½. Den dag var der nogen der talte over sig og min grandfætter (det ord eksisterede dengang) spurgte hvad kunstigt barn betød. 14 år gammel og jeg måtte svare på det spørgsmål.
Jeg svarede :" Der findes ikke noget kunstigt. Du trækker jo vejret lissom mig. Voksne er dumme nogle gange" 
Såå..Jeg forstår det følelsesmæssige..Hvad forældrene måtte høre på af lort,og ikk mindst det lort min grandfætter måtte høre på engang imellem.
I dag er tiden en anden,og jeg er glad for at IVF overhovedet er blevet acceptabelt. Det letter trykket på de kommende forældres skuldre i forhold til hvad andre gennemgik dengang denne her mulighed for et stort tabu fordi det var så ukendt.
Pga vores situation i Danmark har jeg dog samme holdning som trådstarteren 
Anmeld