Hvem klarer nætterne?

linselouise skriver:

Er slet ikke misundelig!!!!

Føler sgu med dig, syns det er vildt at du skal op så mange gange, det forstår jeg slet ikk at du kan klare ..

linselouise skriver:

Herhjemme er det kun mig der står op om natten, Jeppe går jo på arbejde, så synes selv det er rimelig naturligt at det jo er mig der klarer ærterne om natten.

Men nogle gange kan jeg bare bande og svovle min mand langt væk, når jeg bare er så træt at jeg har lyst til at tude.

Hvordan er det hos jer?

Jeg har været alene om natten sidste gang og skal os være det denne gang.. Så der er ik så meget at tale om..

Tror man ik bliver lige så træt når man er alene, for der er ik nogen at trække på. Ingen der ligge og sover dejligt mens man går rundt med lille baby. Ingen der ik lige har taget opvasken eller ik lige er opmærksom nok... Kun mig selv at give skylden for alle tingene..

Det er både godt og ondt...

linselouise skriver:

Kan du ikke lige forklare mig hvordan i har fået ham til at sove???

Jeg har jo altid vugget eller ammet Loke i søvn, da han ellers skreg som en gal, og det synes jeg jo ikke et lille barn skal.

Nu er han så blevet 8 måneder i dag og jeg vil mene at den grundlæggende tryghed er lagt og det er på tide at han lærte at falde i søvn selv.

Han blev først bare lagt i sengen. Da han begyndte at græde blev han taget op og trøstet. Da han faldt til ro blev han lagt ned igen. Vi sang og vuggede ham, men hver gang han var ved at falde i søvn blev han lagt ned. Hvilket han var dybt i mod. Til sidst lagde jeg ham på maven og trykkede fast med hænderne på hans krop, mens jeg talte til ham og fortalte om alle de ting vi skulle lave i morgen og pludselig sov ham. Det tog 30 min.

Dagen efter tog det 20-25 min uden gråd og på tredje dagen tog det 15 min uden gråd.

Han sover dog ikke igennem af dem grund, men vågner 2-3 gange i stedet for 4-8 gange. Man kan også mærke på ham at han sover bedre om natten. Her til eftermiddagen græd han meget igen i 5-10 min. Men tidligere i dag lykkedes det mig at lægge ham i sengen og gå ind i stuen og han faldt i søvn af sig selv.

Jeg havde ALDRIG troet det skulle lykkes, men vi er jo tættere på målet end nogensinde.

Nu ved jeg ikke hvordan du får jeres lille til at falde i søvn? For jeg tror det er alfa omega at de kan finde roen i deres seng uden vuggen eller amning. Jeg syntes bare det var så svært at tage skridtet. Det var først da jeg sad og græd af udmattelse jeg tog mig sammen. Det kom næsten som et lyn fra en klar himmel. Jeg havde nemlig også bare tonset derud af og syntes jeg klarede min enorme søvnunderskud fantastisk. Pludselig kunne kroppen bare ikke mere.

Så synes klart din kæreste skal komme ind i kampen i weekenden så du får en nattesøvn af og til. Du har i den grad behov for at sove mindst 4 timer sammenhængende mindst én gang ugentligt.

Maise skriver:

præcis. fik sagt til min svigerinde i søndags, som er gravid med nr. 2 at jeg tror hun har glemt hvor hårdt det er. Det mente hun ikke, hvor hendes kæreste ( hun er lesbisk - gravid med ukendt sæddoner) sagde at hun godt kunne huske hvor hårdt det kunne være. uhh jeg næsten glæder mig til det, for er så træt af at blive kigget skævt til. i stedet for at støtte en, så man på den måde kunne få lidt overskud.

Så håber jeg ikke hun er af dem hvor alting bare er åh så perfekt med den lille ny (men hvor virkeligheden er noget helt andet!)

Synes der er rigtig mange idag hvor det nærmest er tabu at fortælle at det er hårdt at blive forælder...

line melias mor skriver:

er glad for at hører vi ikke er de eneste der har skændtes.

puha lige pt har vi en datter der slet ikke sover dag og nat så vi skændtes lidt mere de her dage

Er det rigtigt?? Det samme her! Han sover hverken dag eller nat, og jeg er ved at gå ud af mit gode skind! Det kommer desværre nok til at gå ud over manden nogle gange, men har sagt til ham at han må vende det døve øre til, for man siger sgu dumme ting når man er udfordret på søvnen...

linselouise skriver:

Puha! Troede ikke at det kunne blive værre end det jeg oplever herhjemme, men det kan det da, kan jeg høre! Stakkels dig

Ja jeg er os TRÆT, UDKØRT og GIDER bare ikke mere..!!

I morgen rejser jeg til KBH sammen med en god veninde.. Vi tager over  til en fælles god veninde og bliver der fra Fredag til Søndag

Jeg GLÆDER mig.. Har BRUG for at komme LANGT væk..!!

Macrolf skriver:

Her har det altid været faren der har taget nætterne, altså når det ikke var amning, det har jeg selvfølgelig klaret

Jeg er elendig til at falde i søvn igen mens han med det samme han lægger hovedet på puden sover så derfor er det mest naturligt at det er ham. Vi har en aftale om at han bare siger til hvis jeg skal tage over men det er ikke sket ret mange gange.

Jeg kan virkeligt ikke forstå at så mange af jer ligefrem har dårlig samvittighed over hvis manden skal tage over om natten. Vi har ungerne hele dagen mens de er på arbejde og kan få tankerne lidt væk, jeg personligt er ikke nogen fantastisk mor hvis jeg ikke har fået min nattesøvn

Wow! Det er jo næsten den omvendte verden!?

Jeg har altid haft en eller anden ide om at jeg bærer det største ansvar for vores søn, hvad alt angår. Ved det virker tåbeligt, men tror det er noget at gøre med at det er mig der har båret rundt på ham i 9 mdr. og mig der har født ham. Derfor virker det også mest naturligligt for mig at det er mit job at sørge for Lauritz, især om natten. Jeg har tit skulle tvinge mig selv til at give ansvaret videre til min mand, men har haft dårlig samvittighed over det hver gang.

Mathilde skriver:

Det er kun mig der er oppe med Celina... De første 14 dage mens han gik hjemme, skiftede han hende og så ammede jeg hende bagefter... hvis hun har været syg, har vi været sammen om hende, men ellers er det mig der klarer alt hvad der foregår om natten...

Nu sover Celina endelig godt om natten og vågner for det meste kun for at få sut, så det kan jeg sagtens overkomme

Herhjemme kan jeg med stolthed sige DET GØR FAR!

Det har han gjort siden Liam var 6 mdr, og kun skulle have sut en gang eller 2

TbCp skriver:

Det har stort set altid været mig. Først var jeg på basrel, så gik jeg arbejdsløs og nu hvor vi begge arbejder skal min mand op kl. 5 så synes faktisk det er lidt synd for ham
Man har godt nok også nogle gange banet meget over ham

Her i ferien har det dog været ham der har klaret nætterne og nøøøøj hvor har jeg nydt det

Dejligt med lidt ferie til moren også

Men jeg tænker bare sådan lidt: Når nu manden går på arbejde, så kan jeg da ikke bede ham om at tage babytjansen i weekender eller ferier, for så får han jo heller aldrig lov at sove længe? Er det bare mig der er dum??