Mette88 skriver:
Det er forfærdeligt når man har det sådan og sådan har jeg det hver anden weekend. Jeg har fortalt min kæreste hvordan jeg har det med det. Men så kommer den der bare at du vidste hvad du gik ind til, et eller andet sted tror jeg bare vi går fra hinanden pga det og hvis min kæreste ber mig om at skride, så vil jeg føle at han valgt mig og vores barn fra pga ham.
Det er jo også skide irriterende han skal snakke med hans eks angående ham og hun tror hun skal hygge snakke hver gang hun ringer.
Jeg kan virkelig godt følge hvordan du har det, for jeg har selv været der. Men du bliver nødt til at tænke rationelt. Han bliver nødt til at kunne tale med sin eks - de har et barn sammen. Mor og far elsker barnet højst, og at dele oplevelser omkring sit barn med en som man ved værdsætter det lige så højt er altså helt specielt. Det opdager man når man selv får børn. Så når hun hyggesnakker, så deler hun nok små oplevelser omkring sønnen som kun en mor og far kan se interessen i
Din mand kommer til at se jeres barn hele tiden, han skal ikke undvære det i lange perioder. Men han ser kun sin søn hver 14.dag, og så er det jo forståeligt nok at han har topprioritet. Det er vigtigt at de to laver noget sammen - men det er selvfølgelig også vigtigt at i laver noget allesammen, så sønnen føler sig som en del af familien.
Jeg ved godt at det ikke lyder særligt pænt, men du er jo jaloux på en lille dreng. Han har bestemt ikke valgt situationen og er bare lykkelig for at se sin far. Det er vigtigt at du er den voksne og giver ham ro og plads til at være sammen med sin far (for han er altså den vigtigste af jer to) og gør hvad du kan for at få ham til at føle sig velkommen og elsket.
Og nøj hvor har jeg selv mange gange bandet de (undskyld) rådne møgunger langt væk fordi de kom og ødelagde min weekend. Og hvor har jeg ofte følt at jeg blev valgt fra til fordel for hans "rigtige familie", men tro mig - det hjælper altså at blive mor
Jeg blev meget mere rummelig og meget bedre til at acceptere at de var her og selvfølgelig var en del af familien. Og jeg insisterede på at de var brødre - ikke halvbrødre eller stedbrødre eller noget - de er brødre!
Undskyld min lange smøre - jeg kan virkelig bare genkende alt du skriver, og er selv kommet ud på den anden side
Anmeld
