Znuzke skriver:
Jeg kan virkelig godt følge hvordan du har det, for jeg har selv været der. Men du bliver nødt til at tænke rationelt. Han bliver nødt til at kunne tale med sin eks - de har et barn sammen. Mor og far elsker barnet højst, og at dele oplevelser omkring sit barn med en som man ved værdsætter det lige så højt er altså helt specielt. Det opdager man når man selv får børn. Så når hun hyggesnakker, så deler hun nok små oplevelser omkring sønnen som kun en mor og far kan se interessen i
Din mand kommer til at se jeres barn hele tiden, han skal ikke undvære det i lange perioder. Men han ser kun sin søn hver 14.dag, og så er det jo forståeligt nok at han har topprioritet. Det er vigtigt at de to laver noget sammen - men det er selvfølgelig også vigtigt at i laver noget allesammen, så sønnen føler sig som en del af familien.
Jeg ved godt at det ikke lyder særligt pænt, men du er jo jaloux på en lille dreng. Han har bestemt ikke valgt situationen og er bare lykkelig for at se sin far. Det er vigtigt at du er den voksne og giver ham ro og plads til at være sammen med sin far (for han er altså den vigtigste af jer to) og gør hvad du kan for at få ham til at føle sig velkommen og elsket.
Og nøj hvor har jeg selv mange gange bandet de (undskyld) rådne møgunger langt væk fordi de kom og ødelagde min weekend. Og hvor har jeg ofte følt at jeg blev valgt fra til fordel for hans "rigtige familie", men tro mig - det hjælper altså at blive mor
Jeg blev meget mere rummelig og meget bedre til at acceptere at de var her og selvfølgelig var en del af familien. Og jeg insisterede på at de var brødre - ikke halvbrødre eller stedbrødre eller noget - de er brødre!
Undskyld min lange smøre - jeg kan virkelig bare genkende alt du skriver, og er selv kommet ud på den anden side
Det jeg mener med at hygge snakke, er at hun plævre løs ikke om deres søn, men bare om sådan noget lige gyldigt noget og min kæreste syntes hun er pisse irriterende.. Min kæreste har selv sagt, at han skulle aldrig have været her, hvilket jeg ikke forstår man kan sige når drengen er kommet til verden, hvis min kæreste nogen sinde sagde sådan noget om vores barn, ved jeg ikke hvad jeg ville gøre!! Jeg er overhovedet ikke jaloux, gad bare godt det kun var min kæreste og jeg. Jeg syntes da også jeg gør rimelig meget for hans dreng, står op tidligt og tager ham op, giver ham tøj på. osv.. Har sørget for at han har en rutchebane her og sandkasse. Hvilket jeg ikke syntes er mit job, at gøre det og har passet ham nogle gange hvor min kæreste skulle arbejde. Har også sagt til ham at det skal han ikke gøre til en vane.
Men dejligt at hører der er som har prøvet det før og kan sætte sig ind i det, for det er der ikke mange der kan.
