Jeg burde egentlig være glad, men det er jeg ikke

twinboys skriver:

 

Nope jeg er bestemt ikke forelsket i mine drenge, men død forelsket i deres far.... Og elsker mine drenge og deres far

Det kaldes det ødipale kompleks pg er ikke noget der er bevidst, fderfor ligger du ikke mærke til det, men det er derinde et sted

Ødipus slog ved uheld sin far ihjel og giftede sig med sin mor. Hvis du vil vide noget mere om det er det også en del af Freuds teorier, hvis du kender til ham. Det handler om at barnet automatisk vil trækkes mod forældren af det modsatte køn  

Soap skriver:

 

Nej man er ikke selv herre over sine følelser og det skrev jeg så sandeligt også 

Og jeg læser med mine følelser utaknemmelighed og egoisme i høj grad når jeg læser den slags, og det er vel lige så okey som ts ulykkelighed over et forkert køn for hold ta op hvor blir jeg ulykkelig af at læse om sådanne når jeg ville give guld for at være i situationen og få et barn og endda et rask barn 

Du ser jo på det fra en vinkel hvor du ikke kan få børn. Du tænker ikke på, at det er en selvfølge for hende, da hun er gravid Det må du huske.

Dinna88 skriver:

 

Du ser jo på det fra en vinkel hvor du ikke kan få børn. Du tænker ikke på, at det er en selvfølge for hende, da hun er gravid Det må du huske.

Det er jo netop den selvfølge som hun tager for givet og så endda er utaknemmelig over at der var en tap 

Dinna88 skriver:

Det kaldes det ødipale kompleks pg er ikke noget der er bevidst, fderfor ligger du ikke mærke til det, men det er derinde et sted

Ødipus slog ved uheld sin far ihjel og giftede sig med sin mor. Hvis du vil vide noget mere om det er det også en del af Freuds teorier, hvis du kender til ham. Det handler om at barnet automatisk vil trækkes mod forældren af det modsatte køn  

ha ha ååhhh, det er derfor jeg føler sådan :-)

Jeg forstår heller ikke helt den tankegang med at ville have det ene eller det andet køn.. Jeg ville have været ligeså glad hvis det var en pige jeg skulle have mig. Men der er også rigtig mange omkring mig der har deres favoritter. Min mor har plaget mig om at skulle sige hvad jeg helst ville have haft og hun forstår ikke at det ikke er vigtigt for mig. Hun ville helst have en pige, og faren til barnet ville helst have en dreng.

Venter mig en lille dreng og han er bare hele verden 

Soap skriver:

 

Det er jo netop den selvfølge som hun tager for givet og så endda er utaknemmelig over at der var en tap 

Har du spurgt hende om hun er utaknemmelig....?

h_bernie skriver:

 

ha ha ååhhh, det er derfor jeg føler sådan :-)

Haha Det er helt normalt, det er en del af adfærds/udviklingspsykologien.

Laulund87 skriver:

Det er helt normalt at have de tanker

Du havde en drøm om en pige og sådan blev det ikke, men jeg er 100% sikker på at du vil gudeelske din lille dreng

Du skal bare lige vænne dig til tanken

Du skal ikke være ked af det. Jeg er sikker på, at det er en blanding af ting. Du har nok gået og troet, at du skulle have en pige, og tænkt over alle de ting I skulle lave sammen osv. Og så skal man selvfølgelig lige vænne sig til, at sådan bliver det ikke. Og så skal du jo også lige tænke på, at din krop er propfyldt med hormoner, som virkelig kan styre ens humør fuldstændigt og kan gøre en ked af det underligste ting.

Mit råd er, at du sætter dig ned og kigger baby-drenge tøj, legetøj og andre ting. Forestiller dig navne, og ting I kan lave sammen, og så tror jeg, at du hurtigt bliver glad for at få dig en lille søn. Og husk på, at mødre altså har et helt særligt og meget meget tæt bånd med deres sønner, som er stærkere end pigerne har med deres mor.

Muzs skriver:

Jeg sidder her og prøver at holde tårene tilbage.

Min mand og jeg var til 20 ugers scanning i går og alt er som de skal være. Lige bort set fra "den lille tap" som jeg gerne så var noget andet.

Jeg kan simpelthen ikke forstå det. Jeg burde være lykkelig for at skulle have et sundt og raskt barn men jeg er ulykkelig over det bliver en dreng.

Eer der nogen som har haft det lige sådan som kan hjælpe mig med at blive glad for min lille dreng?

Søde dig!!!

Tillykke med din sunde og raske lille dreng!

Jøsses for en hønsegård du har fået op og blafre herinde.

Når man er gravid er hormonerne på et niveau man slet ikke kan håndtere og det er sære og mærkelige ting der bliver dråben!

Så selv om dine følelse er stærke lige nu, så er de nok forstærket af alle de hormoner du har........og derfor kan det netop føles så uendelig meget værre end det måske i virkeligheden er! Forstår du!

Jeg synes det er flot og dejligt at du uden at være anonym giver dine tanker luft herinde. Jeg undrer mig bare over hvor meget nogle overdriver deres fortolkning af dit indlæg! Det er jo følelser du har lige nu, og om lidt tid så ønsker du ikke andet end en lille dreng og du er blevet et med glæden over dit raske barn i maven!

Det er sgu ok at være ærlig om sine følelser, det gør dig hverken utaknemmelig eller egoistisk, sådan noget pjat, du skriver jo ikke at du ikke vil have barnet, blot at du havde drømt om noget andet.

Ønsker dig al mulig held og lykke............små drenge er lige så lækre som små piger!!!......Det ved jeg!