Jeg burde egentlig være glad, men det er jeg ikke

Jeg sidder her og prøver at holde tårene tilbage.

Min mand og jeg var til 20 ugers scanning i går og alt er som de skal være. Lige bort set fra "den lille tap" som jeg gerne så var noget andet.

Jeg kan simpelthen ikke forstå det. Jeg burde være lykkelig for at skulle have et sundt og raskt barn men jeg er ulykkelig over det bliver en dreng.

Eer der nogen som har haft det lige sådan som kan hjælpe mig med at blive glad for min lille dreng?

sidder selv med samme "frygt" og ved ikke hvorfor,
så følger lige med her.

Muzs skriver:

Jeg sidder her og prøver at holde tårene tilbage.

Min mand og jeg var til 20 ugers scanning i går og alt er som de skal være. Lige bort set fra "den lille tap" som jeg gerne så var noget andet.

Jeg kan simpelthen ikke forstå det. Jeg burde være lykkelig for at skulle have et sundt og raskt barn men jeg er ulykkelig over det bliver en dreng.

Eer der nogen som har haft det lige sådan som kan hjælpe mig med at blive glad for min lille dreng?

Jeg tror der er mange som har ligesom du, at de gerne vil have en pige.. der er vist fornylig oprettet i tråd med en som skrev nogenlunde det samme som dig.. Jeg havde det lige omvendt, har altid godt kunne tænke mig en dreng og vupti så lå der en lille pige.. Det skulle jeg lige vænne mig til, men er idag rigtig glad for det, og lykken voksede jo mere og mere jo længere hen i graviditeten jeg kom. Og det er jeg sikker på din også vil gøre.. Nu skal den bare lige sluges og tanken skal vænnes til .. Knus

Jeg synes det lyder meget voldsomt ligefrem at være ulykkelig over et køn.

Jeg synes måske at inden man bliver gravid, at man skal gøre op med sig selv, at man ikke er herre over hvilket køn man får og hvis man ligefrem går hen og bliver ulykkelig skal man nok vente til man er så skruk at man bare vil knuselske det barn der kommer ud af det.

Jeg tror nu nok du skal komme til at elske din dreng, men jeg må tilstå at jeg overhovedet ikke kan sætte mig ind i at man ønsker en designerbaby.

RGN skriver:

Jeg synes det lyder meget voldsomt ligefrem at være ulykkelig over et køn.

Jeg synes måske at inden man bliver gravid, at man skal gøre op med sig selv, at man ikke er herre over hvilket køn man får og hvis man ligefrem går hen og bliver ulykkelig skal man nok vente til man er så skruk at man bare vil knuselske det barn der kommer ud af det.

Jeg tror nu nok du skal komme til at elske din dreng, men jeg må tilstå at jeg overhovedet ikke kan sætte mig ind i at man ønsker en designerbaby.

jeg synes måske du skulle prøve at være mere forstående, for det er jo ikke alle der er indrettet ens og ønsket om et barn kan være lige så stort selvom at man ikke ønsker sig en dreng!!

 

jeg forstår det heller ikke men jeg føler med jer så lige et herfra først

Min mor fik få næsten 5 år siden en lille dreng

men da hun til kønsscanningen fik afvide at det var en dreng blev hun så ulykkelig hun havde ønsket og troet på at det blev en pige jeg kan huske at det tog hende godt en måned før hun havde vendts (staves) sig til tanken men hun var stadig ikke tilfreds med det.. men det kom snigende efter 1½ mån eller sådan kom glæden

og han er idag den mest forkælet lille brumbasse i danmark og dejlig er han

Tillykke med drengen du skal nok blive glad for ham

Det er helt normalt at have de tanker

Du havde en drøm om en pige og sådan blev det ikke, men jeg er 100% sikker på at du vil gudeelske din lille dreng

Du skal bare lige vænne dig til tanken

Muzs skriver:

Jeg sidder her og prøver at holde tårene tilbage.

Min mand og jeg var til 20 ugers scanning i går og alt er som de skal være. Lige bort set fra "den lille tap" som jeg gerne så var noget andet.

Jeg kan simpelthen ikke forstå det. Jeg burde være lykkelig for at skulle have et sundt og raskt barn men jeg er ulykkelig over det bliver en dreng.

Eer der nogen som har haft det lige sådan som kan hjælpe mig med at blive glad for min lille dreng?

Hej.

Der er et indlæg på Børnerelateret der hedder "2 sønner kan også være lykken. Det synes jeg du skal læse

Vi er nogle der får ene drenge ell ene piger. Man kan heldigvis ikke vælge... Endnu....

Jeg tror, rigtig mange kvinder ønsker sig en pige og rigtig mange mænd ønsker sig en dreng. Men lykken går jo ikke i stykker pga man får ene piger ell ene drenge.

Hvordan ville du have det, hvis du fik ene piger?? Ville du være tilfreds ell kunne du bare godt tænke dig børn af hvert køn?

VH Kloster

Har 3 sønner og jeg havde samme følelser som dig, da jeg var gravid med nr 2. Men jeg tror nok min mand og mange andre misunder mit forhold til mine sønner. Det tror jeg aldrig jeg ville have fået ved en datter.

Muzs skriver:

Jeg sidder her og prøver at holde tårene tilbage.

Min mand og jeg var til 20 ugers scanning i går og alt er som de skal være. Lige bort set fra "den lille tap" som jeg gerne så var noget andet.

Jeg kan simpelthen ikke forstå det. Jeg burde være lykkelig for at skulle have et sundt og raskt barn men jeg er ulykkelig over det bliver en dreng.

Eer der nogen som har haft det lige sådan som kan hjælpe mig med at blive glad for min lille dreng?

Har engang hørt et klogt menneske sige at hvis man VIL have sig et bestemt køn af barn er man ikke klar til at få det.

Jeg tror du skal være glad for din dreng inde i maven... Tænk på hvis du slet ikke kunne få barn.

Er ret så sikker på at heeele barnløsheds gruppen ville DØ for at få lov at bære rundt på et barn!

Kram en stolt moar til den skønneste DRENG

mor6473 skriver:

Har engang hørt et klogt menneske sige at hvis man VIL have sig et bestemt køn af barn er man ikke klar til at få det.

Jeg tror du skal være glad for din dreng inde i maven... Tænk på hvis du slet ikke kunne få barn.

Er ret så sikker på at heeele barnløsheds gruppen ville DØ for at få lov at bære rundt på et barn!

Kram en stolt moar til den skønneste DRENG

Såå enig.

Da jeg havde fået 2 drenge, blev jeg jo gravid igen. Jeg ønskede mig BARNET, men det kunne da være såå interessant at prøve at få en pige. Nu har jeg 3 drenge og jeg elsker dem sååå højt. Det skal bare ikke være anderledes. Jeg har en veninder der har to hold børn. 2 store piger også ville de have et hold mere i en moden alder. Og ikke om de fik 2 piger mere.

Mon så man kan få piger nok....

Jeg kan godt kende trådstarterens tanker, men når man lige har slugt og tygget på nyheden, indretter man sig jo efter det.

Man er kun garvid få gange i hele ens liv og nogle får ALDRIG lov til at prøve det. 

Kloster skriver:

Såå enig.

Da jeg havde fået 2 drenge, blev jeg jo gravid igen. Jeg ønskede mig BARNET, men det kunne da være såå interessant at prøve at få en pige. Nu har jeg 3 drenge og jeg elsker dem sååå højt. Det skal bare ikke være anderledes. Jeg har en veninder der har to hold børn. 2 store piger også ville de have et hold mere i en moden alder. Og ikke om de fik 2 piger mere.

Mon så man kan få piger nok....

Jeg kan godt kende trådstarterens tanker, men når man lige har slugt og tygget på nyheden, indretter man sig jo efter det.

Man er kun garvid få gange i hele ens liv og nogle får ALDRIG lov til at prøve det. 

Sjovt nok så kan jeg ikke følge ts´ tankegang..

Jeg ønskede mig ikke et bestemt køn da jeg fandt ud af jeg var gravid.. Jeg fik hvad jeg fik og vil bestemt ikke bytte ham for noget.

Jeg har et væld af søskende og vi er først to piger og så to drenge.. og så en halv lillebror.. men tror da at vi var lige ønsket hvis vi ikke var drenge/piger som vi er.

Jeg har kun én søn nu og ønsker mig flere børn.. men om det bliver drenge eller piger, det er mig helt lige gyldigt.. Så længe de er sunde og raske

Moar og sønner har et helt særligt forhold som du skriver, og der findes ikke noget bedre..