baby2010 skriver:
Hej piger,
jeg er lidt nysgerrig - hvordan er/var tiden efter fødslen for jer?
Jeg er totalt overvældet over, hvor hårdt det er. Manglende søvn, mange timers gråd fra den lille, smertefuld amning med sår på brystvorterne - bleskift og mere gråd i den forbindelse. Udover den store lykke og moderfølelse, så er jeg bare lidt overrasket over HVOR stor en omvæltning det er!
Jeg vil rigtig gerne høre jeres erfaringer - og gerne tips til hvordan det mon kan blive lidt lettere, hvis det er muligt...
Julie
Hej Julie,
Det var ubeskriveligt hårdt. En kæmpe omvæltning... Jeg fik heller ikke sovet ret meget den første tid.. Og jeg har stadig ikke lagt mig midt på dagen, når han sover.. Men det er ganske enkelt i frygt for, at jeg ikke hører ham..
Jeg kunne også tudbrøle flere timer i starten, følte mig som verdens dårligste mor fordi han bare skreg og skreg og skreg, og jeg kunne ikke trøste ham.. Jeg kom sjældent på toilet i løbet af dagen, for han blev ked, hvis han ikke var ved mig.. Og i bad kom jeg aldrig så længe jeg var alene hjemme. Puuuuh..
Men når det så er sagt, så er det helt vendt nu.. Vil tro at det begyndte at vende omkring 1mdrs alderen..
Nu har vi lært ham at kende, og når han græder ved vi hvorfor, ja det er faktisk sjældendt at han græder, kun hvis der går lidt for lang tid inden han får mad og hvis han virkelig er træt. Nu har vi lært at ligge ham til at sove inden det kammer helt over for ham.. Vi har lært hvornår han har brug for at ligge lidt selv...
Jeg har lært at gå på toilettet når jeg skal tisse - for han tager ikke skade af at ligge lidt selv.. Og når jeg skal i bad går jeg i bad.. Hvis han ligger ude og sover, så tager jeg babyalarmen med ud på badeværelset.. Er han vågen så sætter jeg ham i enten autostolen(som han er meget glad for) eller hans skråstol, og så tager jeg ham med ud på badeværelset.. Og så sidder han der og hygger imens jeg får et dejligt bad..
Så jeg kan trøste dig med at det bliver meget meget bedre, når I alle lærer hinanden at kende.. 
Stort knus herfra. 