Hvordan er/var tiden efter fødslen for jer?

Hej piger,

jeg er lidt nysgerrig - hvordan er/var tiden efter fødslen for jer?

Jeg er totalt overvældet over, hvor hårdt det er. Manglende søvn, mange timers gråd fra den lille, smertefuld amning med sår på brystvorterne - bleskift og mere gråd i den forbindelse. Udover den store lykke og moderfølelse, så er jeg bare lidt overrasket over HVOR stor en omvæltning det er!

Jeg vil rigtig gerne høre jeres erfaringer - og gerne tips til hvordan det mon kan blive lidt lettere, hvis det er muligt...

Julie

Hej Julie.

Jeg vil ihvertfald lige sende dig en krammer fra "den anden side" - du ved den hvor man stadig render rundt med kæmpe vom og sover dagen væk... Puha, bliver da helt nervøs over det du skriver...Men rart at høre sandheden, selvom den ikke kun er ren idyl!

Knus

Rosa

Puhh de første 14 dage var jeg klar til at forære mit barn væk :-D Jeg er alene og han græd og græd og græd, levede af havregryn fordi jeg ikke fik lavet mad, sov 4 timer om natten og sov ikke til middag, ammede 1½-2 timer af gangen, nu fik jeg kejsersnit så kunne heller ikke lige triller en tur i barnevognen for måtte ikke bære liften og bor på 2 sak... Synes overhovedet ikke det var lykken som jeg havde forventet...

Det bliver heldigvis meget lettere, nu kan jeg aflæse præsis hvorfor han græder, ligge ham til at sove inden han bliver overtræt, og lært at han altså ikke tager skade af ligge 2 min alene mens jeg går på toilet :-D Jeg havde fået at vide at er hårdt at blive mor, men troede ærlig talt bare folk overdrev, lærte jeg hurtigt de ikke gjorde...

Rosa skriver:

Hej Julie.

Jeg vil ihvertfald lige sende dig en krammer fra "den anden side" - du ved den hvor man stadig render rundt med kæmpe vom og sover dagen væk... Puha, bliver da helt nervøs over det du skriver...Men rart at høre sandheden, selvom den ikke kun er ren idyl!

Knus

Rosa

Hej søde,

tark  Det lunede! Jeg synes faktisk det er mega hårdt. Adam og jeg er egentlig ret ressourcestærke personer, som klarer en masse store udfordringer i andre sammenhænge, men Alfred holder os fuldtidsbeskæftigede døgnets 24 timer! Vi orker ikke besøg og har bare buret os inde for at prøve at vænne os til den nye situation... I dag gik vi en tur med barnevognen - men vildere bliver det ikke! Pyh jeg håber snart det bliver lidt bedre, jeg glæder mig til at få mit liv tilbage - eller bare lidt af det 

Tullen85 skriver:

Puhh de første 14 dage var jeg klar til at forære mit barn væk :-D Jeg er alene og han græd og græd og græd, levede af havregryn fordi jeg ikke fik lavet mad, sov 4 timer om natten og sov ikke til middag, ammede 1½-2 timer af gangen, nu fik jeg kejsersnit så kunne heller ikke lige triller en tur i barnevognen for måtte ikke bære liften og bor på 2 sak... Synes overhovedet ikke det var lykken som jeg havde forventet...

Det bliver heldigvis meget lettere, nu kan jeg aflæse præsis hvorfor han græder, ligge ham til at sove inden han bliver overtræt, og lært at han altså ikke tager skade af ligge 2 min alene mens jeg går på toilet :-D Jeg havde fået at vide at er hårdt at blive mor, men troede ærlig talt bare folk overdrev, lærte jeg hurtigt de ikke gjorde...

Åh tusind tak for den "erfaring". Jeg er så glad for at høre, at du også synes det var hårdt - og ikke mindst at det bliver bedre! Pyh jeg kan slet ikke forestille mig hvor hårdt det må have været for dig at være alene!  Jeg er kæmpe imponeret over dig 

Julie

baby2010 skriver:

Åh tusind tak for den "erfaring". Jeg er så glad for at høre, at du også synes det var hårdt - og ikke mindst at det bliver bedre! Pyh jeg kan slet ikke forestille mig hvor hårdt det må have været for dig at være alene!  Jeg er kæmpe imponeret over dig 

Julie

Det var så lidt... :-)

Havde heldigvis min mor nede og hjælpe lidt til, men så snart hun gik lavede jeg ikke andet end at tude :-D Jeg var virkelig over overvældet over hvor hårdt det var/stadig er(dog lettere) tror ikke man kan forberede sig på...

Men bare vent 14 dage-3 uger så går det meeget lettere, i skal alle lige lære hinanden at kende :-)

baby2010 skriver:

Hej søde,

tark  Det lunede! Jeg synes faktisk det er mega hårdt. Adam og jeg er egentlig ret ressourcestærke personer, som klarer en masse store udfordringer i andre sammenhænge, men Alfred holder os fuldtidsbeskæftigede døgnets 24 timer! Vi orker ikke besøg og har bare buret os inde for at prøve at vænne os til den nye situation... I dag gik vi en tur med barnevognen - men vildere bliver det ikke! Pyh jeg håber snart det bliver lidt bedre, jeg glæder mig til at få mit liv tilbage - eller bare lidt af det 

Du virker også på mig som en supersej og ja - ressourcestærk person! Jeg er ikke et sekund i tvivl om at I finder rytmen inden længe. Uanset hvor omstillingsparat man er så har man jo ikke en chance for at forberede sig realistisk på det kulturchock det er at blive forældre, tænker jeg...

Jeg gik til fødsels- /forældreforberedelse hos en ret cool og meget erfaren kvinde og hun sagde at det vigtigste mantra for nybagte forældre, som man skal huske at sige til sig selv 114 gange dagligt er:

DET GÅR OVER!

For som hun sagde - det gør det altid med spædbørn...

Knus og kram

Først tilykke med jeres guldklump ,,  Det er hårdt at blive forældre , super hårdt   Med den første tænkte jeg ej ,, Hva pokker har jeg gjort ? Jeg har fuldstændigt mistet mit liv og det får jeg aldrig igen   Mit gamle hyggelige liv hvor man bare kunne sove el se en dvd når man ville ..  Jeg var overrumplet over hvor hårdt det var , græd og ventede på den romantiske solstråle historie om at blive forældre   Syntes altså når der er gået 1 md tid at man har vænnet sig lidt til rollen   Har fået nogle rutiner og det hele kører meget bedre , I skal lære hinanden at kende og få en rytme ,, Det bliver bedre og nemmere ,, Ellers havde jeg da ikke fået nr 2 og nr 3

Det er bare knaldhamrende hårdt, basta! Den allerstørste lykke blandet med den mest fundamentale usikkerhed (og det største søvnunderskud) som man nogenside har oplevet...

Man kender ikke sit barns signaler, er ikke faldet til i rollen som forældre, hormonerne drøner rundt i kroppen, som gør ondt diverse steder, og amningen som ikke bare er at lægge barnet ved brystet og så spiser det. Jeg kan huske det som var i går (sønnike er 4 1/2 år) - og lige om lidt går det løs igen  (dette indikerer vel at man kommer ud på den anden og hjertens gerne gør det igen )

Min oplevelse er, at man vokser med opgaven dag for dag - og hver eneste lille succesoplevelse styker én i troen på, at man er god nok, og man sgu nok skal finde ud af det hele. En dag kører amningen, man får puttet den lille i rette tid, man ved at den gråd betyder en bøvs på tværs, mens en anden betyder noget, man finder den rigtige sut osv osv...

Stort kram fra Trine

Pyha, fik lige flashback til min/vores tid med det første barn. Er nu halvvejs med nr. 2. :-)

Ja, tiden med små børn er sur r.., hvis jeg må være så fri..... :-)

Det kommer til at svinge lidt frem og tilbage, dvs. I finder en rytme for derefter at skulle omstille jer igen, da baby vokser og behøver anden omsorg (mere underholdning, anden soverytme, faser med seperationsangst, børnesygdomme i ét væk - hvor børn ofte efterfølgende tager et skridt tilbage i udvikling, osv. osv.).

Det var en tid, hvor vi som kærester, følte vi kom ud i 'ekstremerne' med søvnmangel, afmagt, grin og gråd, men vi gør det sku' igen :-)

Uheldigvis havde jeg heller ingen veninder, der bare var tæt på at være skruk, på trods af efterhånden 'høj' alder. Det sværeste var at omstille mig til 'et helt andet liv' og føle mig lidt alene.

Jeg håber du får det lettere og bedre kan integrere dit 'gamle liv' med 'det nye' i fællesskab med nogle gode veninder. Men ro på, der er jo masser af tid! :-)