Da vi fik den første synes jeg det var mega hårdt. Tror faktisk det var fordi man havde en lyserød forventning til det hele. Jeg lærte dog at sove, når han sov, for ellers kunne jeg slet ikke hænge sammen. Jeg gik i bad når far kom hjem fra job og lignede ellers bare en hængt kat.
Med nummer to var det helt anderledes.
Vi tog hjem lige efter fødslen, jeg sendte manden i byen samme aften og håndterede nemt at amme lille ny og holde om, samt at nusse den store og få ham puttet.
Jeg husker slet ikke barsel nummer to som hård, da vi sov til vi vågnede og storebror så først kom i pasning når vi var klar.
Sjovt som flere gøremål, faktisk lagde en dæmper på mine egne forventninger.
Denne gang er jeg spændt på, da jeg jo er rendt tør for arme ved nummer 3. Skal have tre unger, en nyfødt, en tre-årig og en fem-årig klar til afgang til bhv inden kl. 9.
Men det er i sommertiden, der er lyst og de store skal så cykle de 5 minutter hen til bhv, så det bliver ren luksus for mig med en formiddagstur med barnevognen efter aflevering.
Jeg ser frem til korte dage for deres vedkommende, at de skal have skiftende fridage, hvor jeg kun skal servicere baby og én af de store. Vi skal i Djurs sommerland mindst 2 gange om ugen, fordi det er nemt og fordi de elsker det.
Den slags havde jeg ikke engang overskud til at tænke, mens jeg sad i sofaen med nummer 1...
Så det bliver bedre, og før du ved af det, så er tiden fløjet afsted, og du sidder og længes efter tiden hvor du havde et lille amme-barn, for dem ved man da hvor man har
