Hvordan er/var tiden efter fødslen for jer?

Skouboe skriver:

 

En ting er at forvente at det bliver hårdt - noget andet er at mærke både det og konsekvenserne på egen krop..

Gem denne tråd og genlæs den efter den første måneds tid med bønne - det er nok der den er mest værd. Den giver en følelse af at man ikke er alene når man ønsker sit barn hen hvor peberet gror indimellem...

Ja, det har du nok helt ret i!

Mange tak for dine svar - de dæmper virkelig min umiddelbare panikfølelse

Hvor er det bare en fantastisk tråd, som virkelig bekræfter at man ikke er alene med alle de tanker man har den første tid som mor.

Jeg var rent ud sagt helt ude og skide den første måned.. Græd, følte afmagt og kunne på ingen måde se hvordan jeg nogensinde skulle kunne fungere normalt igen. Det skal så lige siges at vi havde en MEGET hård fødsel, en rigtig ubehageligt efterforløb på hospitaket, mislykkedes amning og en datter med kolik, som varede 3 ½ måned.

Zakarias og jeg var før Liva meget sociale, spontane og et par som spiste meget ude, rejste jævnligt og egentlig gjorde lige hvad der passede os.. Så kom Liva og med et trylleslag blev det er kæmpe bedrift bare at komme ud og lufte barnevognen hver dag. Vi har isoleret os meget, simpelthen fordi vi ikke har kunne overskue at se andre og vores forhold har virkelig været på prøve, selv om vi har prøvet meget sammen, er dette dog den ultimative test på ens parforhold.

Men vi klynger os til alle folks mening om at det hele nok skal blive lettere.. Vi kan mærke det bliver lettere for hver dag, Liva er nu 4 ½ måned.. Men der er da et langt stykke vej endnu, før vi nok helt har vænnet os til vores nye tilværelse.. Men vi er da begge enige om at vi på ingen måde kunne undvære Liva nu hvor hun er her.

Når det hele brænder på herhjemme, så kommer hun ned il sin mormor og bedstefar.. Så tager vi os en kærestedag og jeg får sovet igennem om natten, hvilket giver et par ugers mere gå-på-mod. Så op med kinderne og sig til dig selv at det nok skal gå alt sammen og vigtigst: Du er slet slet ikke alene, vi andre har det fuldstændig ligesom dig.

Mange kram Rikke..

Cris skriver:

Ja, det var hård.

Jeg synes, at man fokusere alt alt aaaaalt for meget om fødsel, men ikke nok, eller slet ikke noget om de første uger. Og det er DER hvor man skal forberede sig til at det bliver hård!!!!

jeg husker, at jeg var klar til at sende min baby tilbage, hvor den kom fra   Men heldigvis har jeg haft et par veninder med erfaring og de kom med god råd. Og så har jeg brugt utrolige mange timer på nettet (baby sider og ammenet) for at forstå, hvad der sker. Og jeg også læst min bog om baby fra den kloge Dr. Sears som jeg skulle have læst, da jeg var gravid og hyggede, for der var også mange gode ting derinde! Og jeg skulle også vænne mig fra 10 timers søvn til ikke noget, for mit barn vågnede hele tiden. Men det var også så magisk og jeg savnede, da han ikke længere var en nyfødt...

Nu med nr2 nyder jeg det i fuld gang. Nu vidste jeg, hvad der skulle ske og jeg var mentalt klar. Jeg har været i min "baby-boble" og jeg nød og nyder stadig sååå meget. Og i dag er mit barn 4 måneder og jeg bliver fyldt med masser af utrolige fantasktiske følelser når jeg tænker, hvor godt vi har haft helt fra starten...

I de gamle dage var der altid mange børn i familier og de store familier boede sammen. Så alle vidste mere eller mindre, hvad en baby betyder og hvor meget arbejd de kræver. Men i vores samfund har vi slet eller næsten ingen kontakt med babier. Vi ser dem til fester, hvis nogle tager dem med og så gå vi tilbage hjem og vi aner ikke, hvad der sker med så nogle små engler. Så vi er slet ikke forbedred til det. Og man kan læse her på baby.dk eller andre sider, at de fleste første gangs mødre kommer med de samme spørgsmål hver gang (søvn, amning, putning, kost)

Så til alle jer som er gravide ville jeg sige, at det er godt at I tænker og før så meget for fødsel. Men I kunne måske huske at finde alt muligt info om babies første uger, søvn og amning.

hvor er det bare sandt saadan som du beskriver. jeg tror ogsaa paa at mange kvinder bruger enormt mange, maaske, ubevidste mentale krafter paa den nye situation...f.eks har jeg vaeret au pair til 2 babyer paa 2 aar og 1 maaned - paa fuldtid fra tidlig morgen til aften og ofte nat (da jeg umiddelbart stod op om natten hvis jeg horte dem graede i en alder af 18 aar! Ja, jeg elsker born og er super god til at passe dem, og jeg synes ikke det var specielt haardt selvom jeg kun var 18 og havde hele ansvaret for 2 babyer paa fuldtid.

Saa umiddelbart har jeg haft en god portions 'viden' inden jeg fik min egen. MEN det er noget HELT andet naar det er ens eget barn. der forstaar man forst hvad det vil sige at vaere mor og 'paa' 24 timer i dognet.

jeg vil sige det har givet mig en indsigt i at man slapper langt mere af naar man passer andres born, for man bekymre sig mindre og analysere det hele mindre for man er mindre folelsesmaessigt involveret.

Der er en grund til at folk siger at det at vaere en foraeldre er det bedste men ogsaa det haardeste

baby2010 skriver:

Hej piger,

jeg er lidt nysgerrig - hvordan er/var tiden efter fødslen for jer?

Jeg er totalt overvældet over, hvor hårdt det er. Manglende søvn, mange timers gråd fra den lille, smertefuld amning med sår på brystvorterne - bleskift og mere gråd i den forbindelse. Udover den store lykke og moderfølelse, så er jeg bare lidt overrasket over HVOR stor en omvæltning det er!

Jeg vil rigtig gerne høre jeres erfaringer - og gerne tips til hvordan det mon kan blive lidt lettere, hvis det er muligt...

Julie

jeg tudede også en hel del i starten. havde også vildt ondt når jeg ammede og havde 3 brystbetændelser inden for 6 uger. så jo jeg græd meget. min datter er så en rigtig dejlig baby og for det meste go til at sove. synes du skal snakke med lægen om amningen. ved man kan få noget creme som hedder fucidin som heler sår. det hjalp mig. mit gjorde ondt i 2 mdr pga infection som jeg ikke kunne få væk og så havde jeg svamp oveni også. kan stadig godt tude engang imellem hvis jeg har haft nogen hårde nætter, er også alene lige pt så har ikke lige nogen der kan tage over et par timer. det er helt normalt at være føleses ladet. held og lykke

baby2010 skriver:

Hej piger,

jeg er lidt nysgerrig - hvordan er/var tiden efter fødslen for jer?

Jeg er totalt overvældet over, hvor hårdt det er. Manglende søvn, mange timers gråd fra den lille, smertefuld amning med sår på brystvorterne - bleskift og mere gråd i den forbindelse. Udover den store lykke og moderfølelse, så er jeg bare lidt overrasket over HVOR stor en omvæltning det er!

Jeg vil rigtig gerne høre jeres erfaringer - og gerne tips til hvordan det mon kan blive lidt lettere, hvis det er muligt...

Julie

Hej søde.

Nu er det jo lidt over to år siden at jeg fik min datter, men jeg husker det som var det i går

Jeg døjede ikke med træthed, eller smerteful amning!!

Jeg var så heldig at jeg var alene med hende, så hvis jeg rykkede lidt rundt på dag og nat, gjorde det intet!! Så når hun sov, sov jeg sammen med hende, og lod hende ligge hos mig og sove, og når hun ville ammes om natten fik hun brystet og så kunne jeg ligge og slumre imens.

Jeg lod oprydningen ligge og gjorde det 2 gange om ugen, og gik masser af ture med hende. Hun var ikke et barn der græd særligt meget, og havde ingen problemer med at sove! Dog var hun tit vågen om natten, men så sov vi bare det længere

Jeg husker tiden som helt fantastisk og fortryllende  

Men jeg kan godt forstå dig. Jeg tror også at jeg måske har det som jeg har det med det, fordi jeg var en smule doven, og derfor begav mig helt hen til hende....

Nu må du ikke misforstå, for jeg mener ikke noget dårligt med det, og mener ikke at du ikke gør det!!! Det er bestemt ikke sådan ment!!  

Håber du forstår  

Knus Pernille

Det er rart at kunne læse om jeres erfaringer omkring den første hårde måned efter fødslen. Selvom det også skræmmer en del. Men rart at vide at alle kommer igennem perioden, det er trods alt beroligende at læse  Så tak fordi, vi der endnu ikke har født, kan lure med på denne tråd og forhåbentlig huske den, når vi står i den første måned efter fødslen.

Miamaja skriver:

hvor er det bare sandt saadan som du beskriver. jeg tror ogsaa paa at mange kvinder bruger enormt mange, maaske, ubevidste mentale krafter paa den nye situation...f.eks har jeg vaeret au pair til 2 babyer paa 2 aar og 1 maaned - paa fuldtid fra tidlig morgen til aften og ofte nat (da jeg umiddelbart stod op om natten hvis jeg horte dem graede i en alder af 18 aar! Ja, jeg elsker born og er super god til at passe dem, og jeg synes ikke det var specielt haardt selvom jeg kun var 18 og havde hele ansvaret for 2 babyer paa fuldtid.

Saa umiddelbart har jeg haft en god portions 'viden' inden jeg fik min egen. MEN det er noget HELT andet naar det er ens eget barn. der forstaar man forst hvad det vil sige at vaere mor og 'paa' 24 timer i dognet.

jeg vil sige det har givet mig en indsigt i at man slapper langt mere af naar man passer andres born, for man bekymre sig mindre og analysere det hele mindre for man er mindre folelsesmaessigt involveret.

Der er en grund til at folk siger at det at vaere en foraeldre er det bedste men ogsaa det haardeste

Præcis!

Trækker lige Julies gamle tråd op igen, nu er man jo selv blevet mor, og jeg vil gerne indrømme at jeg har læst denne tråd som trøst mange gange efterhånden.

Synes det er rart at læse man ikke er helt alene i verden med alle sine tanker og følelser, for følelserne er virkelig sat uden på tøjet til at starte med... gud altså. Men som i skriver det bliver bedre, og ja, jeg kan mærke det bliver nemmere og nemmere for hver dag der går...

Ville lige takke jer alle sammen for jeres ærlige kommentarer i denne tråd, de har været mig til stor hjælp og trøst...

Knus Majken med Caroline på 5 uger