hvad skal jeg dog gøre

michella80 skriver:

Det er sjovt. Jeg syntes den første 1 1/2måned var den hårdeste. Da kendte jeg ikke min datter og hendes gråd. Og hun græd meget den første måned. Åh jeg var tyndslidt. Sad bare med hende og græd nogle gange

Min dreng sov og spiste det var det han gjorde det første stykke tid og så fik han ellers lige kolik så det gjorde en ting. Jeg var klare til at give ham væk dengang..

Kloster skriver:

Ha ha... Kan se det på den måde du skriver dine indlæg på. Det ligner nemlig de samme teenagehormoner, som min egen søn har til at rasere...

ej du må meget undskylde men jeg tænkte NØJAGTIG det samme. Hi hi. Kan lige høre mig selv som teenager: DU SKAL I HVERT FALD IKKE FORTÆLLE ELLER LÆRE MIG NOGET!! JEG VED DET GODT SELV!!!!

Men jeg synes det er dejligt hun nyder mor-rollen, men ja man kan altid lære noget af andre også selvom man ikke er enig

hc=k skriver:

Min dreng sov og spiste det var det han gjorde det første stykke tid og så fik han ellers lige kolik så det gjorde en ting. Jeg var klare til at give ham væk dengang..

åh ja det er der ikke noget at sige til. Jeg var også med kiropraktor med min datter for en sikkerheds skyld og fandt da heldigvis af at hun var blokeret i nakken. Hun ville også kun holde hovedet til den ene side og det blev der løsnet helt op for.

Hi hi. Den her debat er da kørt helt af sporet. ha ha ha ha Undskyld Chella

Vent vent vent med af få et barn før om nogle år... du går glip a dine teenage år vis du vælger af få et barn nu... Jeg var selv 21 år og alene... Nu jeg så heldig af have en mor der gerne tage hende hver anden lørdag, og så kan jeg komme ud og se nogle andre mennesker...

Og ja som en af de andre skriver a det ik er hårdt...jo det er hårdt.. De er nemme i snart...men når de først begynder af kravle og gå...så er de over det hele og kræver konstant opmærksomhed.. Du burde nyde de næste par år, og så begynde og starte din egen familie...

Men ja det jo kun dig selv der ved hvad der er bedst lige for dig

michella80 skriver:

skønt!!! Ja nu er hun egentlig meget nem. Hun er god til at sove og sige til når hun vil det ene eller det andet, så det er dejligt  Jeg var også bare utrolig usikker til at starte med. Ville gerne give hende alt det bedste og jeg var så ked af at jeg ikke kunne finde ud af hvorfor hun blev ved med at græde. Fandt så ud af at hun spiste for meget og havde ondt i maven

Ja men den tid er desværre ovre nu.. Hvor er det dejligt at hun er så dygtig til at give sig til udtryk. Handler nok også lidt om man lærer sine børn at kende.. Åhh jeg kan tydeligt huske det med at sætte mig ned og græde i frustration over at jeg ikke vidste hvorfor hun græd.. men så var det simpelthen udelukkelsesmetoden til sidst

Det på ingen måder hårdt at være mor .. når man bare er indstillet på at være det . Hvis man ikk er færdig med sit '' byliv '' skal man da helt sikkert vente for det bliver der ikk meget tid til.

Det Er kun så hård som man selv gør det til..

 jeg er selv ung mor.. og ja, jo ældre de bliver, bliver det måske ogs hårde. men som sagt det er sq ikke hårde end hvad man selv gør det til.

Jeg synes helt klart , hvis du brænder for at blive mor.. så hold dig ikke tilbage. Det skønt at være ung mor.. Man har mere overskud til det nu hvor man er ung end når man bliver ældre.. 

Dine uddannelser kan du altid få selvom du har et barn.

Ayasmor skriver:

Ja men den tid er desværre ovre nu.. Hvor er det dejligt at hun er så dygtig til at give sig til udtryk. Handler nok også lidt om man lærer sine børn at kende.. Åhh jeg kan tydeligt huske det med at sætte mig ned og græde i frustration over at jeg ikke vidste hvorfor hun græd.. men så var det simpelthen udelukkelsesmetoden til sidst

ja jeg prøvede også alt men det var så først da sundhedsplejersken ko og vejede hende (der gik 9 dage imellem de to besøg) og så kunne hun se at hun havde taget ALT for meget på og da hun så hørte hvor meget hun spiste fik jeg at vide hun kun måtte spise hver 3.time, så vi gik fra at hun græd over at få for meget mad til at hun græd over at hun ikke måtte få, så hun skulle lære at bruge en sut. Oveni det fandt vi ud af at D-dråberne gav hende ondt i maven også så hun har ikke haft det sjovt det lille pus.

Elias`s mor!<3 skriver:

i snakker til miig som om jeg er 10 jeg er altså sel mor og ved godt alt ikk er en dans på roser. bare fordi i glade for i ventede det fint nok
MEN JEG ER GLAD FOR OG VÆRE UNG MOR så alt jers ja pak det sammen over for miig får ikk dårlig samvittihed over jeg er blivet mor har selv valgt det, man må tag det med det føler og savner sgu ikk mit ungdoms liv

Ingen skriver til dig som om du er ti år, men du svarer som om du er det..

Ja du er ung mor og heldigvis elsker du det, men det er jeg ikke sikker på at alle unge mødre gør, nogen får børn der er meget krævende og så kan det være uoverskueligt at stå med et bette væsen om man så er 17, 27 eller 37, men som 27 årig har man bare mere livserfaring end som 17 årig som kan være godt at have i forhold til et krævende barn og man ved ikke på forhånd om man får et let eller krævende barn og derfor vil jeg også råde til at vente..

og til trådstarte... Synes det er undeligt at lægen på den måde er sortser på din fremtidige færden, synes måske vedkommende skal hjælpe dig noget mere...

michella80 skriver:

ja jeg prøvede også alt men det var så først da sundhedsplejersken ko og vejede hende (der gik 9 dage imellem de to besøg) og så kunne hun se at hun havde taget ALT for meget på og da hun så hørte hvor meget hun spiste fik jeg at vide hun kun måtte spise hver 3.time, så vi gik fra at hun græd over at få for meget mad til at hun græd over at hun ikke måtte få, så hun skulle lære at bruge en sut. Oveni det fandt vi ud af at D-dråberne gav hende ondt i maven også så hun har ikke haft det sjovt det lille pus.

Det var da godt at SP kunne hjælpe lidt der så.. der er ski frustrerende når man står der og ikke aner hvad man skal gøre

Stumpen skriver:

Ingen skriver til dig som om du er ti år, men du svarer som om du er det..

Ja du er ung mor og heldigvis elsker du det, men det er jeg ikke sikker på at alle unge mødre gør, nogen får børn der er meget krævende og så kan det være uoverskueligt at stå med et bette væsen om man så er 17, 27 eller 37, men som 27 årig har man bare mere livserfaring end som 17 årig som kan være godt at have i forhold til et krævende barn og man ved ikke på forhånd om man får et let eller krævende barn og derfor vil jeg også råde til at vente..

og til trådstarte... Synes det er undeligt at lægen på den måde er sortser på din fremtidige færden, synes måske vedkommende skal hjælpe dig noget mere...

godt skrevet. Ja man ved ikke hvilket barn man får og man ved faktisk heller ikke hvordan man selv reagerer på at blive mor.