Det scenario, du opstiller, laver en del antagelser. Lad os fortsætte med eksemplet med min mand: han er ikke akademiker, der er jobs i hans branche, og han har ikke været på dagpenge i årevis. Han afsluttede sin uddannelse og gik direkte på barsel med vores søn, og nu søger han så job. Så i hans tilfælde ER der andre muligheder end jobbet som poder, men det kræver, at han har tid nok i døgnet til at skrive knaldgode ansøgninger. Det vil et deltidsjob tillade ham, men ikke et fuldtidsjob - og så er der da ringe fornuft i, at han i stedet sidder i et fremtidsløst, meget midlertidigt fuldtidsjob.
Tid nok i døgnet til at skrive ansøgninger og derfor skal på deltid? Ej det mener du ikke seriøst. Det er da en total misforståelse af hvad dagpengesystemet skal bruges til.
Det er en latterliggørelse af folk, der har 2 jobs for at enderne mødes, folk der knokler med uddannelse ved siden af arbejde, dagpengemodtagere, der deltager i alt muligt aktør-halløj/aktivering og stadig skal sender ansøgninger og stadig ikke får job fordi de måske er faldet helt uden for skiven.
Hvad tror I mon, at os, der har et job, gør, når vi skal søge nye jobs - går på deltid? Man kan jo vælge at slukke fjernsynet, lette sig fra sofaen, stå tidligere op end resten af familien, droppe en aften med venner eller sport, skrive ansøgninger på sine fridage.
Jeg er helt med på, at man også som dagpengemodtager har ret til både fritid og fornøjelse men han havde jo et fuldtidsjob uden forpligtigelser til dagpengesystemet. Så var det jo vitterligt bare at klemme ballerne sammen og prioritere.
Vh.
Anmeld
Citér