Anonym skriver:
Jeg kender til systemet, da jeg har været på et jobcenter.
Jeg kender til eller læser om SÅ mange arbejdsløse, som netop mener, de er jaget vildt af jobcenteret. Og ja, der er da nogle samtaler, men vi er super flinke, kan ikke komme efter dem på nogen videre ubehagelig måde, så at det skulle være så forfærdeligt, kan jeg ikke se. Folk kan højest sanktioneres lidt i deres ydelse, hvis du udebliver fra samtaler eller andet aktivitet uden nogen "lovlig" grund.
Jeg synes det er ærgerligt, for virksomheder, skattekassen og den arbejdsløse selv, at vi ikke kan slå hårdere ned, og sende folk i arbejde. Det er trods alt bedst i langt de fleste tilfælde for alle tre grupper (pånær folk, som er så syge, at de har bedre af at forlade arbejdsmarkedet, men de er en minoritetsgruppe, som der vel og mærke heller ikke tages godt nok hånd om- mine ord).
Men ja, folk kan "bare" takke nej gang på gang og blive i systemet. Og piskes rundt gør de i min optik ikke. Jeg har selv for år tilbage været arbejdsløs, i systemet og på kontanthjælp. De ansatte på jobcenteret var SUPER søde, men jeg fandt mig allerede 2 dage efter en virksomhedspraktik (37 timers arbejde i daginstitution for en "sølle" kontanthjælp), for JEG ville ikke snylte på systemet, som en god portion af de andre på mit job-søgningshold ville! De holdt bare snakkeklub, drak kaffe og kom ikke videre- skammeligt. 
Nu har jeg ikke selv så meget erfaring med systemet, men jeg har indtryk af, at dem der føler sig jagtet mest er dem, der ikke gider arbejde eller aktiveres og dem, der er placeret på KH men reelt er for syge til at arbejde.
Jeg kender nogle stykker, der har været arbejdsløse for nyligt og en enkelt, der stadig er. De har ikke følt sig jagtet, men har haft gode samtaler med deres a-kasser og jobcenter. Jeg ved, at den ene sagde nej til flere jobs sidst hun var arbejdsløs efter endt elevuddannelse, og det skete der intet ved.
Jeg har en tidligere kollega, der hører til gruppen, der følte sig uretmæssigt forfulgt. Han var sygemeldt fra hans arbejde, mens han fik behandling for tarmkræft. Alligevel blev han indkaldt til møde med kommunen for at afklare, hvornår han kunne vende tilbage til arbejdet, fordi vores arbejdsplads fik lønrefusion. Der lå en fast plan for hans kemobehandling og antallet af behandlinger, så det burde ikke være nødvendigt med en jobafklaring, men det oplevede han så alligevel at blive indkaldt til.
Jeg har selv været på supplerende dagpenge for nogle år tilbage, så der var reglerne måske anderledes. Dengang fik jeg at vide af jobcenteret, at jeg skulle søge fuldtidsjob, men at jeg kunne nøjes med at søge relevante job, som de anså som værende jobs inden for eller tæt på min uddannelse så noget med økonomi eller jura.
