Må ud med det.

Kir skriver:

Situationsfornemmelse var måske ikke det helt rigtige ord, men ja synes du var unødvendig hård overfor TS. Jeg var egentlig ret enig i det du skrev, men tror ikke det er vejen at gå frem overfor folk der er i et voldelig forhold. Selvom det er frustrerende de ikke selv kan se hvor dumt det er, så er det jo netop en af de ting der kendetegner dem - at de ikke selv kan se det og undskylder partneren.

 

Jeg er fuldt ud bevidst om at jeg er relativ hård i mine ord. Hvad der helt konkret er den rette måde at sige/skrive/hjælpe på ved jeg ikke, men jeg tror ikke at det hjælper at sige “sååå synd” og noget i den dur. Man har ALTID et valg om at gå. OGSÅ selvom man bor langt fra venner og familie. Hun har ikke kun ham. Inden hun kendte ham, der kunne den undskyldning jo ikke bruges. 
Ingen tvivl om det er synd for dem der udsættes for vold og andre overgreb, for det er det! Men det er dumhed at forsvare et andet menneskes voldelige handlinger mod en. Inderst inde ved hun det formentlig godt, men følelserne for denne mand er sikkert så stærke at hun ikke kan se hvordan hun skal komme videre uden ham og idet han lader som om han angre og er ked af det, så får hun skyldfølelse. Det er ærgerligt. Og på sigt bliver både hun og børnene fuldstændig ødelagte

Jeg er fuldt ud bevidst om at jeg er relativ hård i mine ord. Hvad der helt konkret er den rette måde at sige/skrive/hjælpe på ved jeg ikke, men jeg tror ikke at det hjælper at sige “sååå synd” og noget i den dur. Man har ALTID et valg om at gå. OGSÅ selvom man bor langt fra venner og familie. Hun har ikke kun ham. Inden hun kendte ham, der kunne den undskyldning jo ikke bruges. 
Ingen tvivl om det er synd for dem der udsættes for vold og andre overgreb, for det er det! Men det er dumhed at forsvare et andet menneskes voldelige handlinger mod en. Inderst inde ved hun det formentlig godt, men følelserne for denne mand er sikkert så stærke at hun ikke kan se hvordan hun skal komme videre uden ham og idet han lader som om han angre og er ked af det, så får hun skyldfølelse. Det er ærgerligt. Og på sigt bliver både hun og børnene fuldstændig ødelagte

Dumhed vil jeg bestemt ikke kaldet det. For det første er det en helt naturlig reaktion at man tror på det bedste i folk og kommer med undskyldninger for dem man elsker. For det andet er denne her slags mennesker ofte meget kloge og ekstremt kalkulerende og manipulerende. Når man ikke kender spillet og man bliver udsat for et uventet angreb, så bliver man i den grad kørt rundt i manegen. TS har ikke før oplevet at kæresten reagere på denne måde så det er helt naturligt at hun reagerer med forvirring.

Noget andet er så at man kan sidde på sidelinjen og virkelig ønske for hende at hun ikke finder sig i den behandling. For jeg er helt enig med dig i at det er uacceptabelt - og jeg er sikker på at du mener det godt det du skriver

Jeg har præsteret at være kærester med hele 2 narcissister. Og jeg gik endda i terapi begge gange. Jeg var godt nok chokeret over at jeg ikke regnede den ud anden gang, men de kører bare rundt med en!
Med den sidste overtalte min veninde mig til at gå i terapi og det var vildt som min terapeut bare kunne regne ud hvad hans næste træk var. Hun kunne forklare hans spil kognitivt så jeg begyndte at forstå og regne ham ud. På den måde kom jeg ud af det. Men det kræver at man er ekstremt stærk for de bliver bare ved og det er længe om at slippe grebet om en - også selvom vi var gået fra hinanden

Og det er ikke for at sige at TS kæreste er narcissist. Men når man før har oplevet at ens grænser er blevet overskreddet så sker det nemmere igen og som en anden skriver er det virkelig en glidebane som man har meget lidt kontrol over. Derfor håber jeg virkelig at du TS finder dig en rigtig god terapeut som kan spotte hvis du kommer ud på denne glidebane, for man ser det ikke selv. Jeg kan høre på dig at du ikke er klar til at gå og det forstår jeg til fulde - det er en proces. Men for at du ikke ender i et voldeligt forhold som sidst, så tag dine forbehold og vær beredt. Hav et sikkerhedsnet og en plan klar hvis det sker igen. Jeg kunne heller ikke bruge min familie og jeg stod også alene med et lille barn. Det er benhårdt, det ved du jo, men du skal nok klare den

Hej 

ja jeg læser stadig med. Tak for jeres indlæg. Jeg ved dog ikke rigtig hvad jeg skal svarer. Kan ikke rigtig overskue det og jeg har ikke lyst til at udleverer mig selv mere end jeg allerede har. 

men igen, mange tak for jeres tanker og refleksioner  

LSS skriver:

Jeg er fuldt ud bevidst om at jeg er relativ hård i mine ord. Hvad der helt konkret er den rette måde at sige/skrive/hjælpe på ved jeg ikke, men jeg tror ikke at det hjælper at sige “sååå synd” og noget i den dur. Man har ALTID et valg om at gå. OGSÅ selvom man bor langt fra venner og familie. Hun har ikke kun ham. Inden hun kendte ham, der kunne den undskyldning jo ikke bruges. 
Ingen tvivl om det er synd for dem der udsættes for vold og andre overgreb, for det er det! Men det er dumhed at forsvare et andet menneskes voldelige handlinger mod en. Inderst inde ved hun det formentlig godt, men følelserne for denne mand er sikkert så stærke at hun ikke kan se hvordan hun skal komme videre uden ham og idet han lader som om han angre og er ked af det, så får hun skyldfølelse. Det er ærgerligt. Og på sigt bliver både hun og børnene fuldstændig ødelagte

Hvor ved du det fra? Hvem jeg har og havde før jeg mødte min kæreste? 

Ved du hvem jeg er eller? Siden du er så skråsikker på min sitation? 

Anonym skriver:

Hvor ved du det fra? Hvem jeg har og havde før jeg mødte min kæreste? 

Ved du hvem jeg er eller? Siden du er så skråsikker på min sitation? 

Du skriver jo selv du har veninder og familie og at du tidligere har fået hjælp af dem. Så nej, jeg kender dig ikke - jeg svare blot ud fra hvad du selv skriver

Men når nu du ikke længere har andre end ham, så synes jeg da at du skal blive hvor du er. Jeg håber og ber til du ikke udsættes for sådan en ydmygende og ødelæggende måde, og at i alle kommer helskindet igennem, med livet i behold. Held og lykke fremover til dig og ungerne.

LSS skriver:

Du skriver jo selv du har veninder og familie og at du tidligere har fået hjælp af dem. Så nej, jeg kender dig ikke - jeg svare blot ud fra hvad du selv skriver

Men når nu du ikke længere har andre end ham, så synes jeg da at du skal blive hvor du er. Jeg håber og ber til du ikke udsættes for sådan en ydmygende og ødelæggende måde, og at i alle kommer helskindet igennem, med livet i behold. Held og lykke fremover til dig og ungerne.

Nej? 
jeg skriver det modsatte. At jeg ingen hjælp fik.. 

du er virkelig nedladende.. forstår ikke rigtig hvad du får ud af det? “Når nu du ikke har” ja jeg synes da absolut ikke det er særlig sjovt at være så alene.. 

Anonym skriver:

Nej? 
jeg skriver det modsatte. At jeg ingen hjælp fik.. 

du er virkelig nedladende.. forstår ikke rigtig hvad du får ud af det? “Når nu du ikke har” ja jeg synes da absolut ikke det er særlig sjovt at være så alene.. 

Jeg er hård og kontant i mine ord, ja. Men det er nødvendigt, ellers ville du måske fordreje mine ord mere end du allerede har gjort - som fx da du mente jeg havde kaldt DIG en køter, men hvor jeg egentlig skrev at du bliver behandlet som en. Stor forskel.

Jeg håber nu alligevel du ikke er SÅ alene som du fremlægger det her, og at du forhåbentligt ER kommet væk, eller er i gang med at pakke. For uanset hvordan du vender og drejer det du er udsat for, så findes der ingen gode eller gyldige undskyldninger for at blive hos sådan en “mand”. I særdeleshed ikke når der er børn involveret også. 

I øvrigt har jeg selv engang stået midt i det du står i nu. Jeg blev behandlet som en spand lort, og jeg fandt hele tiden på nye ord der kunne retfærdiggøre hans handlinger. Og jeg blev. Med mine børn. Det var jordens største fejl. 

Af mine omgivelser fik jeg tingene serveret på samme måde som du får af mig. Lige på og hårdt, uden indpakning. DET HJALP. Det er nok ikke det du føler du har brug for, men vend den rundt - hvis en veninde fremlagde alt dette for dig, hvad ville du så råde hende til? Forhåbenligt at hun skulle se at komme væk i en fart. 

LSS skriver:

Jeg er hård og kontant i mine ord, ja. Men det er nødvendigt, ellers ville du måske fordreje mine ord mere end du allerede har gjort - som fx da du mente jeg havde kaldt DIG en køter, men hvor jeg egentlig skrev at du bliver behandlet som en. Stor forskel.

Jeg håber nu alligevel du ikke er SÅ alene som du fremlægger det her, og at du forhåbentligt ER kommet væk, eller er i gang med at pakke. For uanset hvordan du vender og drejer det du er udsat for, så findes der ingen gode eller gyldige undskyldninger for at blive hos sådan en “mand”. I særdeleshed ikke når der er børn involveret også. 

I øvrigt har jeg selv engang stået midt i det du står i nu. Jeg blev behandlet som en spand lort, og jeg fandt hele tiden på nye ord der kunne retfærdiggøre hans handlinger. Og jeg blev. Med mine børn. Det var jordens største fejl. 

Af mine omgivelser fik jeg tingene serveret på samme måde som du får af mig. Lige på og hårdt, uden indpakning. DET HJALP. Det er nok ikke det du føler du har brug for, men vend den rundt - hvis en veninde fremlagde alt dette for dig, hvad ville du så råde hende til? Forhåbenligt at hun skulle se at komme væk i en fart. 

Undskyld, men kan du ikke lige prøve at læse lidt forskning og vejledninger fra alt fra Danner til DSR; den metode du har gang i er IKKE konstruktiv for langt de fleste kvinder og den er IKKE anbefalet til at hjælpe kvinder ud af voldelige forhold eller deslige.

Så med mindre du er klogere end majoriteten af fagpersoner på området, fordi du engang havde en subjektiv oplevelse, så lad være at bruge anekdotisk bevis som en endegyldig sandhed og fremstille dig selv endnu mere uempatisk og med et behov for at få sidste ord, end du allerede har gjort i denne tråd.

LSS skriver:

Jeg er hård og kontant i mine ord, ja. Men det er nødvendigt, ellers ville du måske fordreje mine ord mere end du allerede har gjort - som fx da du mente jeg havde kaldt DIG en køter, men hvor jeg egentlig skrev at du bliver behandlet som en. Stor forskel.

Jeg håber nu alligevel du ikke er SÅ alene som du fremlægger det her, og at du forhåbentligt ER kommet væk, eller er i gang med at pakke. For uanset hvordan du vender og drejer det du er udsat for, så findes der ingen gode eller gyldige undskyldninger for at blive hos sådan en “mand”. I særdeleshed ikke når der er børn involveret også. 

I øvrigt har jeg selv engang stået midt i det du står i nu. Jeg blev behandlet som en spand lort, og jeg fandt hele tiden på nye ord der kunne retfærdiggøre hans handlinger. Og jeg blev. Med mine børn. Det var jordens største fejl. 

Af mine omgivelser fik jeg tingene serveret på samme måde som du får af mig. Lige på og hårdt, uden indpakning. DET HJALP. Det er nok ikke det du føler du har brug for, men vend den rundt - hvis en veninde fremlagde alt dette for dig, hvad ville du så råde hende til? Forhåbenligt at hun skulle se at komme væk i en fart. 

Jeg ville have så pokkers svært ved at tage imod ord som dine fra en veninde, hvis jeg stod i en sårbar situation. Formentlig ville jeg helt undgå dig. 
Da min veninde blev udsat for vold af sin kæreste, søgte jeg rådgivning hos Danner. Der blev jeg bekræftet i min egen fornemmelse: Det absolut sidste, man har brug for, er “Hvad venter du på??!”, “Der er ingen undskyldning for at blive!”, “Tænk på dine børn!” osv.

Enhver kontakt med en veninde, der siger sådan, er jo lig med at opsøge bebrejdelser, utålmodighed, guilt trip. Påmindelser om, hvor svag og forkert, man er, når man ikke bare skrider. Og man skal altså ikke stå skoleret for sine nærmeste. 
Resultatet er oftest, at voldsofferet dropper kontakten med veninden og isoleres endnu mere. Og det er kun i partnerens interesse, at offeret mister sit netværk. 

Ofrene skammer sig typisk over ikke at være stærke og handlekraftige nok til “bare” at forlade partneren. Det behøver man ikke nære yderligere som veninde! Man må tværtimod kunne rumme, at hun ikke gør, hvad man selv finder indlysende rigtigt. Og at hun ganske ofte elsker sin partner på trods af volden. 

Når du konsekvent er efter TS herinde og skælder/skammer hende ud - for det gør du - bliver resultatet højst tænkeligt det samme: Hun undgår at læse mere. For hun skal ikke stå til regnskab for dig. 

Det virker mere og mere, som om du er mere optaget af at få ret og få det sidste ord, end af at støtte et menneske, der har brug for  det. Hvis du ikke er i stand til at vise medfølelse og rummelighed over for hende, så vil det være oplagt, at du forlader tråden. Hun har mere brug for at “være her” end du. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg ville have så pokkers svært ved at tage imod ord som dine fra en veninde, hvis jeg stod i en sårbar situation. Formentlig ville jeg helt undgå dig. 
Da min veninde blev udsat for vold af sin kæreste, søgte jeg rådgivning hos Danner. Der blev jeg bekræftet i min egen fornemmelse: Det absolut sidste, man har brug for, er “Hvad venter du på??!”, “Der er ingen undskyldning for at blive!”, “Tænk på dine børn!” osv.

Enhver kontakt med en veninde, der siger sådan, er jo lig med at opsøge bebrejdelser, utålmodighed, guilt trip. Påmindelser om, hvor svag og forkert, man er, når man ikke bare skrider. Og man skal altså ikke stå skoleret for sine nærmeste. 
Resultatet er oftest, at voldsofferet dropper kontakten med veninden og isoleres endnu mere. Og det er kun i partnerens interesse, at offeret mister sit netværk. 

Ofrene skammer sig typisk over ikke at være stærke og handlekraftige nok til “bare” at forlade partneren. Det behøver man ikke nære yderligere som veninde! Man må tværtimod kunne rumme, at hun ikke gør, hvad man selv finder indlysende rigtigt. Og at hun ganske ofte elsker sin partner på trods af volden. 

Når du konsekvent er efter TS herinde og skælder/skammer hende ud - for det gør du - bliver resultatet højst tænkeligt det samme: Hun undgår at læse mere. For hun skal ikke stå til regnskab for dig. 

Det virker mere og mere, som om du er mere optaget af at få ret og få det sidste ord, end af at støtte et menneske, der har brug for  det. Hvis du ikke er i stand til at vise medfølelse og rummelighed over for hende, så vil det være oplagt, at du forlader tråden. Hun har mere brug for at “være her” end du. 

Jeg hverken skælder eller skammer, jeg siger tingene som jeg ser det. UDEN at pakke dem ind. Begynder du nu også at fordreje mine ord?.   Altså hun skriver offentligt, om noget der for de fleste er ganske forfærdeligt - hun skriver hun er bange, ked af det osv osv. MEN.. hun skriver også at hun kan ikke få sig til at gå fra ham, han er god for hendes børn osv osv. 
Der står jeg helt af, og hvis det er for hårdt så skal man måske bare ikke lave opslag offentligt  jeg bliver så træt af jammer og ynk når man alligvel ikke vil tage imod hjælp og igen og igen går tilbage til den person der behandler en med vold og ydmygelse.