Må ud med det.

Hej 

jeg er tidlig bruger og har nu oprettet en ny profil. Jeg har brug for øjne på en situation der skete igår. Jeg har det virkelig skidt. 

Min kæreste er en stor fyr, 2 meter høj og robust bygget, grunden til jeg beskriver ham er så i bedre kan se der for jer. Jeg selv er temmelig standard, 167 høj og 60 kilo. 

jeg havde en rigtig dårlig dag igår og var ked af det, han misforstod hvad jeg sagde og stemningen blev ret anspændt. Han vælger så at gå i seng, jeg går efter ham og siger det ikke er fair at han reagere sådan og får så hævet stemmen en smule. 

han banker så sin hånd på fuld knald ind i døren og brøler af mig, “ned på dine fucking knæ” jeg bliver forskrækket og begynder at græde, han forsætter med at råbe mens jeg sidder på gulvet, kalder mig fucking narcissistisk og siger mit problem er jeg vil have alle tænder på mig. Jeg sidder stadig på knæ, han står råbende ind over mig med knyttede hænder og jeg er virkelig bange for at han vil slå mig eller sparke mig. 

efter et par minutter stopper han og ber mig om at rejse mig op. Jeg ryster over hele kroppen og han holder så om mig og siger “ja og nu er du så bange for mig, hvorfor bliver du ved når jeg sagde til dig at jeg vidste at det ville gå den vej” 

jeg undskylder og prøver at kontrollere min krop. aften ender med at vi ligger sammen lidt i sengen og han nusser mig. Men jeg ender med at berolige ham og fortælle ham jeg er okay og hans reaktion er okay. 

til sidst går jeg ind i stuen. Jeg har næsten ikke sovet i nat, jeg er chokeret og bange. Jeg føler mig ør i hovedet og ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg har sygemeldt mig fra mit studie idag og prøver at komme oven på. Men ordene og skrækken sidder i mig, han har ikke undskyldt. 

er det mig der overreagere og er dramatisk? Eller er det en voldsom reaktion fra hans side? Hvad skal jeg gøre for at slippe det? 
mest af alt har jeg nok bare brug for at komme ud med det. Tak fordi i læste med. 

Anonym skriver:

Hej 

jeg er tidlig bruger og har nu oprettet en ny profil. Jeg har brug for øjne på en situation der skete igår. Jeg har det virkelig skidt. 

Min kæreste er en stor fyr, 2 meter høj og robust bygget, grunden til jeg beskriver ham er så i bedre kan se der for jer. Jeg selv er temmelig standard, 167 høj og 60 kilo. 

jeg havde en rigtig dårlig dag igår og var ked af det, han misforstod hvad jeg sagde og stemningen blev ret anspændt. Han vælger så at gå i seng, jeg går efter ham og siger det ikke er fair at han reagere sådan og får så hævet stemmen en smule. 

han banker så sin hånd på fuld knald ind i døren og brøler af mig, “ned på dine fucking knæ” jeg bliver forskrækket og begynder at græde, han forsætter med at råbe mens jeg sidder på gulvet, kalder mig fucking narcissistisk og siger mit problem er jeg vil have alle tænder på mig. Jeg sidder stadig på knæ, han står råbende ind over mig med knyttede hænder og jeg er virkelig bange for at han vil slå mig eller sparke mig. 

efter et par minutter stopper han og ber mig om at rejse mig op. Jeg ryster over hele kroppen og han holder så om mig og siger “ja og nu er du så bange for mig, hvorfor bliver du ved når jeg sagde til dig at jeg vidste at det ville gå den vej” 

jeg undskylder og prøver at kontrollere min krop. aften ender med at vi ligger sammen lidt i sengen og han nusser mig. Men jeg ender med at berolige ham og fortælle ham jeg er okay og hans reaktion er okay. 

til sidst går jeg ind i stuen. Jeg har næsten ikke sovet i nat, jeg er chokeret og bange. Jeg føler mig ør i hovedet og ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg har sygemeldt mig fra mit studie idag og prøver at komme oven på. Men ordene og skrækken sidder i mig, han har ikke undskyldt. 

er det mig der overreagere og er dramatisk? Eller er det en voldsom reaktion fra hans side? Hvad skal jeg gøre for at slippe det? 
mest af alt har jeg nok bare brug for at komme ud med det. Tak fordi i læste med. 

Hvis min mand råbte sådan af mig og råbte at jeg skulle ned på knæ på den måde, så havde jeg smidt ham ud og dette på trods af at vi har to børn sammen. Aldrig i livet ville jeg være bange for min mand. Jeg har en gang i et skænderi sagt at jeg blev bange for ham. Han sagde med det samme undskyld og gik ud for at køle af. Og vi tog snakken lidt senere da vi begge var kommet ned på jorden. 

Woow nej, du overreagere overhovet ikke!! 

Ligegyldigt hvad du har sagt eller gjort burde han ikke yde så truende en adfærd overfor dig! 

At han ikke har undskyldt beviser bare at han føler at du er skyld i hans reaktion ( i og med at du selv  undskylder) 

Synes at du skal åbne det ligeså stille op med ham og fortælle at det sidder i dig. Overveje også om du kan leve med at han mister kontrollen på den måde og måske kommer til at tæske dig? 

Kan sku godt forstå at du bliver bange, og går ned på knæ som han siger du skal. Men helt seriøst er det ikke noget en rigtig mand vil sige til sin dame.

Håber at du kan komme dig, og tænker dig godt om

Anonym skriver:

Hvis min mand råbte sådan af mig og råbte at jeg skulle ned på knæ på den måde, så havde jeg smidt ham ud og dette på trods af at vi har to børn sammen. Aldrig i livet ville jeg være bange for min mand. Jeg har en gang i et skænderi sagt at jeg blev bange for ham. Han sagde med det samme undskyld og gik ud for at køle af. Og vi tog snakken lidt senere da vi begge var kommet ned på jorden. 

Jeg føler virkelig også at det var helt forkert, hvor blev min omsorgsfulde kæreste af? Jeg har tidligere levet i et meget voldeligt forhold. Så det her trigger bare en hel masse, gamle minder og episoder vælter rundt i hovedet på mig. jeg kan slet ikke forstå hans reaktion og jeg bliver ved med at hører ordene igen og igen og mærker hele kroppen spænde op.. 

Alonebreak skriver:

Woow nej, du overreagere overhovet ikke!! 

Ligegyldigt hvad du har sagt eller gjort burde han ikke yde så truende en adfærd overfor dig! 

At han ikke har undskyldt beviser bare at han føler at du er skyld i hans reaktion ( i og med at du selv  undskylder) 

Synes at du skal åbne det ligeså stille op med ham og fortælle at det sidder i dig. Overveje også om du kan leve med at han mister kontrollen på den måde og måske kommer til at tæske dig? 

Kan sku godt forstå at du bliver bange, og går ned på knæ som han siger du skal. Men helt seriøst er det ikke noget en rigtig mand vil sige til sin dame.

Håber at du kan komme dig, og tænker dig godt om

Jeg forstår slet ikke hvad der skete og kan mærke en kæmpe angst. hvis der skal så lidt til for at han taber kontrollen. hvad sker der så næste gang vi diskuterer og jeg rammer en nerve? Slår han mig, sparker mig? Han er en stor fyr så jeg kommer virkelig til skade hvis han gør det. 
jeg vil prøve at snakke med ham i aften, men jeg er skrækslagen for hvad der så sker. Hvor langt går det.. 

tak, jeg prøver virkelig også at samle mig selv, mine kræfter virker bare til at være forsvundet fuldstændig.. 

Anonym skriver:

Jeg forstår slet ikke hvad der skete og kan mærke en kæmpe angst. hvis der skal så lidt til for at han taber kontrollen. hvad sker der så næste gang vi diskuterer og jeg rammer en nerve? Slår han mig, sparker mig? Han er en stor fyr så jeg kommer virkelig til skade hvis han gør det. 
jeg vil prøve at snakke med ham i aften, men jeg er skrækslagen for hvad der så sker. Hvor langt går det.. 

tak, jeg prøver virkelig også at samle mig selv, mine kræfter virker bare til at være forsvundet fuldstændig.. 

Kære dig

Du er nød til at finde roen i dig selvom det er svært, lade ham føle din skuffelse over hans reaktion og vide hvad du vil finde dig i. 

Jeg kan sagtens forstå din frygt, og med det du har med fra tidligere er det klart du frygter for at opleve vold igen. 

Jeg tænker lidt, at du skriver han sagde “ja og nu er du så bange for mig, hvorfor bliver du ved når jeg sagde til dig at jeg vidste at det ville gå den vej”. Det siger lidt om ham, at han har sådan reaktioner i ham som han ikke kan kontroller ? 

Føj siger jeg bare! Du overreagere overhovedet ikke!

Hvis min kæreste nogensinde havde talt sådan til mig, og domineret mig ned på knæ på den måde, så var jeg skredet på stedet! Hvem fanden tror han, at han er!

Du må virkelig ikke blive manipuleret til at tro at det er okay det han har gjort, for det er det ikke! Og begriber ikke, at han så siger at 'nu er du så bange for mig' sådan virker respekt ikke i et forhold, man skal ikke være bange for hinanden!

Pas på dig selv! <3  Tror desværre ikke at det bliver sidste gang at han gør det, nu ved han hvordan du reagere og nu vil han bruge det i mod dig, når du er mest svag

Nej du overreagere ikke. Hans opførsel er ekstremt grænseoverskridende og uacceptabel - det skal du ikke acceptere på nogen måde 

Hvis det var mig ville jeg søge sparring hos en psykolog eller lign. Især hvis du fortsat vil give forholdet en chance. Det er en meget voldsom oplevelse du har været udsat for. Jeg ville gå omgående, men det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort 

Pas på dig!

Bare det at du bliver bange for ham, fortæller mig at du ikke er sikker på at han aldrig ville slå dig eller sparke dig. Hvis du tænker han er sådan et menneske der kunne finde på dét, synes jeg det er er bekymrende. Lige meget hvor vred min mand bliver på mig, så ville han aldrig slå mig. Det ved jeg.

Din kærestes adfærd og måden han skyder skylden på dig, tegner desværre et billede af at i er på vej derhen hvor han kunne slå dig, og du ville tro det var dig den var gal med. 

Du må fortælle ham hvad det gør ved dig. Hvis ikke du kan det fordi du er bange for hans reaktion, så skal du ikke være i et forhold med manden.

Alonebreak skriver:

Kære dig

Du er nød til at finde roen i dig selvom det er svært, lade ham føle din skuffelse over hans reaktion og vide hvad du vil finde dig i. 

Jeg kan sagtens forstå din frygt, og med det du har med fra tidligere er det klart du frygter for at opleve vold igen. 

Jeg tænker lidt, at du skriver han sagde “ja og nu er du så bange for mig, hvorfor bliver du ved når jeg sagde til dig at jeg vidste at det ville gå den vej”. Det siger lidt om ham, at han har sådan reaktioner i ham som han ikke kan kontroller ? 

 

Jeg prøver også virkelig

jeg går en tur snart og får en lur, så kan jeg forhåbentlig se lidt mere klart.

ja præcis, at han har den slags reaktioner i sig ved jeg slet ikke hvordan jeg skal håndtere. Jeg kan slet ikke forstå det, jeg føler lidt at han synes det er synd for ham at jeg er bange hvis det giver mening. 

jeg må tænke det hele klart igennem når jeg har mere ro i kroppen