Anonym skriver:
Jeg er ærlig talt også i chok over hvordan visse mennesker ønsker assimilation. Du har integreret dig så flot, og det er dit flotte sprogbrug på så kort tid bevis på. Og du har forklaret dig så fint hele vejen igennem. Man skulle tro integration ville være nok. Men næh nej.
Jeg er også muslim, og denne livstil er det rigtige for os, og den vi kender til. Ligesom jeres rigtige, er det rigtige for jer.
Og ja man kan godt lave en blandingskultur. Og tage det bedste fra begge verdener, men det indebærer ikke at få danske kærester, drikke, have sex før ægteskab. Men det er åbenbart ikke nok.
jeg ville også være træt hvis jeg var ts.
Bare en strøtanke, selv om jeg normalt ikke deltager i denne slags debatter.
Grundlæggende har alle - i hvert fald efter min overbevisning - lov til at leve præcis det liv, de føler, er mest meningsgivende for dem, så længe det ikke skader andre. Mangfoldighed er på alle måder et stort plus for ethvert samfund.
Jeg mener bare, at det bliver en smule ensidigt, når der uden videre stilles lighedstegn mellem danske mænd/drenge og førægteskabelig sex, druk og generelt syndig livsstil. Jeg vil mene, at der findes en del af slagsen, der for den rette muslimske piges skyld gerne ville undlade at drikke og vente med sex til de var blevet gift, og så ville der vel intet problem være - eller hvad? Man behøver vel ikke nødvendigvis begge at have samme religion for at skabe et godt liv sammen? Religion er jo ikke det, der definerer os som mennesker?
Hvorfor er er det så vigtigt, at en muslim skal gifte sig med en muslim, eller en kristen med en kristen? Og hvorfor er det så vigtigt, at man som troende/religiøs forældre ligefrem mener, at man har retten til at bestemme noget så vigtigt som ens børns fremtidige partneres religion eller etnicitet? Det kommer aldrig til at give mening for mig.
Jeg har igennem mit arbejdsliv set unge mennesker komme frygteligt i klemme mellem forældres forventninger både til religion, uddannelsesvalg og sågar seksualitet og deres egne ønsker, behov og drømme - ikke en situation jeg nogensinde vil ønske for nogen, og sjældent er der en lykkelig slutning.
Alt her i livet drejer sig vel i bund og grund om at være mest muligt lykkelig, og forudsætningen for lykke må nødvendigvis være retten til selv at vælge det, der giver en mest glæde og samtidig vide, at ens nære og kære accepterer og støtter de valg - også selv om man måske vælger et andet spor i livet end dem.
Jeg er klar over, at alle forældre vil deres børn det absolut bedste her i livet, og mit lille hjertesuk er blot et udtryk for undren.