Min mand vil ikke rejse - skaber problemer.

Nadije skriver:

Er der nogen der kan forklare mig hvordan man sletter tråde? 

Jeg ved ikke hvordan man gør og har forsøgt at lede efter det. 

Jeg synes det her er blevet kørt for langt ud og jeg har ikke lyst til at få mails som gør mig ked af det og hvor jeg føler mig ramt personligt pga hvad folk skriver. Jeg er glad for, at man har formodet at debattere i en ordenligt tone. Men jeg vil gerne lukke den og jeg har forsøgt at give udtryk for det, sagt jeg faktisk bliver ked af det osv. Men det lykkedes ikke og ønsker derfor at slette 

Man kan ikke slette tråde herinde.  

men du kan gå op i toppen. Lige under titlen på din tråd er der en knap der hedder “følg ikke længere” eller noget i den stil. Den trykker du bare på. Så får du ikke notifikationer mere 

Jeg er ked af hvis nogen føler, at jeg har været fordømmende, for det har aldrig været min mening med noget, for jeg kan ikke dømme nogen jeg ikke kender og uanset hvad, så er det ikke min pligt som menneske at dømme andre eller pege fingre. Jeg har ikke mødt eller hørt om nogen hvor jeg tænker, det er helt hen i vejret. Ang. Omskæring, så har jeg heller ingen fordomme om man ikke gør det, det er optil en selv hvad man vil og hvad man føler er det rigtige at gøre. Så jeg er ked af hvis nogen føler jeg har været fordomsfuld, for jeg har forsøgt at tale pænt og respektfuldt hele vejen igennem. 

Ang. den besked, så er det ikke legalt at skrive sådan til et andet menneske, slet slet ikke når man på ingen måder kender personen bag skærmen. Så det kan man ikke tillade sig. Jeg kan heller ikke bare gå hen til folk og fyrer racistiske bemærkninger af og gemme mig bagved (jeg er ikke racist) . Fordi hvis jeg ikke er det, hvorfor føler jeg så behov for at sige så krænkende en besked til andre mennesker.

Men som sagt, jeg har aldrig ønsket at have fordomme. Men hvad der bliver diskuteret specielt omkring omskæring, det er følsomme emne og det er er emne hvor jeg aldrig vil rykke mig personligt. Jeg synes det er helt i orden at det ikke er normalt i Danmark og at man ikke gør det på danske børn, det er helt i orden. Men min religion skal ikke indskærpes, som den vil blive og allerede er blevet meget i Danmark. Så det er hvad jeg reagere på, at Danmark allerede har forbudt mange ting, indskærpet religionen og sat i en bås. F.eks. Er islamisk ægteskab heller ikke godkendt. Men alle andre former de er godkendt, også jødisk, ortodoks osv. men islamiske er ikke godkendt. Selvom det er mand og kvinde der siger man ønsker hinanden. Hvis det var lovligt, så ville staten kunne hjælpe de kvinder som lever i vold eller ligende. Men når de ikke godkender ægteskab, så er der ingen hjælp at hente med en skilsmisse og sådan. Du må ikke bede når der er bønnetider, selvom det er krav, du må ikke bærer niqab osv. Der sker indskærpelser og det reagere jeg på. 

Det handler ikke om Danmark som et sikkerhedsnet, for det bruger jeg det ikke som. Jeg kom hertil pga min mand bor her som sagt. Jeg har aldrig bedt om penge eller ligende. Jeg får SU. Men kun 4000 udbetalt pga jeg ikke har bedt om tillæg, lån osv. Min mand dækker alle udgifter og har gjort hele tiden, så jeg vil ikke have noget fra staten eller goder. Hvis Danmark havde godkendt min uddannelse fra Albanien så havde jeg os arbejdet og ikke været på su. 

Men som sagt, jeg er ked af hvis jeg har virket fordomsfuld for det er jeg ikke og synes måden mange andre opdrager på og gør ting er ligeså rigtig som min, for man finder den løsning der passer til en selv og ens familie 

Jeg har først lige læst tråden igennem og vil som en anden også opfordre til, at du anmelder de grimme PB. Det er slet ikke i orden. Jeg er enig med dig i, at den måde din mand og du har valgt at leve skal respekteres. I er voksne mennesker og skader ikke hverken jer selv eller andre. 

Dog er jeg så også af den holdning, at dine børns valg skal respekteres, når de engang bliver voksne. Også hvis de vælger en anden måde at leve på til den tid, men det er ikke en debat, der er værd at tage nu, da der er mange år til og holdninger kan ændre sig mange gange i løbet af de år. 

Jeg vil dog kommentere på din beskrivelse af, hvordan muslimer lever. Der er helt sikkert mange, der lever på den måde, du beskriver, men min personlige erfaring med de muslimer, jeg kender, er at der er mange måder at leve på som muslim, og dem jeg kender bedst, lever noget anderledes end du og din mand. Fire ud af de fem drikker alkohol, men ingen af dem spiser svin. Kun de tre er gift, men i deres forhold er mand og kvinde ligestillet både i medbestemmelse og arbejdsopgaver hjemme som ude.

De gifte er alle gift med nogle med samme baggrund, som de dog har mødt her i Danmark. Jeg tror, det er meget normalt at blive gift med nogen med samme baggrund, da man ofte forelsker sig i en person med samme livssyn og værdier.

Jeg er heller ikke overbevist om, at der er flere problemer med depressioner og lignende blandt folk, der vægter frihed til egne valg højt. Jeg er ikke i tvivl om, at religionen kan være en god rettesnor i livetfor mange, men den kan også give anledning til psykiske udfordringer, når man føler noget andet end, det ens religion prædiker.

Jeg tror ikke der er væsentligt flere med depressioner blandt ikke troende, men derimod tror jeg, at samfundsudviklingen og anerkendelsen af disse problemer gør, at folk generelt er mere åbne omkring det, så flere står offentligt frem med det. Det er mit indtryk, at i mange konservative muslimske og kristne familier, skal manden være den stærke, så man er ikke åben omkring sin depressioner, og den homoseksuelle person er mere tilbøjelig til at undertrykke den del, da man jo skal leve som en god troende og vælge en ægtefælle med samme baggrund og tro og bestemt ikke en af samme køn.

Nadije skriver:

Jeg er ked af hvis nogen føler, at jeg har været fordømmende, for det har aldrig været min mening med noget, for jeg kan ikke dømme nogen jeg ikke kender og uanset hvad, så er det ikke min pligt som menneske at dømme andre eller pege fingre. Jeg har ikke mødt eller hørt om nogen hvor jeg tænker, det er helt hen i vejret. Ang. Omskæring, så har jeg heller ingen fordomme om man ikke gør det, det er optil en selv hvad man vil og hvad man føler er det rigtige at gøre. Så jeg er ked af hvis nogen føler jeg har været fordomsfuld, for jeg har forsøgt at tale pænt og respektfuldt hele vejen igennem. 

Ang. den besked, så er det ikke legalt at skrive sådan til et andet menneske, slet slet ikke når man på ingen måder kender personen bag skærmen. Så det kan man ikke tillade sig. Jeg kan heller ikke bare gå hen til folk og fyrer racistiske bemærkninger af og gemme mig bagved (jeg er ikke racist) . Fordi hvis jeg ikke er det, hvorfor føler jeg så behov for at sige så krænkende en besked til andre mennesker.

Men som sagt, jeg har aldrig ønsket at have fordomme. Men hvad der bliver diskuteret specielt omkring omskæring, det er følsomme emne og det er er emne hvor jeg aldrig vil rykke mig personligt. Jeg synes det er helt i orden at det ikke er normalt i Danmark og at man ikke gør det på danske børn, det er helt i orden. Men min religion skal ikke indskærpes, som den vil blive og allerede er blevet meget i Danmark. Så det er hvad jeg reagere på, at Danmark allerede har forbudt mange ting, indskærpet religionen og sat i en bås. F.eks. Er islamisk ægteskab heller ikke godkendt. Men alle andre former de er godkendt, også jødisk, ortodoks osv. men islamiske er ikke godkendt. Selvom det er mand og kvinde der siger man ønsker hinanden. Hvis det var lovligt, så ville staten kunne hjælpe de kvinder som lever i vold eller ligende. Men når de ikke godkender ægteskab, så er der ingen hjælp at hente med en skilsmisse og sådan. Du må ikke bede når der er bønnetider, selvom det er krav, du må ikke bærer niqab osv. Der sker indskærpelser og det reagere jeg på. 

Det handler ikke om Danmark som et sikkerhedsnet, for det bruger jeg det ikke som. Jeg kom hertil pga min mand bor her som sagt. Jeg har aldrig bedt om penge eller ligende. Jeg får SU. Men kun 4000 udbetalt pga jeg ikke har bedt om tillæg, lån osv. Min mand dækker alle udgifter og har gjort hele tiden, så jeg vil ikke have noget fra staten eller goder. Hvis Danmark havde godkendt min uddannelse fra Albanien så havde jeg os arbejdet og ikke været på su. 

Men som sagt, jeg er ked af hvis jeg har virket fordomsfuld for det er jeg ikke og synes måden mange andre opdrager på og gør ting er ligeså rigtig som min, for man finder den løsning der passer til en selv og ens familie 

Jeg synes umiddelbart du hele tiden svarer høfligt og pænt, men for mig er fordomme eller stereotyper ikke alene de som kommer ud negativt. 

Fx en sætning som muslimske familier besøger oftere deres familie. Jeg er der både fordomme/stereotyper om muslimer og så de kan sammenligner med måske ikke-muslimer. Og jeg ville så gerne bo lod være at tale om alle, og ikke mindst tale for andre. Jeg er så træt af de, der taler om min danskhed fx lad mig om at definere den. På samme måde, hvis jeg var muslim ville jeg heller ikke ønske, at du definerede mig ud fra din familie, dine værdier. Hvor ville vi komme langt væk fra rascisme, os og dem, hvis vi valgte kun at tale på egne vegne, ikke inddrage alle danskere, alle albanere, alle muslimer, alle kristne, alle homoseksuelle, alle jyder, alle katteejere osv. 

Jeg er sikker på, at du og din mand har fundet jeres måde, den måde som I sammen er glade for at leve. Den er påvirket af jeres begges opvækst, jeres religion, de bøger I har læst, de venner I har haft, det I har oplevet. Og så længe det er sådan I begge ønsker det, så skal ingen blande sig. Men når du smider dilemmaet ud på en debatside, så vil du opleve uenighed og ikke mindst nysgerrighed, for det er svært for en kvinde som jeg, hvor netop ligeværdet er essentielt at forstå, hvordan det kan være tilfredsstillende ar være underdanig, men ærligt det tænker jeg også om forsidefruer (har ikke set programmet så her taler jeg med alle mine fordomme).

Og du vil også blive talt imod når du skriver dine børn ikke må gifte sig med hvem de vil, for den personlige frihed, frihed til at være den du er, religionsfrihed, frihed til at ytre dig, frihed til forelske dig i en af eget køn, en med anden etnicitet , en med anden religion - det er noget det officielle Danmark værner om. 

Jeg kan dog sagtens forstå man ønsker den "lette" vej for sine børn, og for dig betyder det, at dine børn vælger en muslim og en albaner. For mig betyder det fx, at mine børn vælger en ægtefælle der vil tillade den personlige frihed. Men skulle min datter fx vælge at melder sig ind i Moon  jamen så elsker jeg hende lige meget. 

Forresten lige set, at der er et program på dr: mor, han er dansker. Der netop handler om 4 muslimske kvinder, der har forelsket sig i en dansk (ikke-muslimsk) mand. Blandt andet også om albanske kvinder. Den er nok værd at se for alle, der har kommenteret og er en del af denne tråd (skal dog lige se håndbold ).

lineog4 skriver:

Jeg synes umiddelbart du hele tiden svarer høfligt og pænt, men for mig er fordomme eller stereotyper ikke alene de som kommer ud negativt. 

Fx en sætning som muslimske familier besøger oftere deres familie. Jeg er der både fordomme/stereotyper om muslimer og så de kan sammenligner med måske ikke-muslimer. Og jeg ville så gerne bo lod være at tale om alle, og ikke mindst tale for andre. Jeg er så træt af de, der taler om min danskhed fx lad mig om at definere den. På samme måde, hvis jeg var muslim ville jeg heller ikke ønske, at du definerede mig ud fra din familie, dine værdier. Hvor ville vi komme langt væk fra rascisme, os og dem, hvis vi valgte kun at tale på egne vegne, ikke inddrage alle danskere, alle albanere, alle muslimer, alle kristne, alle homoseksuelle, alle jyder, alle katteejere osv. 

Jeg er sikker på, at du og din mand har fundet jeres måde, den måde som I sammen er glade for at leve. Den er påvirket af jeres begges opvækst, jeres religion, de bøger I har læst, de venner I har haft, det I har oplevet. Og så længe det er sådan I begge ønsker det, så skal ingen blande sig. Men når du smider dilemmaet ud på en debatside, så vil du opleve uenighed og ikke mindst nysgerrighed, for det er svært for en kvinde som jeg, hvor netop ligeværdet er essentielt at forstå, hvordan det kan være tilfredsstillende ar være underdanig, men ærligt det tænker jeg også om forsidefruer (har ikke set programmet så her taler jeg med alle mine fordomme).

Og du vil også blive talt imod når du skriver dine børn ikke må gifte sig med hvem de vil, for den personlige frihed, frihed til at være den du er, religionsfrihed, frihed til at ytre dig, frihed til forelske dig i en af eget køn, en med anden etnicitet , en med anden religion - det er noget det officielle Danmark værner om. 

Jeg kan dog sagtens forstå man ønsker den "lette" vej for sine børn, og for dig betyder det, at dine børn vælger en muslim og en albaner. For mig betyder det fx, at mine børn vælger en ægtefælle der vil tillade den personlige frihed. Men skulle min datter fx vælge at melder sig ind i Moon  jamen så elsker jeg hende lige meget. 

Forresten lige set, at der er et program på dr: mor, han er dansker. Der netop handler om 4 muslimske kvinder, der har forelsket sig i en dansk (ikke-muslimsk) mand. Blandt andet også om albanske kvinder. Den er nok værd at se for alle, der har kommenteret og er en del af denne tråd (skal dog lige se håndbold ).

Det har slet ikke været min mening, men jeg ved ikke hvordan jeg bedre skal forklare mig. Mange af de ord min mand sagde da jeg spurgte ham, dem ved jeg ingengang selv hvad betyder. Så jeg prøvede at spørger om hjælp, netop så det kom rigtig ud. Men forstod ikke alt han sagde, så jeg forklarede mig så godt jeg nu kunne. For selvfølgelig er der os danskere der besøger deres familier ofte, ligesom alle andre kan besøge deres familie ofte. Så det er slet ikke sådan det skal forstås som at man som dansker er ligeglad, for det tror jeg bestemt ikke at man er. Jeg tog bare et eksempel ved hvor tit min mand besøger hans familie og det er hvad man kan forvente og derfor ikke en del af albansk kultur, at han ikke rejser med til Albanien til min familie. Så man ikke kan sige min far os kender albansk kultur, for selvfølgelig gør han det, når han bor og lever i Albanien og er albaner selv. Men det var bare en måde at prøve at forklare, at det ikke er en del af kulturen ikke at besøge min far. Så min far ikke kan sige “det er normalt” når det ikke er. Jeg håber jeg forklare mig tydeligt nok. 

Min mand har godt nævnt det program der før, der er en albansk pige i, ikke flere og hvad hun gør er selvfølgelig hendes eget valg. Hendes forældre ser hende os og har ikke slået hånden af hende. Men de ønsker ikke at lære kæresten at kende. Så det må være deres eget valg som forældre, så længe de jo netop ser datteren og hun må rejse med dem, besøge dem osv. Så må resten være deres valg. Jeg tror det er svært for dem at acceptere og derfor vælger de at sige de ikke vil lære ham at kende, men altid vil se deres barn. Så jeg synes ikke det er nogens pligt at pege fingre eller række ned på, når de har valgt hvad der er mindst smertefuldt og nemmest for dem.