Min mand vil ikke rejse - skaber problemer.

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Jeg vil gætte på, at han trods alt føler sig forpligtet til at hjælpe med at de ikke ender på gaden? Det mangler da sådan set talt også bare - det er han svigerfamilie. Og så er det tilsyneladende en nem måde at slippe for reelt at gide dem - og dit ønske og behov vægter tilsyneladende ikke? Så jeg tænker da at han har scoret sig en fin løsning ...

Du kender hverken min mand eller mig, så du har  ingen rettigheder til at dømme ham. 

Jeg har vist ham beskederne selvf og stillet spørgsmål og hans ord er at det er en direkte løgn og direkte ondt at sige sådan og han ikke er et dårligt menneske og det ikke er fordi han ikke vil se dem eller ligende for vil han gerne.. men at han knokler dagligt hele tiden og aldrig har ferie pga han har et krævende job og 2 forretninger ved siden af og han bruger tid på en krævende hobby som gør at når han har tid og ferie så vil han godt slappe af med sin computer og lave ingenting.. så det er hans ord og at han ikke vil udstilles som et dårligt menneske når han ikke er et dårligt menneske og hvis han var ligeglad og ikke gad så havde han betalt langt mindre end 25.000 kr

Nadije skriver:

Sagen er - at der har været et jordskælv i mit hjemland, jeg vil gerne rejse, fordi jeg vil se min familie, jeg vil gerne hjælpe og sørger for de intet mangler og hjælpe dem med at få en ny lejlighed og betale for den, min mor og far. Min mand er imod det, fordi han ikke mener jeg skal tage vores datter med til Albanien, hvis der fornyeligt har været et jordskælv. Han mener jeg rejser for ofte og han vil næsten aldrig med, fordi han hader at flyve. Så de sidste 3 år, der har jeg været rejst alene 3 gange om året, han var sidst med for 3 år siden. Min familie spørger altid hvorfor han ikke er med, om han har et problem med dem eller hvad årsagen er. Jeg har sagt det til min mand og han forsikre mig om, at han er glad for min familie, og den eneste årsag er, at han ikke kan lide at flyve. 

Vi forsøger at få barn nummer to, og jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal forklare, når det barn skal vises frem, hvorfor jeg kommer alene til Albanien. 

Det skaber tvivl ved mine forældre og det skaber problemer den vej igennem. Min mand og jeg har et godt forhold, uden konflikter i hverdagen osv. Så de problemer det skaber, det er mellem min familie og jeg og de forklaringer jeg kommer med. At de føler der er mere bag. 

Jeg ved ikke, om jeg bare skal bestille billetter til os alle, både nu og til (når vi får et barn) at det skal vises frem også tvinge ham afsted eller hvad der ville være mest rigtig at gøre. 

 

Nu har jeg lidt holdt mig udenfor den her debat, men bliver simpelthen nødt til at sige noget nu.. 

Du ændrer forklaring hele tiden, når folk spørger ind til ting.. Først kan din mand ikke lide at flyve, og så er det fordi at han ikke gider pakke, og nu til sidst vil han gerne men kan bare ikke finde overskuddet.. Hvad er det? 

Derudover siger du, at han er overhovedet i familien og bestemmer/har det sidste ord, og I skændes aldrig.. Men alligevel vil du tvinge ham af sted, stiller spørgsmålstegn ved hans handlinger og ord?! Igen: hvad er det? Hvis han har det sidste ord og du egentlig finder dig i det hele, jamen så har han vel bestemt, at han ikke vil med og færdig basta.. Så er det egentlig ligegyldigt for dig og din familie, hvorfor han har taget det valg.. Han har taget det, og sådan er det.. 

I stedet for at gå i totalt forsvar, så indse dog, at jeres måde at føre et ægteskab på kan føre nogle problemer med sig.. Blandt andet sådan et problem som det her.. Og der er ingen løsning, andet end at du må vente med at tage af sted (i og med, at han har bestemt, at jeres datter ikke skal derned lige nu), og så må du og din datter tage af sted selv.. Så tager han med, hvis han en dag vil med.. 

Anonym skriver:

Jeg kan egentlig godt forstå din tanke. Men det handler ikke bare om at holde sig fra alkohol. Der er mere end det. For mange hvis ikke alle muslimer har prøvet lidt af hvert, eller “synder” hver eneste dag. Men der er det, at vores smukke religion fortæller os at så længe man angrer sine handlinger tilgives man, uanset synden, eller hvor mange gange man falder i.

- det grundlæggende her er, om man tror på Gud og trosbekendelsen. Manden kan være pæredansk, men han tro på Gud. Religion er nemlig det som definere od muslimer som mennesker. Derfor kan en muslimsk kvinde og kristen/ateist what so ever ikke forenes. Og det er der selfølgelig nogle grunde til. 

Her i Danmark går man meget op i individualisme og retten over egen krop og retten til at vælge. Det er også helt fint. Men det er ikke noget vi gør. Personligt tror jeg alle disse valg unge bliver stillet overfor er årsag til så meget usikkerhed og depressioner. Vores faste rammer gør os lykkelige og trygge

Det er altså en smule provokerende at sige jeres rammer gør jer lykkelige, og danskernes anderledes livsstil fører til depressioner osv. Du siger jo indirekte at vi ikke kan være lykkelige og trygge, fordi vi ikke har samme stramme regler som muslimer 

MT_2011 skriver:

Det er altså en smule provokerende at sige jeres rammer gør jer lykkelige, og danskernes anderledes livsstil fører til depressioner osv. Du siger jo indirekte at vi ikke kan være lykkelige og trygge, fordi vi ikke har samme stramme regler som muslimer 

Jeg synes nu også der bliver sagt en del provokerende ting i denne debat. Det er min min mening, ligesom i har al ret til at danne en masse holdninger indenfor vores valg og livstil. Har vi vel den samme ret.

Unicorn1 skriver:

Nu har jeg lidt holdt mig udenfor den her debat, men bliver simpelthen nødt til at sige noget nu.. 

Du ændrer forklaring hele tiden, når folk spørger ind til ting.. Først kan din mand ikke lide at flyve, og så er det fordi at han ikke gider pakke, og nu til sidst vil han gerne men kan bare ikke finde overskuddet.. Hvad er det? 

Derudover siger du, at han er overhovedet i familien og bestemmer/har det sidste ord, og I skændes aldrig.. Men alligevel vil du tvinge ham af sted, stiller spørgsmålstegn ved hans handlinger og ord?! Igen: hvad er det? Hvis han har det sidste ord og du egentlig finder dig i det hele, jamen så har han vel bestemt, at han ikke vil med og færdig basta.. Så er det egentlig ligegyldigt for dig og din familie, hvorfor han har taget det valg.. Han har taget det, og sådan er det.. 

I stedet for at gå i totalt forsvar, så indse dog, at jeres måde at føre et ægteskab på kan føre nogle problemer med sig.. Blandt andet sådan et problem som det her.. Og der er ingen løsning, andet end at du må vente med at tage af sted (i og med, at han har bestemt, at jeres datter ikke skal derned lige nu), og så må du og din datter tage af sted selv.. Så tager han med, hvis han en dag vil med.. 

Han kan ikke flyve at flyve = rejse, det er hvad jeg vil kalde det, hvis man ikke kan lide at rejse uanset hvad grunden er. Så jeg ændre ikke forklaring, jeg udbyder blot hvorfor det er han ikke kan lide det fordi folk automatisk troede det fordi han var bange for at flyve. 

Og det er med overskud det er hand egne ord idag og han føler det stressende at pakke. Lufthavnen osv. Stressende og han gerne vil bruge sin ferie på sin computer og hobby. 

Vi har ikke skænderier, det er korrekt og jef spurgt om jeg skulle tvinge ham om det var en løsning, ikke sagt jef ville gøre det. Men om jeg havde tvunget eller ej havde vi ikke skændtes af den grund, for han reagere ikke når jeg siger ting og han vil ikke skændes eller hidse sig op. 

Og det er en del af min kultur at ægteskab fungere på den måde. Ligssom det er en del danskere hvor man er fælles om alting og fædre også skifter ble osv. Det er ikke normalt i min kultur og er normalt ved muslimer osv. At manden er overhovedet og hvad man kan forvente. det fungere for mig sådan. Ligesom det måske fungere for dig at være fælles om alting. Som aldrig ville fungere for mig 

Anonym skriver:

Jeg synes nu også der bliver sagt en del provokerende ting i denne debat. Det er min min mening, ligesom i har al ret til at danne en masse holdninger indenfor vores valg og livstil. Har vi vel den samme ret.

Det siger jeg absolut heller ikke. Men hvad hjælper det at du skriver sådanne ting om danskere, når du ikke bryder dig om hvad andre skriver om din leve måde. Det er da ret dobbeltmoralsk

MT_2011 skriver:

Det siger jeg absolut heller ikke. Men hvad hjælper det at du skriver sådanne ting om danskere, når du ikke bryder dig om hvad andre skriver om din leve måde. Det er da ret dobbeltmoralsk

Men hvis i må sige hvad i vil om mig, hvordan min familie er, muslimske familie generelt, hvorfor må hun så ikke? 

MT_2011 skriver:

Det siger jeg absolut heller ikke. Men hvad hjælper det at du skriver sådanne ting om danskere, når du ikke bryder dig om hvad andre skriver om din leve måde. Det er da ret dobbeltmoralsk

Det har du fuldstændig ret i. Og ved du hvad, jeg har ikke samme tålmodighed som TS. Det provokere mig enormt mig at så mange kvinde fører hate imod hendes livstil, syn på opdragelse og ægteskab. Selvom hun ikke har gjort andet end at snakke pænt og respektfuldt. Derfor skriver jeg som jeg gør.

Det er stadig min mening, jeg synes religion er en smuk ting, om du er kristen eller muslim. Ingen forskel. Det at tro er smukt i mine øjne og sætter en balance i ens liv. Og netop det synes jeg, mangler i Danmark. Men selvom jeg har disse holdninger, elsker jeg Danmark. Jeg respektere mine medborgere og deres livstil. Så forventer jeg også at min bliver respekteret. Jeg ved bare hvad religion gør for mig, i mit liv.

MT_2011 skriver:

Det siger jeg absolut heller ikke. Men hvad hjælper det at du skriver sådanne ting om danskere, når du ikke bryder dig om hvad andre skriver om din leve måde. Det er da ret dobbeltmoralsk

Altså, jeg har svaret pænt hele vejen igennem selv, selvom jeg flere gange har skrevet faktisk, at jeg bliver ked af det, føler mig ramt personligt. Men det er ikke noget der får nogen til at tænke anderledes, der bliver stadig kørt i det. Selvom jeg faktisk har forsøgt at lukke debatten ved at skrive en lang besked og forklaret at jeg faktisk bliver ked af det og føler mig ramt personligt.. fordi hver evig eneste besked jeg åbner den er faktisk negativ, istedet for at man forsøger at sætte sig ind i kulturforskelle, at det er sådan ved nogen familier. 

Nadije skriver:

Han kan ikke flyve at flyve = rejse, det er hvad jeg vil kalde det, hvis man ikke kan lide at rejse uanset hvad grunden er. Så jeg ændre ikke forklaring, jeg udbyder blot hvorfor det er han ikke kan lide det fordi folk automatisk troede det fordi han var bange for at flyve. 

Og det er med overskud det er hand egne ord idag og han føler det stressende at pakke. Lufthavnen osv. Stressende og han gerne vil bruge sin ferie på sin computer og hobby. 

Vi har ikke skænderier, det er korrekt og jef spurgt om jeg skulle tvinge ham om det var en løsning, ikke sagt jef ville gøre det. Men om jeg havde tvunget eller ej havde vi ikke skændtes af den grund, for han reagere ikke når jeg siger ting og han vil ikke skændes eller hidse sig op. 

Og det er en del af min kultur at ægteskab fungere på den måde. Ligssom det er en del danskere hvor man er fælles om alting og fædre også skifter ble osv. Det er ikke normalt i min kultur og er normalt ved muslimer osv. At manden er overhovedet og hvad man kan forvente. det fungere for mig sådan. Ligesom det måske fungere for dig at være fælles om alting. Som aldrig ville fungere for mig 

Men du modsiger jo egentlig dine egne holdninger.. Hvis han som sagt har det sidste ord, og du respekterer dette, jamen så forstår jeg slet ikke, at du overhovedet overvejer at tvinge ham af sted.. Hvis han ikke vil (uanset årsag), jamen så er den ikke længere.. Du spørger efter et råd til, hvad du skal, men du svarer jo sådan set selv på det i og med, at jeres ægteskab er sådan, som det er (og fint hvis det gør dig lykkelig og det fungerer.. Det vil jeg slet ikke blande mig i), og løsningen er at følge hans ord.. Altså vente med at tage derned til der ingen farer er, og så at du og barnet tager af sted uden ham..