Min mand vil ikke rejse - skaber problemer.

Anonym skriver:

Det har du fuldstændig ret i. Og ved du hvad, jeg har ikke samme tålmodighed som TS. Det provokere mig enormt mig at så mange kvinde fører hate imod hendes livstil, syn på opdragelse og ægteskab. Selvom hun ikke har gjort andet end at snakke pænt og respektfuldt. Derfor skriver jeg som jeg gør.

Det er stadig min mening, jeg synes religion er en smuk ting, om du er kristen eller muslim. Ingen forskel. Det at tro er smukt i mine øjne og sætter en balance i ens liv. Og netop det synes jeg, mangler i Danmark. Men selvom jeg har disse holdninger, elsker jeg Danmark. Jeg respektere mine medborgere og deres livstil. Så forventer jeg også at min bliver respekteret. Jeg ved bare hvad religion gør for mig, i mit liv.

Jeg bliver egentlig paf over, hvor mange fordomme der er fra begge sider og hvor mange forudfattede meninger der om mig, dig og alle andre. 

Jeg har stor respekt for mennesker der tror, tænker troen kan give en ro, en forudsigelighed og egentlig også en mulighed for at placere ansvaret et andet sted og forstå noget af der uforståelige. Men jeg har ikke respekt for, at de der tror dømmer mig fordi jeg ikke tror, har ikke respekt for, at fordi de har troen så er mit liv i deres øjne lidt mindre lykkeligt, lidt mindre godt - og så drikker jeg til jeg segner osv.

Og det er egentlig der jeg ser bagsiden af troen, hvad enten det er Jehova, islam, kristendom, ja dogme religionerne, hvor der findes er "rigtigt" og et "forkert". For de levner ikke plads til en forståelse af, at jo jeg kan være lykkelig også selvom jeg ikke har det forhold til Gud.

Når jeg svarer i en tråd som den her, eller i den om omskæring, så er det ikke i disrespekt mod islam, men i en måske naiv tro på, at uafhængig af tro, kultur og køn så kan man reflektere over de gode sider og de dårlige sider ved plejere og vaner. Ikke ved islam og koranen, men ved det som er langt mere kulturbåret end religiøst. Det er ikke nødvendigvis sådan at en muslim ikke kan være ligeværdige i hjemmet fx det er kultur - jeg kender en del muslimer, hvor kvinden og manden er lige i hjemmet og de opfatter sig selv som gode muslimer. Det er ikke nødvendigvis sådan, at ens børn skal gifte sig med en tyrker alene fordi mor og far er tyrkisk, det er igen kultur og ikke religion. 

Og jo jeg vil altid med stor respekt sætte spørgsmålstegn ved "plejere". De af mine egne, som jeg kan se, sætter jeg også spørgsmålstegn ved, de jeg ikke kan se, håber jeg andre stiller spørgsmålstegn ved. Nogen af dem kan jeg forklare, nogen af dem er vigtige også selvom de ikke kan forklares og en del udvikler sig og ændrer sig i takt med jeg møder andre, lever livet osv. 

Og lige i denne her tråd (og den anden), så kan jeg ikke lade være med at gøre opmærksom på, at vi alle opdrager vores børn til i morgen, vi opdrager dem ikke som verden så ud da vi voksede op og har man endda flyttet sig fra sit eget hjemland, så opdrager man dem i et land, der er forskellig fra ens eget. 

Ligesom jeg har stor respekt for troen og de der tror, så har jeg også stor respekt for de forældre, der skal opdrage deres børn langt væk både geografisk og kulturelt fra deres egen barndom. Det er i min optik langt sværere, en navigation mellem at give dem det gode man har taget med sig, men også være åben for det gode som det nye land/kultur bringer med sig. Det er at gå på en del flere kompromiser og være en del mere reflekterende over sine egne plejere, fordi de bliver spejlet i helt andre plejere. Det betyder man for sit barns skyld skal slagte nogle hellige køer, man skal tænke over sprog, de to kulturer talemåder, litteratur, selvforståelse  religion osv. Og ikke mindst skal man tænke over, hvordan holder jeg så mange døre åbne for mit barn som muligt, hvordan understøtter jeg, at mit barn har lige så mange muligheder som alle andre? 

For mig er det en gave man kan give til sine børn, hvis man tør udfordre sig selv, sine plejere/sin kultur. Og svaret kan og bør ikke alene være, sådan skal der være for sådan var der for mig. For vores børn lever i en anden tid og for nogen endda i et andet land end vi gjorde, og det i sig fordrer en forandring - hermed ikke sagt de ikke skal være muslimske, men fx forholdet mand og kvinde imellem, må og kan altså godt være anderledes end det ts beskriver også selvom man er muslim, og man kan sagtens være lykkelig og tro over for islam.

Anonym skriver:

Jeg kan egentlig godt forstå din tanke. Men det handler ikke bare om at holde sig fra alkohol. Der er mere end det. For mange hvis ikke alle muslimer har prøvet lidt af hvert, eller “synder” hver eneste dag. Men der er det, at vores smukke religion fortæller os at så længe man angrer sine handlinger tilgives man, uanset synden, eller hvor mange gange man falder i.

- det grundlæggende her er, om man tror på Gud og trosbekendelsen. Manden kan være pæredansk, men han tro på Gud. Religion er nemlig det som definere od muslimer som mennesker. Derfor kan en muslimsk kvinde og kristen/ateist what so ever ikke forenes. Og det er der selfølgelig nogle grunde til. 

Her i Danmark går man meget op i individualisme og retten over egen krop og retten til at vælge. Det er også helt fint. Men det er ikke noget vi gør. Personligt tror jeg alle disse valg unge bliver stillet overfor er årsag til så meget usikkerhed og depressioner. Vores faste rammer gør os lykkelige og trygge

Med størst mulig respekt kan jeg simpelthen ikke begribe - og indrømmet her spiller min opvækst som dansker og dertilhørende hang til individets ret til selv at vælge vej i livet en rolle - at religion skal være det, der definerer os som mennesker. Vi er da så ufatteligt meget andet. 

Det gør mig egentlig også lidt trist at høre, at noget så smukt som kærlighed mellem to mennesker, og ingen er jo herre over, hvem de forelsker sig i, bare skal afvises og stemples som ikke muligt på grund af manglende accept af religionsforskelle. 

Jeg er helt med på, at religion og det at være stærk i sin tro, giver retning og tryghed i livet, men kan prisen ikke blive for høj? Kan det ikke netop føre til stor ulykke, hvis man som forældre sætter sin religiøse overbevisning over sine børns lykke? Hvad nu hvis ens barn er homoseksuel eller bliver forelsket i en person med en anden religion? Skal de afvises og lukkes ude af familien? 

Jeg er af den helt klare overbevisning, at mangfoldighed og dertilhørende forskelle i religion og kultur er en berigelse af ethvert samfund. En oplagt mulighed for at blive klogere på, hvordan andre lever og måske endda lære nye ting, der kan berige ens eget liv. Men forudsætningen for succesfuld sameksistens af forskellige kulturer/religioner må nødvendigvis være forståelse og accept af forskellighederne fra alle parter - at vi er nysgerrige på og blander os med hinanden, tager det bedste fra alle verdener ind og netop ikke lader os begrænse af forventninger til, hvordan man bør agere her i livet.

Er der nogen der kan forklare mig hvordan man sletter tråde? 

Jeg ved ikke hvordan man gør og har forsøgt at lede efter det. 

Jeg synes det her er blevet kørt for langt ud og jeg har ikke lyst til at få mails som gør mig ked af det og hvor jeg føler mig ramt personligt pga hvad folk skriver. Jeg er glad for, at man har formodet at debattere i en ordenligt tone. Men jeg vil gerne lukke den og jeg har forsøgt at give udtryk for det, sagt jeg faktisk bliver ked af det osv. Men det lykkedes ikke og ønsker derfor at slette 

Nadije skriver:

Problemet, vi har intet problem min mand og mig. Problemet ligger i min far ikke tror han ønsker at se dem, det er problemet. Problemet er ikke min mand eller jeg, for vi har ingen problemer. Vi har været sammen i 7 år nu og vi har aldrig haft et eneste skænderi, min mand har aldrig nægtet mig noget, når jeg har spurgt om jeg må, så har han været rimelig. Han har forklaret sig hvorfor han ikke synes jeg skal rejse lige nu, han har overført penge til min familie, og jeg kan rejse hvornår jeg end vil i januar f.eks. 

Det kan godt være du er uenig, men det er sådan det er i min kultur, det er normalt og jeg ønsker ikke et at mit forhold skal ligne de danske, jeg har sagt til ham fra start, at jeg ikke ønsker andet end et normalt ægteskab som er som man kan forvente det i Albanien, jeg har meldt klart ud fra start, allerede inden ægteskab, hvordan jeg er og hvad han kan forvente, han gjorde det samme. 

Men der er ingen problemer mellem min mand og mig 

Kan du så ikke bare sige det samme til din far? Jeg går ud fra at han kender Albansk kultur?

kamikaze skriver:

Kan du så ikke bare sige det samme til din far? Jeg går ud fra at han kender Albansk kultur?

Man ser sin familie oftere i mange muslimske familier, det er normalt at se hinanden hver anden dag f.eks. vi er ved min mands familie hver søndag og han besøger dem alene 3-4 gange om ugen. Så ikke at se familien, det er ikke normalt i albansk kultur. Jeg har talt med både min far, mor, brødre og min mand. Så den er lukket og der er kommet klarhed og han har også selv ringet dem op over Skype, så de kunne høre alt fra ham selv og se ham. 

Men som sagt, jeg vil gerne have debatten stopper nu. Jeg har skrevet flere gange, at jeg bliver ked af det, at jeg føler mig ramt. Ligesom alle andre os ville, hvis jeg og andre med en muslimsk baggrund, sad og hakkede ned på andres forhold der er anderledes end normalen, for en anden kulturel baggrund og blev ved, selvom der blev sagt på en ordentlig måde om man var sød at stoppe. Jeg har svaret alle pænt, jeg har været tålmodig og jeg har holdt hovedet koldt. Men nu er min tålmodighed brugt op. Igår, der fik jeg besked fra en anden bruger, at vi skulle købe en enkelt billet og Danmark ville være bedre (dybt krænkende og racistisk), så jeg har ikke den samme tålmodighed længere og jeg vil intet negativt med nogen overhovedet. Jeg har den dybeste respekt for jer alle, og selvom debatten har været heftig, så synes jeg i alle virker som søde og empatiske mennesker, som kun ønsker alle det godt, for i udviser en form for bekymring (selvom jeg ikke synes der er noget bekymrende) og spørger nysgerrigt. Men jeg har som sagt fået nok nu. Håber på forståelse.

Nadije skriver:

Man ser sin familie oftere i mange muslimske familier, det er normalt at se hinanden hver anden dag f.eks. vi er ved min mands familie hver søndag og han besøger dem alene 3-4 gange om ugen. Så ikke at se familien, det er ikke normalt i albansk kultur. Jeg har talt med både min far, mor, brødre og min mand. Så den er lukket og der er kommet klarhed og han har også selv ringet dem op over Skype, så de kunne høre alt fra ham selv og se ham. 

Men som sagt, jeg vil gerne have debatten stopper nu. Jeg har skrevet flere gange, at jeg bliver ked af det, at jeg føler mig ramt. Ligesom alle andre os ville, hvis jeg og andre med en muslimsk baggrund, sad og hakkede ned på andres forhold der er anderledes end normalen, for en anden kulturel baggrund og blev ved, selvom der blev sagt på en ordentlig måde om man var sød at stoppe. Jeg har svaret alle pænt, jeg har været tålmodig og jeg har holdt hovedet koldt. Men nu er min tålmodighed brugt op. Igår, der fik jeg besked fra en anden bruger, at vi skulle købe en enkelt billet og Danmark ville være bedre (dybt krænkende og racistisk), så jeg har ikke den samme tålmodighed længere og jeg vil intet negativt med nogen overhovedet. Jeg har den dybeste respekt for jer alle, og selvom debatten har været heftig, så synes jeg i alle virker som søde og empatiske mennesker, som kun ønsker alle det godt, for i udviser en form for bekymring (selvom jeg ikke synes der er noget bekymrende) og spørger nysgerrigt. Men jeg har som sagt fået nok nu. Håber på forståelse.

Det er jeg ked af med privat beskeden. Det er ikke okay! Husk at anmelde personen  

Du kan få en moderator til at låse tråden

Øv at folk stadig kan finde på at sige/skrive sådan noget og næsten grimmere, når det er i en PB. 

Man ser sin familie oftere i mange muslimske familier, det er normalt at se hinanden hver anden dag f.eks. vi er ved min mands familie hver søndag og han besøger dem alene 3-4 gange om ugen. Så ikke at se familien, det er ikke normalt i albansk kultur. Jeg har talt med både min far, mor, brødre og min mand. Så den er lukket og der er kommet klarhed og han har også selv ringet dem op over Skype, så de kunne høre alt fra ham selv og se ham. 

Men som sagt, jeg vil gerne have debatten stopper nu. Jeg har skrevet flere gange, at jeg bliver ked af det, at jeg føler mig ramt. Ligesom alle andre os ville, hvis jeg og andre med en muslimsk baggrund, sad og hakkede ned på andres forhold der er anderledes end normalen, for en anden kulturel baggrund og blev ved, selvom der blev sagt på en ordentlig måde om man var sød at stoppe. Jeg har svaret alle pænt, jeg har været tålmodig og jeg har holdt hovedet koldt. Men nu er min tålmodighed brugt op. Igår, der fik jeg besked fra en anden bruger, at vi skulle købe en enkelt billet og Danmark ville være bedre (dybt krænkende og racistisk), så jeg har ikke den samme tålmodighed længere og jeg vil intet negativt med nogen overhovedet. Jeg har den dybeste respekt for jer alle, og selvom debatten har været heftig, så synes jeg i alle virker som søde og empatiske mennesker, som kun ønsker alle det godt, for i udviser en form for bekymring (selvom jeg ikke synes der er noget bekymrende) og spørger nysgerrigt. Men jeg har som sagt fået nok nu. Håber på forståelse.

Først man kan ikke slette en tråd, dog kan du anmelde og bede om at få den lukket, så vurderer admin - men man ejer ikke sin tråd på den måde.

Jeg er ked af du føler dig ramt, og kan se netop der indlæg du henviser til går til grænsen- desværre er Danmark (og mange andre lande) sådan i dag, at det er legalt at bede andre mennesker om at rejse osv. Dog kan jeg også se en masse indlæg som forholder sig til det du skriver, og fortæller, vi ser det anderledes. Sådan er mange tråde, jeg skriver om et af mine dilemmaer og jeg får flere vinkler også vinkler som stiller spørgsmålstegn ved mine værdier, mine "plejere" og min levevis. Så kan jeg vælge at at reflektere over dem, eller jeg kan vælge at sige: det kan jeg ikke lige bruge til noget. 

Men, jo har et famøst men  det jeg reagerer åå,og gør jeg fortsat skriver i tråden er to ting: 1. Oplever debatten om, hvordan vi opdrager vores børn eller rettere hvad vi opdragertil og ikke mindst i forhold til er yderst vigtig, for vi alle sammen glemmer en gang imellem, at vores børn ikke er os selv, ikke har samme vilkår som os selv, og vi derfor skal opdrage vores børn som unikke individer og i forhild til den kontekst de befinder sig i.

Den anden del: ja bare starten af det indlæg, jeg svarer på, viser det tydeligt. Nemlig genraliseringen og såmænd dine og andres fordomme om danskere. Nej alle muslimske familier ser ikke sin familie oftere (oftere end....?). Din familie gør, de familier du kender gør - med ordet oftere så sammenligner du, her må jeg gå ud fra, du mener i modsætning til danskere. Der er danskere, der bor sammen 2 til 3 generationer, de ser jo så hinanden hver dag. Der er danskere der kun ses til jul og fødselsdag, der er nok lige så mange måder at være sammen på, som der er familier - der er ikke en dansk måde, en kristen måde, en muslimsk måde, en albansk måde (har haft albanske venner sågar en kæreste og har haft albanske elever, og de var altså lige så forskellige som jeg ved forskellig fra min nabo).

Jeg opponerer mod fordomme og generaliseringer om danskere, på samme måde som jeg vil opponere mod fordomme og generaliseringer om albanere. 

Jeg opponerer også mod, det bliver muslimer versus danskere. Dvs. Hvordan er man som et religiøst menneske i islam versus hvordan er som kultur menneske i Danmark. Islam er en religion og den anviser blandt andet nogle handlingsmønstre, men der er stor forskel fra den ene familie, der er muslimer til den anden, for en del handler om kultur og ikke religion. Så jeg vil så gerne sparke ind i debatten, at vi ikke taler muslimer versus ...? Men taler min kultur, min opdragelse, mine værdier versus dine. Stopper med alle albanere, alle muslimer, alle danskere, alle kristne, alle italienere, alle katolikker osv. Jeg er Line og som Line og med din viden om Line, må du meget gerne stille spørgsmålstegn ved mine værdier, mine handlinger, mine vaner, min familiestruktur osv. Men jeg ønsker ikke at blive sat i en bås som dansker, kristen, blå øjet, socialist eller hvad man nu kunne finde af stereotyper.

Jeg har et stort juleønske, og det er, at vi dropper generaliseringer (og ja undskyld men det gælder også når en her i tråden eller var det den anden udtaler sig om lykken for en dansker eller rettere en ikke muslim), og forholder os til det enkelte menneske vi står over for. Så jo jeg ville blive harm, hvis du alene, fordi du er muslim hakkede ned på mig ud fra ideen om, hvordan jeg er fordi jeg er dansker og ikke muslim. Jeg ville derimod ikke blive harm eller ramt, hvis du spurgte ind til, hvordan jeg lever, fortalte om dine bekymringer i forhold til, hvordan jeg lever. Det ville formodentlig sætte tanker i gang, om ikke andet fordi mine "plejere" blev spejlet, og jeg blev nød til at forklare og sætte ord på, og måske gjorde det, at jeg justerede, ændrede eller blev mere bevidst om hvilke værdier mine "plejere" dækkede over. Så nej ikke harm, hvis du mødte mig og spurgte ind til det og viste bekymring for det, der var anderledes end dit. Men harm hvis du på forhånd havde besluttet, at sådan var jeg, fordi jeg ikke var som dig. 

I denne tråd og den anden om omskæring læser jeg mindst lige så mange fordomme fra dig og en anden som skriver han/Hun er muslim, som jeg læser fra ikke muslimer om muslimer. Jeg taler altid imod fordomme om fx muslim er når jeg møder dem i min dagligdag, og jeg vil så sandelig også tale imod fordomme om danskere, kristne, italienere, indere, buddhister, når jeg møder dem i min dagligdag.

Jeg er lærer, jeg er lærer på en skole med cirka 1/3 tosprogede. Størstedelen af de tosprogede er muslimer. Men når jeg går ind i en klasse, så møder jeg ikke en muslim, en kristen, en tyrker, en dansker, så møder jeg Muhammed og Søren, og jeg møder dem som dem de er. Jeg ved, at jeg skal lige være obs på, at måske har Muhammed en sproglig udfordring især når jeg bruger metaforer, talemåder og faste vendinger, men det kan Søren faktisk også have. Jeg vil gerne mødes som jeg møder Muhammed og Søren, nemlig som Line og ikke som en dansker, der har sex før ægteskabet, ikke ser sin familie så ofte, er rodløs, individualistisk og du/I kan selv fortsætte rækken af stereotyper om danskere. Blandt andet derfor svarer jeg i denne tråd, og jeg håber det vil give alle noget at tænke over, at vi husker at møde hinanden uden stereotyperne og husker at alle danskere, alle albanere, alle kristne, alle muslimer ikke er brugbare som definitioner med mindre vi siger alle danskere kan få et rødbede farver pas, alle muslimer tror på Allah, alle kristne tror at Jesus er Guds søn- for der taler vi om Fakta. Vi kan ikke sige alle muslimer elsker deres familie, alle danskere drikker alkohol, alle kristne kan ikke lide yoga, alle albanere synes mænd skal bestemme mest, det er generaliseringer, fordomme og stereotyper. 

Og ja erkendt, så er jeg som Line, en der godt kan lide at rokke, spejle, udfordre andres "plejere", især når planerne handler om opdragelse (pædagogik), som jo er det jeg står i hver dag. Det har jeg så gjort så rigeligt i de to omtalte tråde, så det behøver jeg ikke gøre igen 

Nadije skriver:

Man ser sin familie oftere i mange muslimske familier, det er normalt at se hinanden hver anden dag f.eks. vi er ved min mands familie hver søndag og han besøger dem alene 3-4 gange om ugen. Så ikke at se familien, det er ikke normalt i albansk kultur. Jeg har talt med både min far, mor, brødre og min mand. Så den er lukket og der er kommet klarhed og han har også selv ringet dem op over Skype, så de kunne høre alt fra ham selv og se ham. 

Men som sagt, jeg vil gerne have debatten stopper nu. Jeg har skrevet flere gange, at jeg bliver ked af det, at jeg føler mig ramt. Ligesom alle andre os ville, hvis jeg og andre med en muslimsk baggrund, sad og hakkede ned på andres forhold der er anderledes end normalen, for en anden kulturel baggrund og blev ved, selvom der blev sagt på en ordentlig måde om man var sød at stoppe. Jeg har svaret alle pænt, jeg har været tålmodig og jeg har holdt hovedet koldt. Men nu er min tålmodighed brugt op. Igår, der fik jeg besked fra en anden bruger, at vi skulle købe en enkelt billet og Danmark ville være bedre (dybt krænkende og racistisk), så jeg har ikke den samme tålmodighed længere og jeg vil intet negativt med nogen overhovedet. Jeg har den dybeste respekt for jer alle, og selvom debatten har været heftig, så synes jeg i alle virker som søde og empatiske mennesker, som kun ønsker alle det godt, for i udviser en form for bekymring (selvom jeg ikke synes der er noget bekymrende) og spørger nysgerrigt. Men jeg har som sagt fået nok nu. Håber på forståelse.

Jeg er ked af at du føler dig ramt og jeg stopper diskussionen her, men ville lige slutte af med at række dig en hånd. Det har ikke været min mening at træde på dig. Jeg kan godt se at jeg har stillet spørgsmål på en måde som kan opleves unødigt konfronterende, og det vil jeg undskylde for. 

lineog4 skriver:

Først man kan ikke slette en tråd, dog kan du anmelde og bede om at få den lukket, så vurderer admin - men man ejer ikke sin tråd på den måde.

Jeg er ked af du føler dig ramt, og kan se netop der indlæg du henviser til går til grænsen- desværre er Danmark (og mange andre lande) sådan i dag, at det er legalt at bede andre mennesker om at rejse osv. Dog kan jeg også se en masse indlæg som forholder sig til det du skriver, og fortæller, vi ser det anderledes. Sådan er mange tråde, jeg skriver om et af mine dilemmaer og jeg får flere vinkler også vinkler som stiller spørgsmålstegn ved mine værdier, mine "plejere" og min levevis. Så kan jeg vælge at at reflektere over dem, eller jeg kan vælge at sige: det kan jeg ikke lige bruge til noget. 

Men, jo har et famøst men  det jeg reagerer åå,og gør jeg fortsat skriver i tråden er to ting: 1. Oplever debatten om, hvordan vi opdrager vores børn eller rettere hvad vi opdragertil og ikke mindst i forhold til er yderst vigtig, for vi alle sammen glemmer en gang imellem, at vores børn ikke er os selv, ikke har samme vilkår som os selv, og vi derfor skal opdrage vores børn som unikke individer og i forhild til den kontekst de befinder sig i.

Den anden del: ja bare starten af det indlæg, jeg svarer på, viser det tydeligt. Nemlig genraliseringen og såmænd dine og andres fordomme om danskere. Nej alle muslimske familier ser ikke sin familie oftere (oftere end....?). Din familie gør, de familier du kender gør - med ordet oftere så sammenligner du, her må jeg gå ud fra, du mener i modsætning til danskere. Der er danskere, der bor sammen 2 til 3 generationer, de ser jo så hinanden hver dag. Der er danskere der kun ses til jul og fødselsdag, der er nok lige så mange måder at være sammen på, som der er familier - der er ikke en dansk måde, en kristen måde, en muslimsk måde, en albansk måde (har haft albanske venner sågar en kæreste og har haft albanske elever, og de var altså lige så forskellige som jeg ved forskellig fra min nabo).

Jeg opponerer mod fordomme og generaliseringer om danskere, på samme måde som jeg vil opponere mod fordomme og generaliseringer om albanere. 

Jeg opponerer også mod, det bliver muslimer versus danskere. Dvs. Hvordan er man som et religiøst menneske i islam versus hvordan er som kultur menneske i Danmark. Islam er en religion og den anviser blandt andet nogle handlingsmønstre, men der er stor forskel fra den ene familie, der er muslimer til den anden, for en del handler om kultur og ikke religion. Så jeg vil så gerne sparke ind i debatten, at vi ikke taler muslimer versus ...? Men taler min kultur, min opdragelse, mine værdier versus dine. Stopper med alle albanere, alle muslimer, alle danskere, alle kristne, alle italienere, alle katolikker osv. Jeg er Line og som Line og med din viden om Line, må du meget gerne stille spørgsmålstegn ved mine værdier, mine handlinger, mine vaner, min familiestruktur osv. Men jeg ønsker ikke at blive sat i en bås som dansker, kristen, blå øjet, socialist eller hvad man nu kunne finde af stereotyper.

Jeg har et stort juleønske, og det er, at vi dropper generaliseringer (og ja undskyld men det gælder også når en her i tråden eller var det den anden udtaler sig om lykken for en dansker eller rettere en ikke muslim), og forholder os til det enkelte menneske vi står over for. Så jo jeg ville blive harm, hvis du alene, fordi du er muslim hakkede ned på mig ud fra ideen om, hvordan jeg er fordi jeg er dansker og ikke muslim. Jeg ville derimod ikke blive harm eller ramt, hvis du spurgte ind til, hvordan jeg lever, fortalte om dine bekymringer i forhold til, hvordan jeg lever. Det ville formodentlig sætte tanker i gang, om ikke andet fordi mine "plejere" blev spejlet, og jeg blev nød til at forklare og sætte ord på, og måske gjorde det, at jeg justerede, ændrede eller blev mere bevidst om hvilke værdier mine "plejere" dækkede over. Så nej ikke harm, hvis du mødte mig og spurgte ind til det og viste bekymring for det, der var anderledes end dit. Men harm hvis du på forhånd havde besluttet, at sådan var jeg, fordi jeg ikke var som dig. 

I denne tråd og den anden om omskæring læser jeg mindst lige så mange fordomme fra dig og en anden som skriver han/Hun er muslim, som jeg læser fra ikke muslimer om muslimer. Jeg taler altid imod fordomme om fx muslim er når jeg møder dem i min dagligdag, og jeg vil så sandelig også tale imod fordomme om danskere, kristne, italienere, indere, buddhister, når jeg møder dem i min dagligdag.

Jeg er lærer, jeg er lærer på en skole med cirka 1/3 tosprogede. Størstedelen af de tosprogede er muslimer. Men når jeg går ind i en klasse, så møder jeg ikke en muslim, en kristen, en tyrker, en dansker, så møder jeg Muhammed og Søren, og jeg møder dem som dem de er. Jeg ved, at jeg skal lige være obs på, at måske har Muhammed en sproglig udfordring især når jeg bruger metaforer, talemåder og faste vendinger, men det kan Søren faktisk også have. Jeg vil gerne mødes som jeg møder Muhammed og Søren, nemlig som Line og ikke som en dansker, der har sex før ægteskabet, ikke ser sin familie så ofte, er rodløs, individualistisk og du/I kan selv fortsætte rækken af stereotyper om danskere. Blandt andet derfor svarer jeg i denne tråd, og jeg håber det vil give alle noget at tænke over, at vi husker at møde hinanden uden stereotyperne og husker at alle danskere, alle albanere, alle kristne, alle muslimer ikke er brugbare som definitioner med mindre vi siger alle danskere kan få et rødbede farver pas, alle muslimer tror på Allah, alle kristne tror at Jesus er Guds søn- for der taler vi om Fakta. Vi kan ikke sige alle muslimer elsker deres familie, alle danskere drikker alkohol, alle kristne kan ikke lide yoga, alle albanere synes mænd skal bestemme mest, det er generaliseringer, fordomme og stereotyper. 

Og ja erkendt, så er jeg som Line, en der godt kan lide at rokke, spejle, udfordre andres "plejere", især når planerne handler om opdragelse (pædagogik), som jo er det jeg står i hver dag. Det har jeg så gjort så rigeligt i de to omtalte tråde, så det behøver jeg ikke gøre igen 

Halleluja -! 

Og ja det kunne være rart hvis man kunne droppe at generalisere begge veje.

Jeg har mødt muslimer der ikke ser deres fam særligt ofte , der drikker og har sex iden de er gift .

Ligesom jeg har mødt danskere der er så troende , at de kun serverede vand til deres bryllup.

Og at tro muslimer er mere lykkelige end danskere fordi de er muslimer ,- er jo bare til at ryste på hovedet af .

Rigtig mange er lykkelige, men rigtig mange især unge og børn søger svar, og hjælp til at færdes i et liv hvor der er så meget pres fra en kultur der ikke er fulgt med tiden. 

Jeg er ikke enig i at man bare skal rejse hjem fordi man ikke vil bruge Danmark til andet end et sikkerhedsnet - og stadig mener man har ret til overgreb på ens børn med fx omskæring , og ægtefælletvang .

Men jeg kunne godt tænke mig at man som en del af integrering satte familuerådgivning på som et punkt - og ikke mindst gjorde de børn der er klart at de har rettigheder - 

At der er nogen  til at gribe dem , at de ikke behøver gøre hvad deres forældre forlanger hvis de ikke ønsker det liv.

Jeg har mere end en gang givet en ulykkelig ung nummeret til børns vilkår - og min store søn har en kammerat hvor de nu hvor de børn er sig 15 bliver mere og mere bekymret over at forældrene snakker om fremtidig kone - når man bare gerne vil spille fifa og spise pizza .

Vil man bo i et vestligt samfund med alle de goder der er - må man også sluge nogle kameler og erkende at ens valg har nogle konsekvenser- og det er at deres børn har retten til at være dansker med muslimsk baggrund.