Min mand vil ikke rejse - skaber problemer.

Lige så det er slået fast. Han er ikke bange for at flyve. Han kan bare ikke lide at pakke ting og alt det stress med lufthavnen. Så det er ikke fordi han er bange, og når man først er afsted og fremme, så har han det fint nok. 

Nadije skriver:

Sagen er - at der har været et jordskælv i mit hjemland, jeg vil gerne rejse, fordi jeg vil se min familie, jeg vil gerne hjælpe og sørger for de intet mangler og hjælpe dem med at få en ny lejlighed og betale for den, min mor og far. Min mand er imod det, fordi han ikke mener jeg skal tage vores datter med til Albanien, hvis der fornyeligt har været et jordskælv. Han mener jeg rejser for ofte og han vil næsten aldrig med, fordi han hader at flyve. Så de sidste 3 år, der har jeg været rejst alene 3 gange om året, han var sidst med for 3 år siden. Min familie spørger altid hvorfor han ikke er med, om han har et problem med dem eller hvad årsagen er. Jeg har sagt det til min mand og han forsikre mig om, at han er glad for min familie, og den eneste årsag er, at han ikke kan lide at flyve. 

Vi forsøger at få barn nummer to, og jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal forklare, når det barn skal vises frem, hvorfor jeg kommer alene til Albanien. 

Det skaber tvivl ved mine forældre og det skaber problemer den vej igennem. Min mand og jeg har et godt forhold, uden konflikter i hverdagen osv. Så de problemer det skaber, det er mellem min familie og jeg og de forklaringer jeg kommer med. At de føler der er mere bag. 

Jeg ved ikke, om jeg bare skal bestille billetter til os alle, både nu og til (når vi får et barn) at det skal vises frem også tvinge ham afsted eller hvad der ville være mest rigtig at gøre. 

 

Hvorfor fortæller du ikke bare sandheden til din familie? Din mand kan ikke li at flyve og derfor er han ikke med? Hvorfor kommer de ikke til Danmark og besøger jer? 

BAE skriver:

Hvorfor fortæller du ikke bare sandheden til din familie? Din mand kan ikke li at flyve og derfor er han ikke med? Hvorfor kommer de ikke til Danmark og besøger jer? 

 

Han kan ikke lide at skulle pakke osv. han er ikke bange for at flyve, som jeg forklare længere oppe. Det er pakkeriet og stressen i det, han ikke kan lide. Det har jeg forklaret mine forældre og de mener det er en dårlig undskyldning og de har svært ved at tro på det, fordi de mener det er en forkælet tankegang. 

Mine forældre kan ikke bare rejse uden at få godkendt er visum og uden min mand vil betale deres billetter, da de umuligt vil have råd selv 

Nadije skriver:

Han kan ikke lide at skulle pakke osv. han er ikke bange for at flyve, som jeg forklare længere oppe. Det er pakkeriet og stressen i det, han ikke kan lide. Det har jeg forklaret mine forældre og de mener det er en dårlig undskyldning og de har svært ved at tro på det, fordi de mener det er en forkælet tankegang. 

Mine forældre kan ikke bare rejse uden at få godkendt er visum og uden min mand vil betale deres billetter, da de umuligt vil have råd selv 

Jeg er helt enig med dine forældre, det er en meget forkælet tankegang, at han hverken ønsker at rejse derned og heller ikke ønsker at betale deres rejse hertil, når nu de ikke selv har råd. 
Jeg kan godt forstå, hvis de føler sig valgt fra pga. dårlige undskyldninger.

Jeg tænker at man som et internationalt par, der har bosat sig i den enes land har en fælles forpligtigelse til at besøge den andens hjemland sammen som familie.

Som den danske part i et internationalt forhold, ser jeg det at rejse sammen, som en naturlig måde at støtte op om min partners trivsel i mit land og vise respekt for den store følelsesmæssige pris, han har betalt ved at bosætte sig langt fra sine venner og familie for vores skyld.

I dit tilfælde synes jeg derfor, at han selvfølgelig bør rejse med dig og støtte op om at I som familie vedligeholde jeres barns relationer og rødder i dit hjemland. Måske ikke hver gang, men han bør da som minimum komme med en gang imellem for også at lære dine rødder og dermed dig at kende. 

Med det sagt ville jeg respektere hans bekymring omkring timingen og sikkerheden lige nu umiddelbart efter en voldsom situation i landet. Han skal jo også have det godt med det og forstår godt hvordan jordskælv kan være afskrækkende. 

Så ville udskyde en familierejse til I begge kunne være trygge. Dog med en klar forventning om at han havde en interesse i, at I som familie vedligeholder dine og ikke mindst din datters rødder i dit hjemland sammen, når forholdene er blevet mere stabile igen i din hjemby. 

Din mand har valgt at blive gift med én hvis familie ikke er i landet. Det forpligter. Ja, det er træls at rejse og skulle pakke. Jeg tror de færreste synes godt om at flyve. Men, i min mening, må han lige ofre sig den uge eller to om året det drejer sig om. Jeg bog i udlandet med min mand. Han er ikke med hver gang jeg rejser "hjem", men han kommer med når det passer med hans skema (så cirka en gang om året). Nogle gange må man ofre sig for at gøre andre glade. 

Når det så er sagt så kan du jo ikke tvinge ham. 

Personligt, ville jeg ikke tage barnet med. Hvis barnet er 6 år, ville det også måske være på tide at farmand kommer på banen. Hvis det var min familie der var ramt af jordskælv var jeg rejst. 

Håber de er okay! 

Jeg føler måske bare, at han er forpligtet til at betale for dem, så de kan komme hertil, hvis han ville selv vil afsted. Fordi det er ham der ville have mig hertil, det var ikke mit valg - jeg søgte aldrig en mand der boede udenfor Albanien, er ham der besøgte vores hjem i Albanien, er ham der søgte om at få mig hertil. Han har hele tiden vidst, at Albanien er et fattigt land, at det ikke er økonomisk stærkt som Danmark - og at lønnen er lav, til trods for alt er billigt i Albanien. Så rækker lønnen ikke og der er høj arbejdsløshed osv. Han har hele tiden vidst det. Så jeg føler også, at han bør betale for deres billetter pga hverken de eller jeg nogensinde søgte en mand fra udlandet bevidst. 

Han kan ikke lide at skulle pakke osv. han er ikke bange for at flyve, som jeg forklare længere oppe. Det er pakkeriet og stressen i det, han ikke kan lide. Det har jeg forklaret mine forældre og de mener det er en dårlig undskyldning og de har svært ved at tro på det, fordi de mener det er en forkælet tankegang. 

Mine forældre kan ikke bare rejse uden at få godkendt er visum og uden min mand vil betale deres billetter, da de umuligt vil have råd selv 

Jeg siger heller ikke at han er bange, men at han ikke vil.

Så må I jo se med visum og du må snakke med din mand, om at betale billeterne.. 

Og hvis din mand ikke vil have at jeres datter skal derned, har han vel tænkt sig at passe hende, selvom han ikke har gjort det alene før. Pigen er 6 år gammel, så hun kan det meste selv. 

Nadije skriver:

Jeg føler måske bare, at han er forpligtet til at betale for dem, så de kan komme hertil, hvis han ville selv vil afsted. Fordi det er ham der ville have mig hertil, det var ikke mit valg - jeg søgte aldrig en mand der boede udenfor Albanien, er ham der besøgte vores hjem i Albanien, er ham der søgte om at få mig hertil. Han har hele tiden vidst, at Albanien er et fattigt land, at det ikke er økonomisk stærkt som Danmark - og at lønnen er lav, til trods for alt er billigt i Albanien. Så rækker lønnen ikke og der er høj arbejdsløshed osv. Han har hele tiden vidst det. Så jeg føler også, at han bør betale for deres billetter pga hverken de eller jeg nogensinde søgte en mand fra udlandet bevidst. 

Har han sagt at han ikke vil betale rejserne? Og hvad skete der for tre år siden, der gjorde han ikke ville rejse mere? 

Jeg synes det er helt hen i vejret at skulle bruge penge på at få dem til Danmark på besøg når de penge kunne bruges på at hjælpe dem på fode igen i Albanien...