Nej vel?

Soonmom skriver:

Alle kan spare op, forskellen er hvor lang tid det tager og ja man hjælper self sin familie men det har ts jo allerede gjort, det er derfor det hedder at misbruge hjælpe og fralægge sig sit ansvar når ts søster IGEN ringer og tigger om hjælp og Ovenikøbet tuder 

Så sent som i sidste uge ringede jeg tudende (for at bruge dine ord) til min mor (sådan en er jeg nemlig heldig at have) og (åbenbart) tiggede om hjælp kl. 6 om morgenen, fordi min datter var syg. Onsdag inden påske er årets travleste dag i min branche, så jeg kunne ikke ret godt blive hjemme hos hende, hvis jeg stadig ville være på talefod med min chef. Ved du, hvad min mor gjorde? Hun sprang i bilen og kørte fra den ene ende af landet til den anden (bogstavelig talt) for at hjælpe. Hvor mange gange tror du, hun har nævnt benzinpenge eller de 2x3 timer hun sad i bilen den dag? Lige præcis 0 gange fordi det er bare sådan noget, man gør for hinanden i en familie 

Selvfølgelig skal du hjælpe din søster og i sådan en situation bør din kæreste bare være forstående. Svaret fra ham burde være "selvfølgelig,  er der noget jeg kan gøre?". 

Men sådan er han så ikke som du også fortæller mere om. Jeg ville tale med meget store bogstaver og forklare at det er fair han ikke kan finde empati,  men så skal han klappe kaje. Ikke på vilkår om han skal bestemme om du skal hjælpe din egen familie  - hvem tror han lige at han er?

Men det er jo blot den her situation. Jeg ved ikke hvor længe i har været sammen. Men din søster kommer jo selvfølgelig til at få brug for hjælp senere i livet og kan du forestille dig at skulle stå i den her situation, hver eneste gang du vil hjælpe din søster? Prøv at forestil dig, hvordan det er om 10 år når du har x antal gange af hans surhed og manglende empati, med i bagagen? Det slider på en selv og især ødelægger det den måde man ser sin kæreste/mand på. Og ja selvfølgelig forholdet. Du nævner han ikke er voldelig, hvilket jeg som en anden også skriver, ikke forstår du nævner. Men måske kan du mærke det han har gang i på det her punkt, tangerer til kontrol og ja i en eller form for psykisk pres. Det er jo noget underligt noget at sige "gør du det her, så bliver jeg sur i flere dage". Øh, hvad? Og at han ikke taler til dig i dag, bare fordi du vil hjælpe din søster.

Hvis jeg var dig ville jeg gøre det meget tydeligt for ham, at hvis ikke han ændrer sig på det her punkt, at hvis han ikke kan finde lige stor accept af at hjælpe din søster, som han kan hjælpe sin egen familie, at så skulle han ikke regne med at det kan forblive jer.

Det er faktisk rigtig opslidende at være i et forhold, hvor ens partner ser skævt til ens familie, nedladende overfor dem, eller prøver at afskære en for at hjælpe dem. Hvorfor er din familie, mindre værd end hans? Har du spurgt ham om det?

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har været oppe og skændes her til aften. Og jeg forstår virkelig ikke hans mening med dette, så nu prøver jeg at hører her inde er det mig der er gal på den eller ham? 

Sagen er min lillesøster på 23 år har det meget svært for tiden, og hun er nu igang med at flytte. 

Vi har mistet begge vores forældre, så hun har ikke mange at gå til ang hjælp til flytningen, hun har en kæreste (som ikke kan finde ud af at borer i en væg, og ikke kan glade for meget fysik arbejde grundet noget kronisk betændelse) Så hun ringer til mig og jeg siger selvfølgelig ja til at hjælpe, jeg har hjulpet hende en aften med at tømme hendes gamle lejlighed og 3 dage efter hjalp jeg hende med at hænge ting op i den nye. Hun ringede så idag grædende og spurgte om jeg ikke ville hjælpe hende med at male den gamle lejlighed og rengøre den. Hun er stresset og har det også rimelig svært med at have for mange bolde i luften. Her er det så min kæreste stiller sig på bagben. Han mener hun sagtens selv kan klare det og hvorfor jeg skal rive en hel dag ud af kalenderen og betale for benzin for at hjælpe hende. Han mener hun bare udnytter mig fordi hun er doven. De andre dage jeg hjalp hende, skændtes vi også af samme årsag, at hun sagtnes kunne finde hjælp andre steder.

Min søster er ikke doven, når jeg hjælper hende laver hun lige så meget som jeg, men hun har bare ikke så meget erfaring omkring basale ting grundet hun ikke har lært det af vores forældre inden de døde. Hun var 16 dengang. Så hun har kun mig som kan klare at hjælpe hende da vores bedsteforældre ikke rigtig er i formen længere til det. 

Jeg bliver gal og siger at ikke skal blande sig i om jeg skal hjælpe min søster eller ej. Og lige meget grunden vil jeg da altid hjælpe min familie. 

Hans svar til det var, jeg må gøre som jeg vil, men han ville ikke være glad over de de næste par dage... 

Men hans syntes jeg er åndsvag at jeg altid vil smide alt jeg har i hænderne for at hjælpe og bruge penge på at kører ud at hjælpe hende (der er 50km imellem jeg og min søster) han vil iøvrigt også have et præcis tidpunkt for hvornår vi så er færdige, hvilket jeg ikke kan give da jeg Jo ikke ved hvor længe det tager? Men det vil han have og bliver det så ikke det præcise tidpunkt, så bryder jeg en aftale i følge ham og så bliver han sur  

Vil lige understrege, min kæreste er ikke voldelig eller noget, men han har bare en virkelig anden måde at se tingene på end jeg har! 

Er det virkelig mig som er gal på den? 

 

Jeg synes at han skulle smøge ærmerne op og komme med for at give en hånd... vi hjælper også hinanden utroligt meget i vores familie og det har alle i sidste ende gavn af

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har været oppe og skændes her til aften. Og jeg forstår virkelig ikke hans mening med dette, så nu prøver jeg at hører her inde er det mig der er gal på den eller ham? 

Sagen er min lillesøster på 23 år har det meget svært for tiden, og hun er nu igang med at flytte. 

Vi har mistet begge vores forældre, så hun har ikke mange at gå til ang hjælp til flytningen, hun har en kæreste (som ikke kan finde ud af at borer i en væg, og ikke kan glade for meget fysik arbejde grundet noget kronisk betændelse) Så hun ringer til mig og jeg siger selvfølgelig ja til at hjælpe, jeg har hjulpet hende en aften med at tømme hendes gamle lejlighed og 3 dage efter hjalp jeg hende med at hænge ting op i den nye. Hun ringede så idag grædende og spurgte om jeg ikke ville hjælpe hende med at male den gamle lejlighed og rengøre den. Hun er stresset og har det også rimelig svært med at have for mange bolde i luften. Her er det så min kæreste stiller sig på bagben. Han mener hun sagtens selv kan klare det og hvorfor jeg skal rive en hel dag ud af kalenderen og betale for benzin for at hjælpe hende. Han mener hun bare udnytter mig fordi hun er doven. De andre dage jeg hjalp hende, skændtes vi også af samme årsag, at hun sagtnes kunne finde hjælp andre steder.

Min søster er ikke doven, når jeg hjælper hende laver hun lige så meget som jeg, men hun har bare ikke så meget erfaring omkring basale ting grundet hun ikke har lært det af vores forældre inden de døde. Hun var 16 dengang. Så hun har kun mig som kan klare at hjælpe hende da vores bedsteforældre ikke rigtig er i formen længere til det. 

Jeg bliver gal og siger at ikke skal blande sig i om jeg skal hjælpe min søster eller ej. Og lige meget grunden vil jeg da altid hjælpe min familie. 

Hans svar til det var, jeg må gøre som jeg vil, men han ville ikke være glad over de de næste par dage... 

Men hans syntes jeg er åndsvag at jeg altid vil smide alt jeg har i hænderne for at hjælpe og bruge penge på at kører ud at hjælpe hende (der er 50km imellem jeg og min søster) han vil iøvrigt også have et præcis tidpunkt for hvornår vi så er færdige, hvilket jeg ikke kan give da jeg Jo ikke ved hvor længe det tager? Men det vil han have og bliver det så ikke det præcise tidpunkt, så bryder jeg en aftale i følge ham og så bliver han sur  

Vil lige understrege, min kæreste er ikke voldelig eller noget, men han har bare en virkelig anden måde at se tingene på end jeg har! 

Er det virkelig mig som er gal på den? 

 

Jeg er selv lige flyttet og har fået en masse uvurderlig hjælp fra mine søskende. Det betyder alverden for mig. Ikke kun rent praktisk, men også følelsesmæssigt, at de stiller op for mig. Jeg ville gøre som dig derudover så forstår jeg ikke hvorfor han blander sig? Er det fordi han så er alene med børnene eller andet praktisk? Hvis det er fordi han selv er presset f.eks. Af pasning af børn så kan jeg bedre forstå ham, men synes så han skulle fortælle det og ikke at han synes din søster er doven etc.

Roselil skriver:

Jeg er selv lige flyttet og har fået en masse uvurderlig hjælp fra mine søskende. Det betyder alverden for mig. Ikke kun rent praktisk, men også følelsesmæssigt, at de stiller op for mig. Jeg ville gøre som dig derudover så forstår jeg ikke hvorfor han blander sig? Er det fordi han så er alene med børnene eller andet praktisk? Hvis det er fordi han selv er presset f.eks. Af pasning af børn så kan jeg bedre forstå ham, men synes så han skulle fortælle det og ikke at han synes din søster er doven etc.

Vi har ingen børn, og der var ikke noget i huset som skulle passes, da jeg altid sørger for tingene.

Vi har ikke snakket et ord til hinanden endnu, så ja han er stadig sur efter jeg tog ud og hjalp min søster idag. 

Anonym skriver:

Vi har ingen børn, og der var ikke noget i huset som skulle passes, da jeg altid sørger for tingene.

Vi har ikke snakket et ord til hinanden endnu, så ja han er stadig sur efter jeg tog ud og hjalp min søster idag. 

Hvor er det vildt at han bliver sur over det.. føler han sig generelt forbigået i hverdagen eller hvad er det lige der tricker ham? 

Tænk at han ikke ser på sin skønne kæreste med stolthed over at hun er SÅ skønt et menneske , at hun hjælper når hun kan uden at forvente noget retur.. det er sådan noget min kæreste er stolt af ved mig. Han har nogen enkelte han også synes misbruger min hjælpsomhed lidt, men han ville aldrig udtrykke det som din mand gør. Til gengæld nævner han ofte hvor stort et menneske kan synes jeg er, netop for at være som jeg er og altid træde til når folk har behov, uanset om de selv rækker ud eller jeg bare kan fornemme at de har det svært. 

Man skal virkelig behandle andre, som man selv ønsker at blive behandlet. Jeg kan slet ikke se logikken i at lade være .

Anonym skriver:

Vi har ingen børn, og der var ikke noget i huset som skulle passes, da jeg altid sørger for tingene.

Vi har ikke snakket et ord til hinanden endnu, så ja han er stadig sur efter jeg tog ud og hjalp min søster idag. 

Må indrømme, så undrer jeg mig over, at du overhovedet har lyst til at være sammen med ham. Jeg ville personligt have svært ved at stole på og føle mig tryg ved en menneske der så kategorisk afviser en almindelig medmenneskelig handling. Jeg ved godt, at det ikke var det tråden handlede om. Håber ikke du tager det ilde op.

Roselil skriver:

Må indrømme, så undrer jeg mig over, at du overhovedet har lyst til at være sammen med ham. Jeg ville personligt have svært ved at stole på og føle mig tryg ved en menneske der så kategorisk afviser en almindelig medmenneskelig handling. Jeg ved godt, at det ikke var det tråden handlede om. Håber ikke du tager det ilde op.

Slet ikke, har selv tænkt tanken. Specielt idag efter hans opførelse! 

Jeg er træt af at han altid har nogle vilde bemærkninger når det gælder min familie, og min familie gør virkelig ikke andet imod ham end at være venlige. 

Og efter idag mistede jeg virkelig meget for ham, for jeg er ikke er barn, jeg kan godt selv se når nogle udnytter mig, og jeg skal ikke som en voksen kvinde stå og give et tidspunkt på hvornår jeg er hjemme. Dette er noget børn skal til deres forældre, ikke kærester som burde være ligesindet! 

Soonmom skriver:

Alle kan spare op, forskellen er hvor lang tid det tager og ja man hjælper self sin familie men det har ts jo allerede gjort, det er derfor det hedder at misbruge hjælpe og fralægge sig sit ansvar når ts søster IGEN ringer og tigger om hjælp og Ovenikøbet tuder 

Den skal jeg lige have skåret ud i pap: Man misbruger, når man beder om hjælp mere end én gang? Og man skal ikke bede om hjælp, når man ligger ned og er ulykkelig - deraf gråden - men når man er ovenpå og har tjek på tingene? 

Jeg bliver sgu ked af det på dine vegne, når jeg læser dine indlæg her. 

Jeg synes din kæreste lyder som et fjols uden nogen form for empati for andre mennesker. Personligt ville jeg aldrig tillade et andet menneske at behandle mig sådan.

Selvfølgelig skal du hjælpe din søster. I har jo nærmest kun hinanden