Anonym skriver:
Min kæreste og jeg har været oppe og skændes her til aften. Og jeg forstår virkelig ikke hans mening med dette, så nu prøver jeg at hører her inde er det mig der er gal på den eller ham?
Sagen er min lillesøster på 23 år har det meget svært for tiden, og hun er nu igang med at flytte.
Vi har mistet begge vores forældre, så hun har ikke mange at gå til ang hjælp til flytningen, hun har en kæreste (som ikke kan finde ud af at borer i en væg, og ikke kan glade for meget fysik arbejde grundet noget kronisk betændelse) Så hun ringer til mig og jeg siger selvfølgelig ja til at hjælpe, jeg har hjulpet hende en aften med at tømme hendes gamle lejlighed og 3 dage efter hjalp jeg hende med at hænge ting op i den nye. Hun ringede så idag grædende og spurgte om jeg ikke ville hjælpe hende med at male den gamle lejlighed og rengøre den. Hun er stresset og har det også rimelig svært med at have for mange bolde i luften. Her er det så min kæreste stiller sig på bagben. Han mener hun sagtens selv kan klare det og hvorfor jeg skal rive en hel dag ud af kalenderen og betale for benzin for at hjælpe hende. Han mener hun bare udnytter mig fordi hun er doven. De andre dage jeg hjalp hende, skændtes vi også af samme årsag, at hun sagtnes kunne finde hjælp andre steder.
Min søster er ikke doven, når jeg hjælper hende laver hun lige så meget som jeg, men hun har bare ikke så meget erfaring omkring basale ting grundet hun ikke har lært det af vores forældre inden de døde. Hun var 16 dengang. Så hun har kun mig som kan klare at hjælpe hende da vores bedsteforældre ikke rigtig er i formen længere til det.
Jeg bliver gal og siger at ikke skal blande sig i om jeg skal hjælpe min søster eller ej. Og lige meget grunden vil jeg da altid hjælpe min familie.
Hans svar til det var, jeg må gøre som jeg vil, men han ville ikke være glad over de de næste par dage...
Men hans syntes jeg er åndsvag at jeg altid vil smide alt jeg har i hænderne for at hjælpe og bruge penge på at kører ud at hjælpe hende (der er 50km imellem jeg og min søster) han vil iøvrigt også have et præcis tidpunkt for hvornår vi så er færdige, hvilket jeg ikke kan give da jeg Jo ikke ved hvor længe det tager? Men det vil han have og bliver det så ikke det præcise tidpunkt, så bryder jeg en aftale i følge ham og så bliver han sur 
Vil lige understrege, min kæreste er ikke voldelig eller noget, men han har bare en virkelig anden måde at se tingene på end jeg har!
Er det virkelig mig som er gal på den?
Jeg synes faktisk, din mand skal være flov over sin opførsel! Intet mindre end. Og tilbyde at hjælpe et ungt menneske, der ikke - som ham selv åbenbart - sidder på livets grønne gren med overskud. Og hvor er det dog for meget, at du skal angive tidspunkter for hjemkomst og at han så går rundt, som et pattebarn, og er sur de dage, du hjælper hende.
50 km. koster hvad - 3 liter benzin af 8 kroner? Jeg er helt forbavset over, han kan være så nøjeregnende.
Nuvel hvis din søster smider dig på sofaen og ser på, at du gør rent eller maler, så kan jeg begynde at tale med om, at han måske har ret. Men ellers ikke.
Som 23-årige har man sjældent midlerne til bare at betale sig fra rengøring, maling og flytning. Der er mange afhængig af fællesskabet, som så i dit tilfælde desværre ikke er jeres forældre.
Godt du holder fanen højt og hjælper din søster.
Vh.
