Nej vel?

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har været oppe og skændes her til aften. Og jeg forstår virkelig ikke hans mening med dette, så nu prøver jeg at hører her inde er det mig der er gal på den eller ham? 

Sagen er min lillesøster på 23 år har det meget svært for tiden, og hun er nu igang med at flytte. 

Vi har mistet begge vores forældre, så hun har ikke mange at gå til ang hjælp til flytningen, hun har en kæreste (som ikke kan finde ud af at borer i en væg, og ikke kan glade for meget fysik arbejde grundet noget kronisk betændelse) Så hun ringer til mig og jeg siger selvfølgelig ja til at hjælpe, jeg har hjulpet hende en aften med at tømme hendes gamle lejlighed og 3 dage efter hjalp jeg hende med at hænge ting op i den nye. Hun ringede så idag grædende og spurgte om jeg ikke ville hjælpe hende med at male den gamle lejlighed og rengøre den. Hun er stresset og har det også rimelig svært med at have for mange bolde i luften. Her er det så min kæreste stiller sig på bagben. Han mener hun sagtens selv kan klare det og hvorfor jeg skal rive en hel dag ud af kalenderen og betale for benzin for at hjælpe hende. Han mener hun bare udnytter mig fordi hun er doven. De andre dage jeg hjalp hende, skændtes vi også af samme årsag, at hun sagtnes kunne finde hjælp andre steder.

Min søster er ikke doven, når jeg hjælper hende laver hun lige så meget som jeg, men hun har bare ikke så meget erfaring omkring basale ting grundet hun ikke har lært det af vores forældre inden de døde. Hun var 16 dengang. Så hun har kun mig som kan klare at hjælpe hende da vores bedsteforældre ikke rigtig er i formen længere til det. 

Jeg bliver gal og siger at ikke skal blande sig i om jeg skal hjælpe min søster eller ej. Og lige meget grunden vil jeg da altid hjælpe min familie. 

Hans svar til det var, jeg må gøre som jeg vil, men han ville ikke være glad over de de næste par dage... 

Men hans syntes jeg er åndsvag at jeg altid vil smide alt jeg har i hænderne for at hjælpe og bruge penge på at kører ud at hjælpe hende (der er 50km imellem jeg og min søster) han vil iøvrigt også have et præcis tidpunkt for hvornår vi så er færdige, hvilket jeg ikke kan give da jeg Jo ikke ved hvor længe det tager? Men det vil han have og bliver det så ikke det præcise tidpunkt, så bryder jeg en aftale i følge ham og så bliver han sur  

Vil lige understrege, min kæreste er ikke voldelig eller noget, men han har bare en virkelig anden måde at se tingene på end jeg har! 

Er det virkelig mig som er gal på den? 

 

Spørger hun da tit om hjælp siden han reagerer sådan? Hvis ikke, så forstår jeg ham ikke.

Med hensyn til tidspunkt. Hvis du tænker I er færdig kl 17 så sig kl 19 til ham, så har du lidt tid at løbe på og du kan evt. Nå at komme hjem før tid til ham(altså før kl 19)

321 skriver:

Spørger hun da tit om hjælp siden han reagerer sådan? Hvis ikke, så forstår jeg ham ikke.

Med hensyn til tidspunkt. Hvis du tænker I er færdig kl 17 så sig kl 19 til ham, så har du lidt tid at løbe på og du kan evt. Nå at komme hjem før tid til ham(altså før kl 19)

Men han skal da ikke bestemme hvornår ts skal komme hjem? Hun er jo ikke et barn! Det tager den tid det tager. 

Jeg var blevet tosset, hvis min mand ville bestemme hvem jeg skulle hjælpe og hvor længe. Han skulle i øvrigt heller ikke blande sig i hvad jeg bruger mine egne penge på! 

Kære ts. Din mand må bare være sur. Han bliver nok god igen. Hjælp din søster og gør det der føles godt for dig. Tag en overnatning hos hende og hyg jer sammen!

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har været oppe og skændes her til aften. Og jeg forstår virkelig ikke hans mening med dette, så nu prøver jeg at hører her inde er det mig der er gal på den eller ham? 

Sagen er min lillesøster på 23 år har det meget svært for tiden, og hun er nu igang med at flytte. 

Vi har mistet begge vores forældre, så hun har ikke mange at gå til ang hjælp til flytningen, hun har en kæreste (som ikke kan finde ud af at borer i en væg, og ikke kan glade for meget fysik arbejde grundet noget kronisk betændelse) Så hun ringer til mig og jeg siger selvfølgelig ja til at hjælpe, jeg har hjulpet hende en aften med at tømme hendes gamle lejlighed og 3 dage efter hjalp jeg hende med at hænge ting op i den nye. Hun ringede så idag grædende og spurgte om jeg ikke ville hjælpe hende med at male den gamle lejlighed og rengøre den. Hun er stresset og har det også rimelig svært med at have for mange bolde i luften. Her er det så min kæreste stiller sig på bagben. Han mener hun sagtens selv kan klare det og hvorfor jeg skal rive en hel dag ud af kalenderen og betale for benzin for at hjælpe hende. Han mener hun bare udnytter mig fordi hun er doven. De andre dage jeg hjalp hende, skændtes vi også af samme årsag, at hun sagtnes kunne finde hjælp andre steder.

Min søster er ikke doven, når jeg hjælper hende laver hun lige så meget som jeg, men hun har bare ikke så meget erfaring omkring basale ting grundet hun ikke har lært det af vores forældre inden de døde. Hun var 16 dengang. Så hun har kun mig som kan klare at hjælpe hende da vores bedsteforældre ikke rigtig er i formen længere til det. 

Jeg bliver gal og siger at ikke skal blande sig i om jeg skal hjælpe min søster eller ej. Og lige meget grunden vil jeg da altid hjælpe min familie. 

Hans svar til det var, jeg må gøre som jeg vil, men han ville ikke være glad over de de næste par dage... 

Men hans syntes jeg er åndsvag at jeg altid vil smide alt jeg har i hænderne for at hjælpe og bruge penge på at kører ud at hjælpe hende (der er 50km imellem jeg og min søster) han vil iøvrigt også have et præcis tidpunkt for hvornår vi så er færdige, hvilket jeg ikke kan give da jeg Jo ikke ved hvor længe det tager? Men det vil han have og bliver det så ikke det præcise tidpunkt, så bryder jeg en aftale i følge ham og så bliver han sur  

Vil lige understrege, min kæreste er ikke voldelig eller noget, men han har bare en virkelig anden måde at se tingene på end jeg har! 

Er det virkelig mig som er gal på den? 

 

Hånden på hjertet så syntes jeg at din kæreste virker som lidt en tumpe, ja undskyld men det syntes jeg.

Selvfølgelig skal du hjælpe din søster, og du skal da som voksent menneske ikke stå til ansvar ovrefor ham, om hvor tit, og hvor meget du hjælper og hvad tid du kommer hjem. Din søster er familie, og dem hjælper man.

Soonmom skriver:

Altså jeg forstår godt din kæreste især når der et så langt mellem din søster og dig , så ja jeg synes også at hun udnytter dig særlig pga afstanden.

Det er hendes valg at flytte, så må hun jo betale sig ud af det

Langt? 50 km er ingenting i min optik. 

Hvordan mener du at kunne læse at søsteren udnytter TS? TS skriver jo netop at søsteren ikke er doven, men knokler når TS hjælper hende.

Hvad blev der af, at man som søskende hjælper hinanden?!

Altså, undskyld mig, men din kæreste lyder lidt som en småjaloux båtnakke. 

Det er din søster! Hun er ved at flytte, og hun spørger om hjælp. Vi taler ikke om, at hun forventer, du smider alting, så du kan lakere hendes negle. Du er da bare en dejlig, støttende søster. 

Og helt ærligt. Du føler dig ikke udnyttet. Du vil rent faktisk gerne hjælpe. Så burde din kæreste pænt holde mund og støtte op om det, uanset om han er enig eller ej.

321 skriver:

Spørger hun da tit om hjælp siden han reagerer sådan? Hvis ikke, så forstår jeg ham ikke.

Med hensyn til tidspunkt. Hvis du tænker I er færdig kl 17 så sig kl 19 til ham, så har du lidt tid at løbe på og du kan evt. Nå at komme hjem før tid til ham(altså før kl 19)

Nej hun spørger ikke tit om hjælp til sådan noget. 

Hun skulle sidst have hjælp i august 2018 og så nu her de sidste 2 uger hvor jeg har hjulpet 2 dage og så snart en 3 

Mom skriver:

Langt? 50 km er ingenting i min optik. 

Hvordan mener du at kunne læse at søsteren udnytter TS? TS skriver jo netop at søsteren ikke er doven, men knokler når TS hjælper hende.

Hvad blev der af, at man som søskende hjælper hinanden?!

At bede nogen hjælpe en enkel gang er ikke at udnytte, men at bede nogen hjælpe og ligge og køre landet rundt flere gange og ringede grædende er da at udnytte folk.

Det kan man da ikke være bekendt, så må man betale nogen malere for at male lejligheden 

Soonmom skriver:

At bede nogen hjælpe en enkel gang er ikke at udnytte, men at bede nogen hjælpe og ligge og køre landet rundt flere gange og ringede grædende er da at udnytte folk.

Det kan man da ikke være bekendt, så må man betale nogen malere for at male lejligheden 

Nu er det ikke alle som er født med en guldske i røven... 

og selvfølgelig hjælper man sgu da sin familie om det en dag eller 3... 

Håber da ikke du kommer til at stå med håret i postkassen og din familie nægter at hjælpe dig...

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har været oppe og skændes her til aften. Og jeg forstår virkelig ikke hans mening med dette, så nu prøver jeg at hører her inde er det mig der er gal på den eller ham? 

Sagen er min lillesøster på 23 år har det meget svært for tiden, og hun er nu igang med at flytte. 

Vi har mistet begge vores forældre, så hun har ikke mange at gå til ang hjælp til flytningen, hun har en kæreste (som ikke kan finde ud af at borer i en væg, og ikke kan glade for meget fysik arbejde grundet noget kronisk betændelse) Så hun ringer til mig og jeg siger selvfølgelig ja til at hjælpe, jeg har hjulpet hende en aften med at tømme hendes gamle lejlighed og 3 dage efter hjalp jeg hende med at hænge ting op i den nye. Hun ringede så idag grædende og spurgte om jeg ikke ville hjælpe hende med at male den gamle lejlighed og rengøre den. Hun er stresset og har det også rimelig svært med at have for mange bolde i luften. Her er det så min kæreste stiller sig på bagben. Han mener hun sagtens selv kan klare det og hvorfor jeg skal rive en hel dag ud af kalenderen og betale for benzin for at hjælpe hende. Han mener hun bare udnytter mig fordi hun er doven. De andre dage jeg hjalp hende, skændtes vi også af samme årsag, at hun sagtnes kunne finde hjælp andre steder.

Min søster er ikke doven, når jeg hjælper hende laver hun lige så meget som jeg, men hun har bare ikke så meget erfaring omkring basale ting grundet hun ikke har lært det af vores forældre inden de døde. Hun var 16 dengang. Så hun har kun mig som kan klare at hjælpe hende da vores bedsteforældre ikke rigtig er i formen længere til det. 

Jeg bliver gal og siger at ikke skal blande sig i om jeg skal hjælpe min søster eller ej. Og lige meget grunden vil jeg da altid hjælpe min familie. 

Hans svar til det var, jeg må gøre som jeg vil, men han ville ikke være glad over de de næste par dage... 

Men hans syntes jeg er åndsvag at jeg altid vil smide alt jeg har i hænderne for at hjælpe og bruge penge på at kører ud at hjælpe hende (der er 50km imellem jeg og min søster) han vil iøvrigt også have et præcis tidpunkt for hvornår vi så er færdige, hvilket jeg ikke kan give da jeg Jo ikke ved hvor længe det tager? Men det vil han have og bliver det så ikke det præcise tidpunkt, så bryder jeg en aftale i følge ham og så bliver han sur  

Vil lige understrege, min kæreste er ikke voldelig eller noget, men han har bare en virkelig anden måde at se tingene på end jeg har! 

Er det virkelig mig som er gal på den? 

 

Selvfølgelig skal du hjælpe din søster om det er en dag eller 3... 

jeg har også mistet mine forældre, så ved hvad det vil sige, at have lidt familie og man tager sig, af det man har tilbage... 

hvorfor er du sammen med sådan en mand? Han lyder ikke særlig sympatisk...

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har været oppe og skændes her til aften. Og jeg forstår virkelig ikke hans mening med dette, så nu prøver jeg at hører her inde er det mig der er gal på den eller ham? 

Sagen er min lillesøster på 23 år har det meget svært for tiden, og hun er nu igang med at flytte. 

Vi har mistet begge vores forældre, så hun har ikke mange at gå til ang hjælp til flytningen, hun har en kæreste (som ikke kan finde ud af at borer i en væg, og ikke kan glade for meget fysik arbejde grundet noget kronisk betændelse) Så hun ringer til mig og jeg siger selvfølgelig ja til at hjælpe, jeg har hjulpet hende en aften med at tømme hendes gamle lejlighed og 3 dage efter hjalp jeg hende med at hænge ting op i den nye. Hun ringede så idag grædende og spurgte om jeg ikke ville hjælpe hende med at male den gamle lejlighed og rengøre den. Hun er stresset og har det også rimelig svært med at have for mange bolde i luften. Her er det så min kæreste stiller sig på bagben. Han mener hun sagtens selv kan klare det og hvorfor jeg skal rive en hel dag ud af kalenderen og betale for benzin for at hjælpe hende. Han mener hun bare udnytter mig fordi hun er doven. De andre dage jeg hjalp hende, skændtes vi også af samme årsag, at hun sagtnes kunne finde hjælp andre steder.

Min søster er ikke doven, når jeg hjælper hende laver hun lige så meget som jeg, men hun har bare ikke så meget erfaring omkring basale ting grundet hun ikke har lært det af vores forældre inden de døde. Hun var 16 dengang. Så hun har kun mig som kan klare at hjælpe hende da vores bedsteforældre ikke rigtig er i formen længere til det. 

Jeg bliver gal og siger at ikke skal blande sig i om jeg skal hjælpe min søster eller ej. Og lige meget grunden vil jeg da altid hjælpe min familie. 

Hans svar til det var, jeg må gøre som jeg vil, men han ville ikke være glad over de de næste par dage... 

Men hans syntes jeg er åndsvag at jeg altid vil smide alt jeg har i hænderne for at hjælpe og bruge penge på at kører ud at hjælpe hende (der er 50km imellem jeg og min søster) han vil iøvrigt også have et præcis tidpunkt for hvornår vi så er færdige, hvilket jeg ikke kan give da jeg Jo ikke ved hvor længe det tager? Men det vil han have og bliver det så ikke det præcise tidpunkt, så bryder jeg en aftale i følge ham og så bliver han sur  

Vil lige understrege, min kæreste er ikke voldelig eller noget, men han har bare en virkelig anden måde at se tingene på end jeg har! 

Er det virkelig mig som er gal på den? 

 

Jeg syntes du er en super fantastisk søster :) det er så dejligt at man kan ringe til sin søster og så vil hun hjælpe :)

Jeg ville køre til verdens ende for min søster og jeg ved at hun ville gøre det samme :)

Så ærligt så syntes jeg din kæreste lyder ret ufølsom :(