Anonym skriver:
Igen.
Så havde jeg jo nok ikke skrevet det vel hvis jeg ikke mente det.
Og ja det har jeg det fint med. Min mor har direkte sagt at jeg var et forfærdeligt barn og var jeg kommet først var jeg blevet enebarn. Derudover har hun ærligt fortalt mig at hun har villet vælge mig fra hvis hendes ( nu eks) mand havde bedt hende om det.
Jeg er ikke gået i stykker af det eller taget det personligt. For jeg er klar over at det var min mor der havde problemet og ikke mig.
Jeg er ikke så. "stærk" eller "sej" som du. For da min mor valgte at fortælle mig jeg ikke var et ønskebarn og at jeg egentligt skulle have været en abort, blev jeg utrolig ked af det.
På trods af min mor elsker mig har den viden for evigt ødelagt noget hos mig. Og hos min relation til min mor.
Jeg ville helt ærligt ønske hun havde holdt den ærlighed for sig selv.
Men ja som du siger så vi alle forskellige. Men jeg ville ALDRIG fortælle mine børn (voksene eller ej) hvis noget i forbindelse med dem har været forfærdeligt for mig. Den viden er ubetydelig for dem, set med mine øjne.
Anmeld
Citér