Anonym skriver:
Hahaha du hører hvad du vil høre og du er meget glad for at høre dig selv. Du er helt væk
Vi er tydeligvis flere, der er “helt væk”. Jeg har det virkelig svært med tanken om, hvad der har gjort dig så forhærdet, at du både er upåvirket af, hvad andre - din mor - har delt med dig af info, hun skulle have skånet dig for, og af, hvad du kunne give dit eget barn af skrammer på sjælen ved at gentage din mors skånselsløst ærlige adfærd.
Og jeg har hele tiden været med på, at det er din søn som voksen, du ville svare ærligt. Jeg har selv to voksne sønner, som hverken er overbeskyttede eller curlet, og jeg har ikke lyst til at forestille mig, hvordan de ville reagere, hvis jeg inddrog dem i noget så privat og sårbart som en oplevelse af, at amningen af dem føltes som et seksuelt overgreb. Egentlig ville jeg håbe, de ville være stærke nok til at bede mig holde min mund og lade være med at delagtiggøre dem i noget, det på ingen måde gav dem noget godt at vide. At de ville være i stand til at mærke deres egne grænser og sige fra over for mig. Hvad skal en voksen mand dog med sådan en viden?
På mig virker det voldsomt egocentrisk at mene, man som mor er så vigtig, at man har ret til at krænge alt, hvad man føler og har følt, ud for sine børn. Det er i hvert fald ikke børnenes følelser, man har for øje.
Anmeld
Citér