Sex føles som overgreb

Mor og meget mere skriver:

Vi er tydeligvis flere, der er “helt væk”. Jeg har det virkelig svært med tanken om, hvad der har gjort dig så forhærdet, at du både er upåvirket af, hvad andre - din mor - har delt med dig af info, hun skulle have skånet dig for, og af, hvad du kunne give dit eget barn af skrammer på sjælen ved at gentage din mors skånselsløst ærlige adfærd. 

Og jeg har hele tiden været med på, at det er din søn som voksen, du ville svare ærligt. Jeg har selv to voksne sønner, som hverken er overbeskyttede eller curlet, og jeg har ikke lyst til at forestille mig, hvordan de ville reagere, hvis jeg inddrog dem i noget så privat og sårbart som en oplevelse af, at amningen af dem føltes som et seksuelt overgreb. Egentlig ville jeg håbe, de ville være stærke nok til at bede mig holde min mund og lade være med at delagtiggøre dem i noget, det på ingen måde gav dem noget godt at vide. At de ville være i stand til at mærke deres egne grænser og sige fra over for mig. Hvad skal en voksen mand dog med sådan en viden? 

På mig virker det voldsomt egocentrisk at mene, man som mor er så vigtig, at man har ret til at krænge alt, hvad man føler og har følt, ud for sine børn. Det er i hvert fald ikke børnenes følelser, man har for øje. 

Det er præcis det, jeg mener.

Du formår - som sædvanlig havde jeg nær sagt - at formulere det rigtig godt. 

Anonym skriver:

Du er endnu en af dem der læser hvad du vil og ikke hvad der står. 

Må jeg have lov til at spørge i hvilken sammenhæng du forestiller dig at "Jeg stoppede med at amme dig den gang du var baby, fordi det føltes som et overgreb" potentielt kommer til at dukke op i en samtale med din voksne søn?

Pikku Myy skriver:

Må jeg have lov til at spørge i hvilken sammenhæng du forestiller dig at "Jeg stoppede med at amme dig den gang du var baby, fordi det føltes som et overgreb" potentielt kommer til at dukke op i en samtale med din voksne søn?

Hvis sønnen en dag spørger hende, hvorfor hun stoppede med at amme ham - har hun skrevet i et indlæg 

Pikku Myy skriver:

Må jeg have lov til at spørge i hvilken sammenhæng du forestiller dig at "Jeg stoppede med at amme dig den gang du var baby, fordi det føltes som et overgreb" potentielt kommer til at dukke op i en samtale med din voksne søn?

Det har jeg da ingen steder sagt at jeg forestiller mig at en samtale vil komme. Jeg siger at HVIS min søn som voksen en dag kom og spurgte om jeg havde ammet ham. Så ville jeg sige nej og dertil ville spørgsmålet “hvorfor” jo nok komme og dertil ville jeg aldrig lyve. Men ville ærligt fortælle hvorfor. 

Men folk herinde har på intet tidspunkt læst noget af det jeg har skrevet rigtigt. Men i stedet blot konkluderet at jeg er en forfærdelig mor der umotiveret vil fortælle mit barn ALT. 

Derudover konkluderer folk også at jeg er ødelagt osv fordi jeg ikke har taget skade af min mors udtalelser. Men har ALDRIG sagt at det var en ok udtalelser og at jeg selv ville vælge mit barn fra eller synes det er ok at man gør det. Men igen. Så læser folk kun hvad de selv vil og ikke hvad der står. 

Anonym skriver:

Det har jeg da ingen steder sagt at jeg forestiller mig at en samtale vil komme. Jeg siger at HVIS min søn som voksen en dag kom og spurgte om jeg havde ammet ham. Så ville jeg sige nej og dertil ville spørgsmålet “hvorfor” jo nok komme og dertil ville jeg aldrig lyve. Men ville ærligt fortælle hvorfor. 

Men folk herinde har på intet tidspunkt læst noget af det jeg har skrevet rigtigt. Men i stedet blot konkluderet at jeg er en forfærdelig mor der umotiveret vil fortælle mit barn ALT. 

Derudover konkluderer folk også at jeg er ødelagt osv fordi jeg ikke har taget skade af min mors udtalelser. Men har ALDRIG sagt at det var en ok udtalelser og at jeg selv ville vælge mit barn fra eller synes det er ok at man gør det. Men igen. Så læser folk kun hvad de selv vil og ikke hvad der står. 

 

Det er nu i høj grad dig, der fejllæser og -tolker andre. Jeg er fuldstændigt med på, at du ville svare din voksne søn sådan, hvis han kom og spurgte, om du havde ammet ham. Og jeg mener stadig, som jeg hele tiden har gjort, at i en sådan situation er der ingen som helst grund til at fortælle en privat og for sønnen uventet sandhed, som såvel voksne som mindre børn meget nødigt vil høre fra deres mor. Det hører under “Too much information” ligesom detaljer om ensforældres (og voksne børns) sexliv, fx. 

Mor og meget mere skriver:

Det er nu i høj grad dig, der fejllæser og -tolker andre. Jeg er fuldstændigt med på, at du ville svare din voksne søn sådan, hvis han kom og spurgte, om du havde ammet ham. Og jeg mener stadig, som jeg hele tiden har gjort, at i en sådan situation er der ingen som helst grund til at fortælle en privat og for sønnen uventet sandhed, som såvel voksne som mindre børn meget nødigt vil høre fra deres mor. Det hører under “Too much information” ligesom detaljer om ensforældres (og voksne børns) sexliv, fx. 

 

Og jeg er af den overbevisning at man aldrig skal lyve for sine børn. Min søn opdrages med at hvis han ikk kan tåle sandheden skal han heller ikke spørger efter den. 

Det er det sundestes forhold man kan have mellem forældre og børn i MIN optik. Respekter det!!

Anonym skriver:

Og jeg er af den overbevisning at man aldrig skal lyve for sine børn. Min søn opdrages med at hvis han ikk kan tåle sandheden skal han heller ikke spørger efter den. 

Det er det sundestes forhold man kan have mellem forældre og børn i MIN optik. Respekter det!!

Men det ville jo ikke være en løgn, hvis svaret var, at du ikke følte dig tilpas i amningen og derfor valgte at gå en anden vej. 

Jeg er som sådan enig i, at man ikke skal stille spørgsmål, hvor man ikke ønsker at høre svaret. Men hvis jeg spurgte min mor, hvorfor amningen af mig kiksede, ville jeg aldrig kunne forudse, at svaret kunne være så ubehageligt som, at min mor følte, at jeg forgreb mig på hende. Der er forskel på at stillle uskyldige spørgsmål og eksistentielle.

Men jeg er også typen, der sætter pris på, at mine forældre ikke fortæller mig, om de bollede i går, når jeg spørger, hvad de lavede i weekenden.

KASS skriver:

Men det ville jo ikke være en løgn, hvis svaret var, at du ikke følte dig tilpas i amningen og derfor valgte at gå en anden vej. 

Jeg er som sådan enig i, at man ikke skal stille spørgsmål, hvor man ikke ønsker at høre svaret. Men hvis jeg spurgte min mor, hvorfor amningen af mig kiksede, ville jeg aldrig kunne forudse, at svaret kunne være så ubehageligt som, at min mor følte, at jeg forgreb mig på hende. Der er forskel på at stillle uskyldige spørgsmål og eksistentielle.

Men jeg er også typen, der sætter pris på, at mine forældre ikke fortæller mig, om de bollede i går, når jeg spørger, hvad de lavede i weekenden.

Respekter vores forskelligheder. 

Jeg checker ud fra debatten nu. Gider ikke bruge mere tid på den 

Og så blev endnu en tråd ødelagt af folks diskussioner, som intet har med TS at gøre .. Man burde måske have taget den et andet sted, og i det mindste have talt pænt til hinanden på trods af folks forskelligheder..

Ts hvor er det godt, at du har fået snakket med din mand, og at han kan forstå dig og gerne vil finde en løsning.. Dejligt med et rigtigt mandfolk, der tænker på andre .. Derudover vil jeg mene, at det sagtens kan have med aborterne at gøre.. Efter alle mine undersøgelser i forbindelse med graviditet, så kunne jeg på et tidspunkt slet ikke have, at min kæreste gav mig finger.. Jeg følte, at han var ved at undersøge mig ligesom lægerne.. Så psyken gør en del, når man har været udsat for noget ubehageligt

Anonym skriver:

Og så blev endnu en tråd ødelagt af folks diskussioner, som intet har med TS at gøre .. Man burde måske have taget den et andet sted, og i det mindste have talt pænt til hinanden på trods af folks forskelligheder..

Ts hvor er det godt, at du har fået snakket med din mand, og at han kan forstå dig og gerne vil finde en løsning.. Dejligt med et rigtigt mandfolk, der tænker på andre .. Derudover vil jeg mene, at det sagtens kan have med aborterne at gøre.. Efter alle mine undersøgelser i forbindelse med graviditet, så kunne jeg på et tidspunkt slet ikke have, at min kæreste gav mig finger.. Jeg følte, at han var ved at undersøge mig ligesom lægerne.. Så psyken gør en del, når man har været udsat for noget ubehageligt

Der er faktisk ingen, der skriver, at hun ikke må have det problem.

Men har man sådan et problem, så skal man gøre noget ved det - f.eks. tale med en psykolog.