Anonym skriver:
ja. Og det er frustrerende. Jeg er blevet bedre til og åbne munden, og snakke. Men han halter bagud med at tale om sine følelser og meninger.
Jeg har allerede prøvet og sælge ideen med parterapi, men det virker ikke. Han vil IKKE
Han mener bare at vi skal tage alting som det kommer. Han bekymrer sig sjældent 
Men det er nødvendigt at han for nogle redskaber også, for vi har begge to uhensigtsmæssig opførsel.
Jeg har kendt min mand i gisp 26 år. Han taler ikke meget, han er ikke til at tale om dybe følelser og han siger fx ikke: jeg elsker dig spontant.
Han har valgt mig, har forelsket sig i mig og her stadig og det til trods for jeg vender og drejer alting (ikke for ingen ting jeg er uddannet cand mag i filosofi), jeg elsker at tale om ALT. En af vores store skænderier som næsten førte til jeg gav helt op (ej pjat) var da vi var i ROM og jeg spurgte: hvad tror du paven laver på en fridag. Hans svar var: det ved jeg ikke.... for h.... da jeg spurgte ikke hvad du vidste, men hvad du troede... og det var han da pisse ligeglad med... vi er dybt forskellige, vi er på mange områder som ild og vand, og alligevel elsker jeg ham helt ned i lilletåen og tror vi bliver et af de par der dør med en uges mellemrum
jeg kan også hade ham, jeg kan synes han er det mest irriterende, kedelige, intetsigende, dumme menneske på denne jord og drømme om når vi går fra hinanden.
Vi er forresten også røv kedelige - lige nu sidder vi med hver vores tablet, og et bliver nok ikke til mere snak i aften før godnat. Men uha det har også,været en af de talende aftner, fordi vi var ude med en pose mad til en familie der trængte og så brugte vi da 10 minutter på at debattere kontanthjælpsloft og vores mulighed for at hjælpe lidt mere.
Din mand er ikke underlig eller “unormal” og han skal ikke nødvendigvis ændre sig ind i det billede du har af det perfekte familieliv. I skal begge ændre jer og finde den gode rytme for netop jeres familie, hvor der er plads til jer begge to. Udover det er han absolut ikke den første mand jeg har hørt brok over, der går til fodbold, går i byen osv også selvom han er blevet far, for nogle tager det lige lidt længere tid at opfatte hvad det betyder...
men må indrømme jeg synes, du tegner et meget dårligt billede af ham. Og du maler et meget rosenrødt og nærmest Hollywood film billede af det familieliv du vil have - og I skal finde det midt imellem.