Han er for meget

Anonym skriver:

Det gik fint, vi fik ikke snakket.  Men vi snakkede fodbold hehe.. også fint. Han virkede meget stolt af at vise vores søn til fodbold vennerne...

Han siger han er ok, men det føles slet ikke som om vi er kone og mand. Måske er mine følelsern ikke de samme for ham :/ de er i hvertfald droslet meget ned, og jeg har underligt nok ikke samme lyst til ham mere 

Jeg føler heller ikke jeg er “sur” eller indebrændt. Det må være godt, for så kan jeg da arbejde mere konstruktivt pæ forholdet og mig selv.

er ikke engang jaloux mere, selvom han fik set lidt i går. Mens jeg var der. Ved ikke hvad der sker, måske har jeg indset at det bare er sådan. Fair nok, han vil solo sex. Jeg har slet ikke lyst, min søn fylder for meget. 

Tror det er nybagt mor ABC, at følelserne for ens mand i hvert fald de seksuelle kan være dalende i starten. Man får så meget nærhed og nærvær og kærlighed med det lille nye væsen - kroppen er fyldt op med at blive rørt og "brugt" og man er ikke fyr og flamme efter at blive rørt, for man bliver rørt hele tiden. 

Tror det ville være så godt for dig at få talt med din sundhedsplejerske, for så kan hun fortælle dig, hvor meget af det du oplever og føler er fuldstændig "normalt".

lineog4 skriver:

Tror det er nybagt mor ABC, at følelserne for ens mand i hvert fald de seksuelle kan være dalende i starten. Man får så meget nærhed og nærvær og kærlighed med det lille nye væsen - kroppen er fyldt op med at blive rørt og "brugt" og man er ikke fyr og flamme efter at blive rørt, for man bliver rørt hele tiden. 

Tror det ville være så godt for dig at få talt med din sundhedsplejerske, for så kan hun fortælle dig, hvor meget af det du oplever og føler er fuldstændig "normalt".

Amen! Alle tvivler på deres følelser i forholdet når de lige er blevet forældre. Fokus er bare et helt andet sted + man er fyldt op af fysisk nærvær. Jeg tror ikke jeg lyver hvis jeg siger vi ikke knaldede i sådan 8mdr efter fødslen af den første   jeg magtede det slet ikke når jeg også havde et lille menneske hængende på mig konstant. Mine børns far var dog også meget large og pressede slet ikke på. 

Mor11 skriver:

Amen! Alle tvivler på deres følelser i forholdet når de lige er blevet forældre. Fokus er bare et helt andet sted + man er fyldt op af fysisk nærvær. Jeg tror ikke jeg lyver hvis jeg siger vi ikke knaldede i sådan 8mdr efter fødslen af den første   jeg magtede det slet ikke når jeg også havde et lille menneske hængende på mig konstant. Mine børns far var dog også meget large og pressede slet ikke på. 

Ærligt kan slet ikke huske hvornår vi kom i gang igen, men det var absolut ikke hurtigt.

Og jeg elskede at se min mand med vores datter, blev varm inden i og var boblende lykkelig - men det var som far ikke som min kæreste - for pokker havde jo en der suttede på mine bryster 24/7 bare tanken om, at han også skulle røre dem var da nok til jeg havde lyst til at skrige.

Og sådan kører et forhold op og ned, og er man parat til ar smide håndklædet i ringen ved hver evig eneste omgang: jeg er ikke forelsket, så tænker jeg ikke man når sølvbryllup. 

26 år med samme mand, og det har da ikke været 26 år, hvor jeg havde lyst til ham hver dag, ikke 26 år uden tvivl.... 

lineog4 skriver:

Ærligt kan slet ikke huske hvornår vi kom i gang igen, men det var absolut ikke hurtigt.

Og jeg elskede at se min mand med vores datter, blev varm inden i og var boblende lykkelig - men det var som far ikke som min kæreste - for pokker havde jo en der suttede på mine bryster 24/7 bare tanken om, at han også skulle røre dem var da nok til jeg havde lyst til at skrige.

Og sådan kører et forhold op og ned, og er man parat til ar smide håndklædet i ringen ved hver evig eneste omgang: jeg er ikke forelsket, så tænker jeg ikke man når sølvbryllup. 

26 år med samme mand, og det har da ikke været 26 år, hvor jeg havde lyst til ham hver dag, ikke 26 år uden tvivl.... 

Det er bare ufedt når han frivilligt vælger at møde på arbejde en time før 

Tak, gør du bare det. 

Det bliver et langt og sejt træk at arbejde på 

Anonym skriver:

Det er bare ufedt når han frivilligt vælger at møde på arbejde en time før 

 

Tak, gør du bare det. 

Det bliver et langt og sejt træk at arbejde på 

Men det gør man jo en gang imellem. Gør min mand da også. Eller han som i dag ringer og fortæller er møde trækker ud og står alene med børnene, legeaftale, mit eget arbejde som krævede jeg blev hjemme (nogle skulle aflevere oas) så jeg ikke kunne få købt ind og dermed ja så endte vi med rugbrød, for han kom først lidt over 8. 

Sådan er det jo at gå på arbejde nogle gange må.man vise lidt fleksibilitet.

Igen jeg tror jeres forventninger til det at være en familie ikke er afstemt og jeg tror du "glemmer" at sige dine forvent Inger højt fordi du forventer han tænker som dig- det gør han ikke, du må sige dine forventninger højt og så må du også være parat til at høre at han ikke forventer og ønsker præcis det samme som dig. 

Jeg kunne også tage en time tidligere på arbejde (ej okay tager afsted 7.15 så der skulle nu meget til st jeg gad sætte.mig på cyklen 6.15) og ikke ane det fornærmede. 

Anonym skriver:

Det er bare ufedt når han frivilligt vælger at møde på arbejde en time før 

 

Tak, gør du bare det. 

Det bliver et langt og sejt træk at arbejde på 

For pokker hvad hvis han føler det er det han primært kan bidrage med lige nu? Det økonomiske aspekt. Tal nu sammen for fanden i stedet for at sidde og bare se på og konkludere at hsn er en nar. Spørg ham hvad der trækker? Er det for de ekstra penge? Er de bag ud på jobbet? Eller er det bare for sjov? 

Jeg syntes lige meget hvad vi skriver, finder du noget nyt som han gør forkert. 

At han tager en time tidligere på arbejde er noget alle kan gøre, min mand gør det også tit, for så kan han komme tidligere hjem. 

Jeg er tit med min mand ude og se på ræs, og fiske, men det er ikke noget som intressere mig som sådan, men jeg tager med for at hygge med ham, og vi ender altid med at have det skide sjovt. 

I er nybagte forældre, som helt nybagte for en månede siden, i kender ikke helt jeres roller endnu som forældre, og dette kan tage noget tid. Istedet for at fokusere på alt han gør forkert, så kig på hvad han gør rigtig. 

Du har sat nogle drømme og forventinger som slet ikke lever op til virkeligheden, og det må du se i øjnene. Snakker du overhovedet med ham? 

Min mand er heller ikke det store snakkehovede, men er der noget som går mig på går jeg hen til ham og siger” hør jeg vil gerne lige have du lytter lige 5 min på hvad jeg har at sige” Istedet for at lige pludselig komme med en bombe af alt der irretere en. 

Min mand har selv engang forklarede mig, han ser slet ikke tingene som jeg, når han feks kommer sent hjem fra arbejde tænker han ikke på at jeg står derhjemme med maden klar og venter i nuet. Han tænker han må gøre sit arbejde færdig ellers er der mere at lave imorgen. Mænd og kvinder tænker ikke ens, og mænd kan slet ikke se hvad vi tænker. Så du må åbne munden hvis du vil have tingene til at fungere og ikke bare lade ham gætte sig frem til hvad der gør dig sur og trist. 

Nej det er faktisk ok, jeg har vænnet mig til tanken om at jeg er mest med vores søn. Og det er fint, så længe jeg kan se han gør en indsats i at være der. 

det er bare jeg føler at han fravælger at bruge tid med mig.. men jeg er heller ikke så spændende under en barsel   igen det er mine komplekser jeg skal arbejde med.. Og så skal jeg lære at man ikke altid behøver reflektere over alting. Tror også det er fordi vi Er meget forskellige begge to, og det har jeg altid haft lidt af et issue omkring.. Jeg er ikke ligeså spontan og smart i en fart fxMen forskellighed er også godt.

Men ja, jeg venter lige svar på, hvornår jeg kan starte til psykolog. 

Vil foreslå ham en dag, hvor det bare er os to, mens baby bliver passet lidt. Jeg ammer ikke.

ærligt talt så er jeg pisse bange for, at han synes jeg er kedelig og uinteressant på barsel. Igen det er mine tanker der er galt på den, og mit selvværd. 

Har også en sød mødre gruppe! Jeg må virkelig pakke min attitude væk :/ det er bare svært! Han fortjener det jo ikke.. min væremåde. 

Mine forældre har altid forkælet mig. Er forkælet  og vant til og få tingene på mine præmisser