Han er for meget

Anonym skriver:

Men ellers efter jeg har tænkt over det, så synes jeg ikke det er så slemt igen.

 

det er stadig ubehageligt, og gør mig ked af det. Men jeg er alligevel den dame han har barn med og som han deler seng med.

der er sker sindssygt meget de sidste 6 mdr for os begge. Flytning, ægteskab og barn. Håber lidt at han vil se mindre af alt det, når vi engang kan være sammen igen.

 

jef starter også til psykolog 

Der er nemlig sket sindsygt meget i jeres liv den sidste tid. I er begge flyttet hjemmefra, oveni købet sammen med det samme, er blevet huhej gift uden det rigtig var planlagt og et stort ønske for ham, og så har i også fået en baby der heller ikke var en del af planerne! Og i er kun lige rundet 20 år.

Det er sgu voldsomt. 

Jeg tænker at nu er i på plads, babyen er ude af maven, roen begynder måske at sænke sig lidt, og han mærker måske hvordan hans liv lige ændrede sig helt vildt drastisk på bare 6mdr. Jeg tænker i hvertfald at hvis hans adfærd er ny ift pornoen, at det er et symptom.. andre ville måske have reageret ved at tage vildt meget ud af huset, i byen med vennerne.. bruge tid på det der pludselig blev revet væk uden man helt var klar. 

Jeg tror 100% det er en reaktion på alle de begivenheder og alt det han har skulle forholde sig til lige pludselig.

jeg ville tale med ham om det. Fortælle ham hvad det gjorde ved mit selvværd, og så ellers spørge ham om han mangler noget fra dig, og tal om alt det crazy shit der er overgået jer det sidste halve år. Har i talt om det? Reflekteret over det? Talt om hvad det har gjort ved jer og hvad jeres tanker har været undervejs? Eller har i bare stået og bidt tænderne sammen og ventet på det var overstået for derefter at ligge låg på som om intet var hændt? 

lineog4 skriver:

Vil lige sige min mand ofte ikke svarer mig - jeg mener han har en hørenedsættelse præcis på min stemmes frekvens 

Din mand er helt klart meget glad for porno, hvis din beskrivelse er den hele sandhed, og du og han kan tale om, hvad det gør ved dig - synes du skal holde dig for ord som klam osv. Men bare forklare, at en kvinde kan blive usikker på sit eget værd og sin krop efter en graviditet og fødsel, derfor kan du blive meget usikker når du ved han vælger porno til når du er hjemme....

Men åh ja det famøse men, I skal finde rytmen i en familie. En rytme i en familie er ikke man har fokus på hinanden hele tiden - det er især svært når den ene går hjemme og den anden går på arbejde. Tror de fleste her inde kan nikke genkendende til, at man stod på spring som en tiger efter 8 timer med baby og man kunne høre nøglen i døren, nu skulle der snakkes og så kiggede farmand på baby, sagde hej til baby og havde så ellers behov for at skifte tøj, gå på toilettet, sidde ned og lande... Han var mæt af samtaler med voksne og jeg selv var hungrende... I er to steder i livet og samme sted- meget mærkeligt. Og du skal som andre skriver i tråden få fokus lidt væk fra dig selv og kun dine følelser, når man skal skabe en familie skal der files mange kanter og man skal rumme den anden og den andens særheder. Nej du skal ikke nødvendigvis rumme pornoen, men du skal rumme han har behov for at sidde i sofaen og have fokus på andet end dig, du skal rumme hans hverdag så og sige... 

Du er ikke den første med en lille baby som har tænkt alle de tanker, du er ikke den første med en baby, der har været skuffet over farmands opmærksomhed - tror faktisk alle har prøvet det i hvert fald et kort øjeblik. Mit råd er egentlig ikke parterapi, synes det er ar skyde gråspurve med kanoner, mit råd er egentlig mere, at du skal komme i en mødregruppe, få voksen indhold i dit liv, så din mand ikke skal udfylde hele den rolle, gå på café med et par piger, lav en vi syr børnetøj gruppe eller hvad pokker ved jeg. Så når din mand kommer hjem og sidder med telefonen og ikke svarer, så smiler du og laver dine ting. At være par betyder også man kan være alene sammen, den ene sidder med telefon og den anden løser en bog, man behøver ikke være sociale hele tiden, så dør i hvert fald en person som mig (og min mand). Stilhed er fantastisk også når man er sammen.

Det er sjovt, at du skriver det der.. Det fik mig lige til at tænke på min sidste tid hos psykologen (hvor jeg netop ville have redskaber til at klare min jalousi).. 

Min psykolog og jeg talte om, hvad der ville ske, hvis min kæreste fx smuttede med en anden - hvad der var tilbage for mig, og det kunne jeg simpelthen ikke svare på.. Altså det eneste jeg sagde var tomhed, ensomhed og tristhed.. Og så havde jeg jo selvfølgelig min familie.. Så spurgte psykologen "jamen hvad med dig selv? Er der ikke noget tilbage af dig selv?", og nej det følte jeg ikke, at der var..

Jeg er simpelthen smeltet sammen med min kæreste, og det gør så, at jeg bliver jaloux over det mindste, for hvis jeg mister ham, så mister jeg mig selv.. Og hvorfor er jeg smeltet sammen med ham? Fordi jeg går hjemme og ingenting laver.. Jeg er arbejdsløs og sygemeldt pga. gener i graviditeten, og har faktisk kun en enkelt veninde, der vil mødes.. Så jeg har sådan set kun ham.. Så nu har jeg aftalt med mig selv (og min kæreste), at jeg skal lidt mere ud og have fokus på mig selv igen, så jeg igen bliver et individ.. 

Måske det er det samme for ts? 

Det er sjovt, at du skriver det der.. Det fik mig lige til at tænke på min sidste tid hos psykologen (hvor jeg netop ville have redskaber til at klare min jalousi).. 

Min psykolog og jeg talte om, hvad der ville ske, hvis min kæreste fx smuttede med en anden - hvad der var tilbage for mig, og det kunne jeg simpelthen ikke svare på.. Altså det eneste jeg sagde var tomhed, ensomhed og tristhed.. Og så havde jeg jo selvfølgelig min familie.. Så spurgte psykologen "jamen hvad med dig selv? Er der ikke noget tilbage af dig selv?", og nej det følte jeg ikke, at der var..

Jeg er simpelthen smeltet sammen med min kæreste, og det gør så, at jeg bliver jaloux over det mindste, for hvis jeg mister ham, så mister jeg mig selv.. Og hvorfor er jeg smeltet sammen med ham? Fordi jeg går hjemme og ingenting laver.. Jeg er arbejdsløs og sygemeldt pga. gener i graviditeten, og har faktisk kun en enkelt veninde, der vil mødes.. Så jeg har sådan set kun ham.. Så nu har jeg aftalt med mig selv (og min kæreste), at jeg skal lidt mere ud og have fokus på mig selv igen, så jeg igen bliver et individ.. 

Måske det er det samme for ts? 

Ja, det tror jeg! Men jeg skal bare have ro også, og så skal jeg bruge tid med de få jeg kender i byen.

vi er ikke så gode til at snakke om hvad der skete de måneder. Eller reflektere mener jeg. Vi har kun lige snakket om at der er sket meget. Og ikke andet 

Jeg håber jeg kan få flere værktøjer af psykologen. 

Anonym skriver:

Tror du har meget ret i din beskrivelse af det hele særligt det med at jeg hungrer efter voksen kontakt.

vil sige min mødregruppe er de rigtig unge, ned til 18 år. Jeg er selv 21, det er en gruppe for unge mødre. Jeg har ikke særlig meget tilfælles med dem desværre. Men jeg giver det alligevel mange forsøg og vi ses da også. 

Jeg prøver virkelig at komme ud også

Søg en mødregruppe fx her, find babyrytmik, babysvømning, suklub, babybif, kontakt veninder og venner. Smid computeren væk i hvert fald når den er med til at støtte din usikkerhed, hellere se endeløse serier på Netflix. 

Jeg drev også min mand til vanvid, da jeg gik på barsel (første barsel, de andre der var jeg flad når han kom hjem) - og kunne ikke forstå han ikke ville tale med mig konstant, nu havde jeg ligesom kun talt med baby hele dagen.... var også usikker på mig selv, min krop, kærligheden, tiltrækningen og så videre. Jeg handlede bare ikke på det - altså udover jeg talte som et vandfald fra han stak nøglen i døren. 

Som en anden skriver, du skal ud og finde dig, det som ikke er smeltet sammen med kæresten, det der gør dig til dig, det som du kan uden ham, det so  giver dig næring som menneske, så det du fortæller er så interessant så det vinder over telefonen. Os barslende mødte er sgu ikke altid så spændende at lytte til 

Søg en mødregruppe fx her, find babyrytmik, babysvømning, suklub, babybif, kontakt veninder og venner. Smid computeren væk i hvert fald når den er med til at støtte din usikkerhed, hellere se endeløse serier på Netflix. 

Jeg drev også min mand til vanvid, da jeg gik på barsel (første barsel, de andre der var jeg flad når han kom hjem) - og kunne ikke forstå han ikke ville tale med mig konstant, nu havde jeg ligesom kun talt med baby hele dagen.... var også usikker på mig selv, min krop, kærligheden, tiltrækningen og så videre. Jeg handlede bare ikke på det - altså udover jeg talte som et vandfald fra han stak nøglen i døren. 

Som en anden skriver, du skal ud og finde dig, det som ikke er smeltet sammen med kæresten, det der gør dig til dig, det som du kan uden ham, det so  giver dig næring som menneske, så det du fortæller er så interessant så det vinder over telefonen. Os barslende mødte er sgu ikke altid så spændende at lytte til 

Nej præcis. 

Men det får mig til at tænke, om vi nu også er de rette for hinanden. Fordi hvad er jeg egentlig uden ham? Nu er jeg jo på barsel og ja, jeg passer et skønt individ som vi har skabt sammen. Men ellers så kan jeg pludselig ikke få øje på, hvad der ellers er at komme efter. Min kæreste er meget fungerende og nu hvor han pludselig også er på ny livsstil med at jagte drømmen om at være fodbold dommer på højt plan. 

Jeg kan vitterligt ikke se, hvad vi har tilfælles :/ udover tiltrækning mellem hinanden. Men den er jo heller ikke på højeste plan nu hvor han jo finder andre tiltrækkende.

jeg har mange grimme ting i bagagen psykisk og har overvejer selvmord før. Jeg er selv lige kommet ud af en spise forstyrrelse hvor jeg mistede mig selv fuldstændig. Og skulle finde ud ad, hvad jeg kan bidrage med udover kun maden.

er taknemmelig for livet, men kan godt mærke jeg skal til og finde ud af, hvad MINE ambitioner og drømme er. Jeg læser til sygeplejerske..  vil gerne være en forskel for andre.

hvordan kom du igennem barslen? Hvad var dine metoder  

jeg har 1 år barsel. Men når jeg tænker mig om, så har min mand altid været den der fyldte det meste i forholdet. På flere måder. Så det er meget skræmmende, at jeg ikke længere kan finde mig selv igen.. og derfor jeg er bange for, at han pludselig søger nye veje, og finder sin kollega mere spændende.

han er forresten 24. Jeg har altid bare været på sidelinjen faktisk. Og det har han også sagt. 

Anonym skriver:

Ja, det tror jeg! Men jeg skal bare have ro også, og så skal jeg bruge tid med de få jeg kender i byen.

 

vi er ikke så gode til at snakke om hvad der skete de måneder. Eller reflektere mener jeg. Vi har kun lige snakket om at der er sket meget. Og ikke andet 

Jeg håber jeg kan få flere værktøjer af psykologen. 

Altså det hjalp mig rigtig meget til at forstå, hvorfor min jalousi bare blev værre og værre, jo længere tid der går med min kæreste.. Og det giver også rigtig god mening, at jeg selvfølgelig er bange for at miste mig selv, hvis jeg skulle miste ham, når nu jeg var smeltet sammen med ham.. 

Så ja det er helt klart godt at komme ud/finde noget, som gør DIG glad og gør DIG til et individ.. Det kan være en hobby, tættere eller flere venskaber, dit job evt. Noget frivilligt eller noget helt andet

Anonym skriver:

Nej præcis. 

 

Men det får mig til at tænke, om vi nu også er de rette for hinanden. Fordi hvad er jeg egentlig uden ham? Nu er jeg jo på barsel og ja, jeg passer et skønt individ som vi har skabt sammen. Men ellers så kan jeg pludselig ikke få øje på, hvad der ellers er at komme efter. Min kæreste er meget fungerende og nu hvor han pludselig også er på ny livsstil med at jagte drømmen om at være fodbold dommer på højt plan. 

 

Jeg kan vitterligt ikke se, hvad vi har tilfælles :/ udover tiltrækning mellem hinanden. Men den er jo heller ikke på højeste plan nu hvor han jo finder andre tiltrækkende.

jeg har mange grimme ting i bagagen psykisk og har overvejer selvmord før. Jeg er selv lige kommet ud af en spise forstyrrelse hvor jeg mistede mig selv fuldstændig. Og skulle finde ud ad, hvad jeg kan bidrage med udover kun maden.

er taknemmelig for livet, men kan godt mærke jeg skal til og finde ud af, hvad MINE ambitioner og drømme er. Jeg læser til sygeplejerske..  vil gerne være en forskel for andre.

 

hvordan kom du igennem barslen? Hvad var dine metoder  

jeg har 1 år barsel. Men når jeg tænker mig om, så har min mand altid været den der fyldte det meste i forholdet. På flere måder. Så det er meget skræmmende, at jeg ikke længere kan finde mig selv igen.. og derfor jeg er bange for, at han pludselig søger nye veje, og finder sin kollega mere spændende.

 

han er forresten 24. Jeg har altid bare været på sidelinjen faktisk. Og det har han også sagt. 

Der er det du non måske kunne have støtte ved samtaler med en psykolog, for det hele handler om ham, det er fordi han har gang i mange ting, at I ikke er de rette for hinanden osv. For at være i et parforhold, skal begge se sin egen rolle og ikke mindst selv have et selv som fylder. 

Han fylder meget har du skrevet nogle gange, men det kunne du jo også. Du studerer til sygeplejerske, så læs en masse fx er jeg interesseret i Nell Nodding og hendes omsorgsetik, eller overvej om du kan have et frivilligt arbejde når sønnen er 6 mnd og ikke afhængig af amning hele tiden, måske besøgsven eller lektiehjælp eller hvad ved jeg. Du skal finde det du vil, det du brænder for præcis som din mand brænder for at blive fodbolddommer. 

Og hvad har I tilfælles, ja noget må du jo have forelsket dig i, husk tilbage på det. Min mand og jeg er absolut ikke ens, og har lært at være så glad for forskellighederne frem for at se det som en udfordring - vi kommer også fra to kulturer, og har skulle slibe nogle kanter netop pga det (han er italiener og først når man bor sammen med en italiener opdager man hvor forskellig kultur italiensk og dansk er). Men egentlig tænker jeg bolden er hos dig, du skal finde dig selv, du skal vælge dine interesser, du skal finde indhold i livet osv.

hvordan klarede jeg barslen, hmm jeg stod hver dag og ventede på at få lov at smide en talestrøm i hovedet på min kære mand. Vi havde heldigvis været kærester i næsten 10 år på det tidspunkt, så han kendte man og elskede jo også den side af mig der taler konstant, er barnlig, urimelig og ualmindelig barnlig og besværlig... Jeg brokkede mig, jeg fandt en mødregruppe, jeg så heksene fra Warren mannor kan jeg huske, jeg gik på slankekur, jeg rodede, jeg ryddede op, nå ja og så brokkede jeg mig igen, og nok en gang til.... så havde jeg et speciale der ventede, og der ventede og det ventede og det ventede, så kunne ikke klage over at mangle at lave noget, for så fik jeg bare: dit speciale ?! Og så klarede jeg (eller vi) det ved at italesætte at det første er år er hårdt, både for far og mor og man træffer ingen beslutninger der skelsættende i det år, man går ikke til parterapeut hver gang jeg flipper, men man ser hinanden i øjnene bagefter og siger: fuck det er sgu hårdt, det er en omvæltning af de kæmpe store...

tænker du også skal arbejde med at trække vejret dybt og anerkende, at barsel, baby og ny familie bare ikke er rosenrødt 24/7, der er sure dage, der er lorte dage og så er der de mest skønne øjeblikke. Og vi har alle (tror jeg) tænkt; hvorfor pokker fik jeg børn med ham, hvad var det jeg forelskede mig i (og tænker mændene har tænkt det samme). Ingen (okay måske nogle overjordiske mennesker der har fundet kilden til lykke) er lykkelige og glade hver dag hele tiden, vi er ikke tiltrukket af vores partner hver dag hele tiden, vi har tjekker ud, hvordan man kan blive skilt, eller hvor meget vi kan få i boligsikring som enlige, vi har drømt om før vi fik børn, ja også før vi mødte ham den sure, vi har følt os utilstrækkelige, vi har oplevet usikkerheden: tænder han ikke på mig mere? Osv osv osv.... synes egentlig du er meget “normal” for en nybagt mor, måske med en tendens til at køre det for langt op og ja så med en grænse der hedder porno, og den grænse må du jo få formidlet til din mand. 

Hvor blir jeg varm om hjertet af at læse Hvordan denne tråd har udviklet sig 

Og Lineog4, vil du giftes med mig ? 

HBV skriver:

Hvor blir jeg varm om hjertet af at læse Hvordan denne tråd har udviklet sig 

Og Lineog4, vil du giftes med mig ? 

Hvis du kan klare en små hysterisk, over barnlig, vandfaldssnakkende, rodet grænsende til det for meget, jeg starter projekter, men glemmer at afslutte dem kvinde. Så er jeg sikker på min kære husbond har mig billigt til salg de fleste dage, og faktisk gerne så mig afsat til anden side 

Kort opdatering..

Min mand spørger mig i går, da vi ligger i sengen om jeg er “kommet” over hans opførsel.

det ved jeg ikke hvad jeg skal sige til, fordi han har alligevel ikke tænkt sig at gøre en indsats for at rette op på det alligevel  jeg siger bare det går fint fremad, for det gør det. Jeg har haft hænderne fulde alene i weekenden   Jeg prøver og gøre min egen hverdag betydningsfuld.

Allerede der synes han jeg er mere selvsikker..

sagen er at han nu har valgt at pille endnu en dag i kalenderen ud, så han har 5 dage hvor han er på arbejde til sent.. Det kommer ikke bag på mig, men jeg sidder bare med følelsen af, at han bevæger sig længere og længere væk fra vores familie . En slags flugt.  Da jeg prøvede og få en dialog igang, omkring at det er vigtigt vi begge kan fortælle hinanden, hvis der er noget vi savner, eller mangler fra hinanden.  men det gik ikke rigtigt.

Jeg vil prøve og ligge hjernen i blød, for nogle aktiviteter vi kan lave sammen, som er “babyvenlig” men føler pt det KUn e mig der gør en indsats, for at gøre noget godt og pleje vores familie. Jeg håber inderligt han vil være med på mine forslag. For det er IKKE kun min pligt at forsøge og få et normalt familieliv på plads. Vi er tit bare overgivet til sofaen om aftenen, hvor man fx kunne gå en lille tur med baby.

Jeg  vælger og ignorere mine følelser jeg havde, omkring hans dame forbrug. Og det hjælper mærkeligt nok. Men Jeg tvivler på, at jeg alene kan løfte opgaven for vores familie.