Han er for meget

Anonym skriver:

Tænker også, hvis han ikke er tilfreds med vores liv, hvorfor bliver han så ved med og være sammen med mig? Al den kiggeri, det får mig til og tænke han savner single tiden.

Det gør han da sikkert også. Det gør langt de fleste i perioder.. jeg kender ingen der ikke har drømt sig tilbage til tiderne uden forpligtigelser. Især i perioder hvor der er lidt krise eller store omvæltninger der kræver ekstra meget af en. Det er hårdt arbejde at være forældre, det er hårdt arbejde at have et forhold der ikke smuldre. Gu fanden er det lettere at være sig selv, knalde en tilfældig eller bolleven når man trænger og ikke tænke videre over det. 

Men.. trygheden, stabiliteten, fællesskabet. Livet med ægte kærlighed omkring sig er som regel alligvel bedre end tanken om det frie liv. For, hvor fedt er det egentlig at sidde som 55 årig og kun have sig selv? 

Anonym skriver:

Tænker også, hvis han ikke er tilfreds med vores liv, hvorfor bliver han så ved med og være sammen med mig? Al den kiggeri, det får mig til og tænke han savner single tiden.

Jeg kigger også på smukke mænd på Facebook en gang imellem- alene fordi jeg er dybt nysgerrig. Jeg drømmer mig så sandelig også tilbage til single livet, kan da sagtens tænke: ej tænk om.... 

Men det betyder ikke, at jeg ikke er tilfreds med det jeg har. Det betyder alene, at der er noget jeg går glip af med de valg jegv har truffet og det jeg går glip af virker en gang imellem utroligt attraktivt. 

Som en anden skriver, det virker som I to skal arbejde på at blive voksne sammen, arbejde på at få lidt mere refleksion og også realitetssans ind I jeres forhold. 

Og så vil jeg igen råde dig til at ringe til sundhedsplejerksen som det første mandag morgen, for det er noget af det hun kan hjælpe med. Hun har stået med en masse nybagte forældre med stort set samme udfordringer som jeres, hun kan give dig en fornemmelse af, at det hele altså ikke er mærkeligt og dine alarmklokker behøver ikke bimle konstant, og hun kan give gode råd til at finde det realistiske familieliv....

Det går fremad. Vi har spist på restaurant, og fået talt lidt mere sammen. Ikk om det hele, men andre hverdags ting og fodbold.

Jeg har oplevet lidt intimitet- ikke meget, men måtte bede ham stoppe, da jeg ik har de lyster pt . Jeg fortalte også at jeg ikk ville gære gengæld.. er glad for at jeg ikke bare gjorde noget. For det føles forkert for mig- så skal jeg ikke bare have sex for at gøre det... Normalt så har jeg ik så meget lyst, men har gjort af pligt.

Tænker at lysten kommer igen, men lige nu har jeg det for mærkeligt ovenpå at jeg ved hvad der tænder ham.

Ved ikke hvordan det skal gå- men jeg føler det lidt som overgreb når han egentlig bare vil være intim med mig kan ikke lide han rører mig.

hober det bliver bedre igen, for lige nu vil jeg slet ikke mere end at kramme og holde om hinanden.

Kan ik distrahere fra, at han bruger mig fordi han har set de beskidte ting.Uanset hvilken forklaring han har, så føler jeg det. 

Er bare glad for vi snakker