Han er for meget

Anonym skriver:

Kort opdatering..

 

Min mand spørger mig i går, da vi ligger i sengen om jeg er “kommet” over hans opførsel.

det ved jeg ikke hvad jeg skal sige til, fordi han har alligevel ikke tænkt sig at gøre en indsats for at rette op på det alligevel  jeg siger bare det går fint fremad, for det gør det. Jeg har haft hænderne fulde alene i weekenden   Jeg prøver og gøre min egen hverdag betydningsfuld.

Allerede der synes han jeg er mere selvsikker..

sagen er at han nu har valgt at pille endnu en dag i kalenderen ud, så han har 5 dage hvor han er på arbejde til sent.. Det kommer ikke bag på mig, men jeg sidder bare med følelsen af, at han bevæger sig længere og længere væk fra vores familie . En slags flugt.  Da jeg prøvede og få en dialog igang, omkring at det er vigtigt vi begge kan fortælle hinanden, hvis der er noget vi savner, eller mangler fra hinanden.  men det gik ikke rigtigt.

 

Jeg vil prøve og ligge hjernen i blød, for nogle aktiviteter vi kan lave sammen, som er “babyvenlig” men føler pt det KUn e mig der gør en indsats, for at gøre noget godt og pleje vores familie. Jeg håber inderligt han vil være med på mine forslag. For det er IKKE kun min pligt at forsøge og få et normalt familieliv på plads. Vi er tit bare overgivet til sofaen om aftenen, hvor man fx kunne gå en lille tur med baby.

Jeg  vælger og ignorere mine følelser jeg havde, omkring hans dame forbrug. Og det hjælper mærkeligt nok. Men Jeg tvivler på, at jeg alene kan løfte opgaven for vores familie.

Lyder godt du er ved at vende det til, hvad du kan gøre for dig selv.

Med hensyn til sene dage på arbejdet (hvad er sen?), så skal I nok til at vænne jer til, at I er en familie og sådan noget helst skal vendes i det fællesskab.

Og til sidst, jeg tror du skal drosle ned på forventninger - tror næsten vi alle kan fortælle om at vi hver aften ender på sofaen, og da især da baby var 1 måned. Og ender vi ikke på sofaen, så ender vi nikkende på en stol eller med vasketøjet eller.... Det der spændende kæresteliv, hvor man går hånd i hånd ind i solnedgangen, er vist mest på film og så i kortere gode perioder. 

En aften her hjemme med 3 børn er: aftensmad, oprydning efter aftensmad, bad til de mindste, putte de mindste, tale lidt med den store, ende i sofaen med en serie eller når jeg er god sidde ved symaskinerne med en serie. Manden laver noget andet (mest på facebook tror jeg), rydder lidt op (kan jeg også finde på) og falder gerne i søvn og tumler så i seng... 

Det lyder sindssyg kedeligt, og en gang imellem kunne jeg også skrige. Men sådan er hverdag, det er tidligt op, arbejde, praktiske ting, skøn tid med børnene (hvis de gider) og ja så i seng for at klare næste dag. Din mand er også på arbejde, og er formodentlig lige som jeg (og mange andre) træt når han kommer hjem. Han er ikke til ture ud i det blå, men til sofaen og hjemlig hygge. 

lineog4 skriver:

Lyder godt du er ved at vende det til, hvad du kan gøre for dig selv.

Med hensyn til sene dage på arbejdet (hvad er sen?), så skal I nok til at vænne jer til, at I er en familie og sådan noget helst skal vendes i det fællesskab.

Og til sidst, jeg tror du skal drosle ned på forventninger - tror næsten vi alle kan fortælle om at vi hver aften ender på sofaen, og da især da baby var 1 måned. Og ender vi ikke på sofaen, så ender vi nikkende på en stol eller med vasketøjet eller.... Det der spændende kæresteliv, hvor man går hånd i hånd ind i solnedgangen, er vist mest på film og så i kortere gode perioder. 

En aften her hjemme med 3 børn er: aftensmad, oprydning efter aftensmad, bad til de mindste, putte de mindste, tale lidt med den store, ende i sofaen med en serie eller når jeg er god sidde ved symaskinerne med en serie. Manden laver noget andet (mest på facebook tror jeg), rydder lidt op (kan jeg også finde på) og falder gerne i søvn og tumler så i seng... 

Det lyder sindssyg kedeligt, og en gang imellem kunne jeg også skrige. Men sådan er hverdag, det er tidligt op, arbejde, praktiske ting, skøn tid med børnene (hvis de gider) og ja så i seng for at klare næste dag. Din mand er også på arbejde, og er formodentlig lige som jeg (og mange andre) træt når han kommer hjem. Han er ikke til ture ud i det blå, men til sofaen og hjemlig hygge. 

HØRT!

lineog4 skriver:

Lyder godt du er ved at vende det til, hvad du kan gøre for dig selv.

Med hensyn til sene dage på arbejdet (hvad er sen?), så skal I nok til at vænne jer til, at I er en familie og sådan noget helst skal vendes i det fællesskab.

Og til sidst, jeg tror du skal drosle ned på forventninger - tror næsten vi alle kan fortælle om at vi hver aften ender på sofaen, og da især da baby var 1 måned. Og ender vi ikke på sofaen, så ender vi nikkende på en stol eller med vasketøjet eller.... Det der spændende kæresteliv, hvor man går hånd i hånd ind i solnedgangen, er vist mest på film og så i kortere gode perioder. 

En aften her hjemme med 3 børn er: aftensmad, oprydning efter aftensmad, bad til de mindste, putte de mindste, tale lidt med den store, ende i sofaen med en serie eller når jeg er god sidde ved symaskinerne med en serie. Manden laver noget andet (mest på facebook tror jeg), rydder lidt op (kan jeg også finde på) og falder gerne i søvn og tumler så i seng... 

Det lyder sindssyg kedeligt, og en gang imellem kunne jeg også skrige. Men sådan er hverdag, det er tidligt op, arbejde, praktiske ting, skøn tid med børnene (hvis de gider) og ja så i seng for at klare næste dag. Din mand er også på arbejde, og er formodentlig lige som jeg (og mange andre) træt når han kommer hjem. Han er ikke til ture ud i det blå, men til sofaen og hjemlig hygge. 

100% 

ungerne puttes 19.30/20 og derefter rammer vi sofaen indtil vi går i seng.  Men det er nu også hyggeligt at sidde der og se en serie sammen og bare være. 

Det er det.. men er det virkelig for meget og forlange, at JEG gerne vil snakke lidt, og fortælle om hvad jeg har lavet ? Det hele handler Om ham, og det er han vant til, fordi jeg altid har ladet det handle om ham. Ja han er dygtig, men derfor skal jeg stadig have lov til at være mig. Føler jeg bare har mine veninder mens han ikke gider lytte på mig, eller ser mig som en person udover at være den der støtter og lytter TIL ham. Det gør mig utrolig ked af, at jeg føler jeg ikke bliver set og hørt :/   Og jeg synes ikke jeg forlanger for meget. Udover bare lidt tale tid.

han vil utrolig gerne hurtigt over alting, og jeg et mere reflekterende og undersøgende. Vi er nok bare meget forskellige.

jeg læser det lidt som om, at I Sunes jeg bare skal bukke mig helt under ham og aldrig tale om mig selv. Og det synes jeg er lidt forkert. For vi er begge to et team. 

En anden ting er at han synes jeg minder om hans mor  ikke en fed sammenligning. Der er fordi jeg klarer Al husarbejdet 

Anonym skriver:

Det er det.. men er det virkelig for meget og forlange, at JEG gerne vil snakke lidt, og fortælle om hvad jeg har lavet ? Det hele handler Om ham, og det er han vant til, fordi jeg altid har ladet det handle om ham. Ja han er dygtig, men derfor skal jeg stadig have lov til at være mig. Føler jeg bare har mine veninder mens han ikke gider lytte på mig, eller ser mig som en person udover at være den der støtter og lytter TIL ham. Det gør mig utrolig ked af, at jeg føler jeg ikke bliver set og hørt :/   Og jeg synes ikke jeg forlanger for meget. Udover bare lidt tale tid.

 

han vil utrolig gerne hurtigt over alting, og jeg et mere reflekterende og undersøgende. Vi er nok bare meget forskellige.

 

jeg læser det lidt som om, at I Sunes jeg bare skal bukke mig helt under ham og aldrig tale om mig selv. Og det synes jeg er lidt forkert. For vi er begge to et team. 

En anden ting er at han synes jeg minder om hans mor  ikke en fed sammenligning. Der er fordi jeg klarer Al husarbejdet 

Det synes jeg ikke der er nogen der siger. De siger at du må også spørge dig selv hvad der er rimeligt at forvente når han arbejder. I er to meget forskellige steder lige nu. du er på barsel og hjemme med en baby fra morgen til aften og savner voksenkontakt. Han knokler op job og er måske fyldt op af at være social eller at skulle forholde sig til problemstillinger hele tiden. Måske er der noget økonomisk ansvar der også tynger ham. 

Selvfølgelig skal i begge tale og lytte. Men altså, så tal? Og lytter han ikke, så sig du har brug for at han gider være din voksensnak, bare lidt, om aftenen fordi du altså går med en baby hele dagen. Men lad være st forvente en gåtur eller lign. Stil dig tilfreds med stille snak i sofaen om løs og fast. Det er nok ca hvad han magter efter en lang dag på job.

og så synes jeg du tager offer-hatten på igen i din tidligere besked. Han spørger om du er kommet over problemet med damerne, og du vælger at lave martyren og bide dine følelser og tanker i dig "for det ændrer sig jo ikke". HVORFOR griber du ikke chancen for en ordentlig snak om det når han nu SELV åbner for emnet? Måske havde han tænkt over det og havde noget at tilføje denne gang? Eller måske endda en undskyldning parat hvis du sagde du stadig følte dig tilsidesat når han så porno så åbentlyst. 

At bide følelser og tanker i sig på den måde er den stensikre vej til at blive indebrændt og bitter på sin kæreste. 

Har i talt om hvad i føler nu hvor i er blevet forældre? Det er en stor omvæltning for alle. I lyder som om i hver især har reaktioner på det (og alt det andet der er sket) men vælger at tie det ihjel - hvilket ikke fungerer for NOGEN. 

By the way. Min kæreste minder også om min far.. pisse fedt. Jeg elsker min far  

Anonym skriver:

Det er det.. men er det virkelig for meget og forlange, at JEG gerne vil snakke lidt, og fortælle om hvad jeg har lavet ? Det hele handler Om ham, og det er han vant til, fordi jeg altid har ladet det handle om ham. Ja han er dygtig, men derfor skal jeg stadig have lov til at være mig. Føler jeg bare har mine veninder mens han ikke gider lytte på mig, eller ser mig som en person udover at være den der støtter og lytter TIL ham. Det gør mig utrolig ked af, at jeg føler jeg ikke bliver set og hørt :/   Og jeg synes ikke jeg forlanger for meget. Udover bare lidt tale tid.

 

han vil utrolig gerne hurtigt over alting, og jeg et mere reflekterende og undersøgende. Vi er nok bare meget forskellige.

 

jeg læser det lidt som om, at I Sunes jeg bare skal bukke mig helt under ham og aldrig tale om mig selv. Og det synes jeg er lidt forkert. For vi er begge to et team. 

En anden ting er at han synes jeg minder om hans mor  ikke en fed sammenligning. Der er fordi jeg klarer Al husarbejdet 

Da jeg gik på barsel kunne min mand heller ikke håndterer at komme hjem og snakke om mig. Han var fucking fuldstændig mættet. Han havde snakket hele dagen og ville bare gerne have ro. 

Hvor imod jeg kunne snakke TIMER om at nu havde Brandi igen kastet et glas vin i hovedet på en(Ja jeg ser reality) eller om at vores datter havde gjort noget. 

Han lyttede simpelthen ikke og jeg hadet ham for det. Så kom han hjem og gå med vores søn. Og HOLD NU KÆFT han snakkede når jeg kom hjem. Og jeg kunne kvæle ham og han synes ikke jeg lyttede nok til ham. 

Snak med ham om alt det her på en friaften. Hvor I er friske, så er han mere modtagelig. Også accepterer han er brugt på en anden måde end dig! Ganske som han skal ved dig. 

Min mand minder mig også tiltider om min far. Det er okay, min far er fame et rart menneske! 

Anonym skriver:

det er også det jeg er pisse ked af! At han ikke kan tage hensyn! At han ser på det der mens jeg er hjemme, siger egentlig at jeg bare ikke er god nok  Og ja selv hvis vi har sex, så cil han stadig gå all in på porno dagen efter.

 

synes man skal tage hensyn når man bor sammen jeg har selv sagt til ham, at jeg sagtens kan tage ud fra hjemmet oftere så han kan gøre det i fred. 

Men han har åbenbart så stort e behov for at sidde og kigge når jeg er hjemme også

Sygt respektløst. Jeg ved godt at mit selvværd er lavt, men det forklarer ikke hvorfor han ikke har lyst til og respektere mine grænser.. tit sidder han i stuen og svarer ikke rigtig mig men sidder med mobilen.

Men hvis det kun må ske når du ikke et hjemme hvorfor kigger du så i historikken? 

mor:) skriver:

Men hvis det kun må ske når du ikke et hjemme hvorfor kigger du så i historikken? 

det sker NÅR jeg er hjemme! det sker overalt simpelthen..

Da jeg gik på barsel kunne min mand heller ikke håndterer at komme hjem og snakke om mig. Han var fucking fuldstændig mættet. Han havde snakket hele dagen og ville bare gerne have ro. 

Hvor imod jeg kunne snakke TIMER om at nu havde Brandi igen kastet et glas vin i hovedet på en(Ja jeg ser reality) eller om at vores datter havde gjort noget. 

Han lyttede simpelthen ikke og jeg hadet ham for det. Så kom han hjem og gå med vores søn. Og HOLD NU KÆFT han snakkede når jeg kom hjem. Og jeg kunne kvæle ham og han synes ikke jeg lyttede nok til ham. 

Snak med ham om alt det her på en friaften. Hvor I er friske, så er han mere modtagelig. Også accepterer han er brugt på en anden måde end dig! Ganske som han skal ved dig. 

Min mand minder mig også tiltider om min far. Det er okay, min far er fame et rart menneske! 

Problemet er at han aldrig har fri. han laver ALTID noget, og når han endelig har fri, så opforder han mig til at gå ud af huset. og jeg snakker altså ikke så meget! jeg har altid været stille og mest lyttende.. når han har fri, så finder han tit noget andet at lave som at tage ind til byen og se sport.